De 27 Svar

Sådan, du har studeret de 27 spørgsmål, og ønsker du at vide hvor godt du har svaret? Her er Vassulas svar på de 27 spørgsmål.

  1. Hvad er det første skridt, vi må tage, for at Helligånden skal komme ind i vor sjæl med Sit Lys?
  2. A: Renhed i sjælen er essentiel. Så det første skridt, vi bør tage, er at ANGRE. Sand ANGER brænder som en ild i sjælen. ANGER tillader Helligånden at stige ned over dig for at fuldføre Sin guddommelige handling ”idet Han knuser alle urenheder og fejl, Han finder… for at forberede dig på denne fuldkomne forening, er Han nødt til at rense os.” Gennem denne periode med ANGER med tårer i dine øjne og med stor fortrydelse, hvor du ser, hvor ynkelig du er foran Gud, begynder du at blive et lydigt instrument for Gud. At ANGRE med hele dit hjerte fører din sjæls øjne til at indse din uværdighed og således gør du dig selv ydmyg. Man kan ikke anmode Helligånden om at komme ind i én, da Helligånden tager afstand fra synd og ikke vil komme over en snu sjæl, som synder. ”Jo mere ydmyg du er, desto lettere vil Min Ånd finde vej i dig.” Til slut: ANGER er porten, som fører sjæle fra mørke ind i lys.

  3. Mange af sjælene i dag er tørre som ørkener, så hvordan skulle vores sjæl forandre udseende for at lovprise Gud?
  4. A: Vi kan kun forvandles af Helligånden, når Han finder den nødvendige plads inden i os, og efter vi er døde for os selv. Når vort ego og vore lidenskaber dør, og vi bliver fuldkommen løsrevne, kan Helligånden komme ind i dig og besidde dig og forvandle dig, sådan at dit sind bliver Kristi sind. ”Min Helligånd kan forvandle din sjæl fra en ørken til en have, hvor Jeg kan hvile Mig i dig. Min Helligånd kan forvandle din sjæl til et palads, hvor Jeg kan være Konge og herske over dig. Min Helligånd kan forvandle din ørken til et paradis, hvor Jeg vil blive lovprist.”

  5. Hvilke to skridt er det, Faderen lærte os i begyndelsen, at man skal tage for at nærme sig Ham – og som vil få Ham til at rejse Sig fra Sin Trone, sætte Sin Krone til side og løbe os i møde?
  6. A: De første to skridt, som Faderen beder os om at tage, er at blive FORTROLIGE med Ham, og at praktisere ”GUDSFRYGT”. Frygten for Herren er begyndelsen på Visdom, det er Visdommens krone. At frygte Herren er at undgå alt ondt. ”Kom og arv, hvad der varer for evigt ved at tillade Min Ånd at oplyse dit sind og din krop med Hans guddommelige lys, og ved at tillade Ham at oplive din sjæl i den fortrolighed, vi ønsker af dig med Os…” ”Kom og nærm dig Mig og lær Mig at kende, og du vil lære at elske Mig. Til dette formål er du nødt til at blive fortrolig med Mig. Under alle omstændigheder må du aldrig glemme, at JEG ER HELLIG.”

  7. Hvordan beskriver Jesus Faderen? Kun få ord behøves.
  8. A: Jesus beskriver Faderen således: ”Min Fader er Konge, og dog så moderlig, Han er Dommer, og dog så blid og kærlig, Han er Alfa og Omega, og dog så ydmyg.”

  9. Hvordan beskrives vi af Gud som kommende fra Faderen?
  10. A: Vi beskrives som Hans afkom, men ikke kun som Hans afkom. Han minder os om, at vi er af KONGELIG AFSTAMNING, og at vi nedstammer fra et Herredømme. ”Sønner og døtre! I nedstammer fra den Højeste! I nedstammer fra Herredømme og Pragt! I tilhører Os, I tilhører himmelen! I er af kongelig afstamning, I er velsignet i Vort Billede, så tillad Mig at indhylle jer i Min Pragt. Åben jeres hjerte, og Jeg skal frelse jer.” I andre passager minder Gud os om, at vi er ben af Hans Ben, kød af Hans Kød.

  11. Hvad er det, Faderen først og fremmest ønsker af os?
  12. A: Faderen anmoder os om vor vilje og vort hjerte, sådan at Hans Vilje kan ske i os. ”Så snart Jeg har jeres samtykke, skal Min vilje ske i jer.” ”Jeg kommer ikke med magt over jer med Min Helligånd for at forbryde Mig mod jeres frihed, og Jeg kommer heller ikke for at fordømme jer. Jeg kommer til jer ud af Min Nåde for at give jer omkostningsfrit det mest fyldestgørende kendskab til Min Vilje.”

  13. Hvad er Faderens Vilje?
  14. A: Gudsmoder sagde: Jeg kom for at minde jer alle om, at en sand Guds discipel er én, som udfører Guds Vilje. At elske er at udføre Guds vilje. (Her er to smukke passager, man kan vælge eller tage begge). ”Kærlighed står over alt. At elske er at udføre Min Vilje. Det er jeres indgangsnøgle til Mit Rige i himmelen. Hvis du hævder, at du lever i Mig, men ikke har nogen kærlighed, så kan du ikke sige, at du lever i Mig: et sandt liv i Mig er at leve på samme måde, som Kristus levede.” ”Det er ikke den, som siger til Mig: Herre! Herre, som vil komme ind i himmelens Rige, men den, som gør MIN HIMMELSKE FADERS VILJE.” Så tal med kærlighed, og Jeg skal høre dig. Giv med kærlighed, og Jeg skal kende dig. Bed med kærlighed, og Mit Riges døre skal åbne sig for at modtage dig: ”Du er Min, du er Mit frø! Kom til din Fader!” Et andet citat: ”Kærlighed står over alt. AT ELSKE ER AT UDFØRE MIN VILJE. Det er din indgangsnøgle til Mit Rige i Himmelen.”

  15. Hvad betyder udtrykket ”at vandre med Gud”?
  16. A: TUdrykket at ”vandre med Gud” vil sige, at du er fuldkommen forenet med Gud og under Hans guddommelige Vilje. ”Vid, at enhver af jer, som vender sig til Mig med det ene ønske at behage Mig, vil Jeg med hele Mit hjerte, – ja, med hele Mit hjerte vil Jeg yde ham Mine tjenester. Jeg vil åbenbare Min Godheds Væsen, så at de slutter deres rejse med Mig.”

  17. Hvad er den største tjeneste, man kan gøre for Gud?
  18. A: Den største tjeneste, man kan gøre for Gud, er at bringe en sjæl tilbage til Ham. Efter at have erkendt værdien af hver sjæl, vil du gå gennem ild for at vinde sjæle for Gud. At vinde sjæle for Gud overgår alle slags tjenester, du kunne gøre for Gud, for Gud værdsætter en sjæl mere end noget andet. Så Gud siger, at vi skal evangelisere: ”Gå ud og udbred evangeliet med kærlighed for kærlighed.”

  19. Hvad er den vedvarende bøn?
  20. A: Den vedvarende bøn er, når din ånd fuldstændig opsluges af Gud og bliver modtagelig over for Guds tilstedeværelse. I disse øjeblikke behøver du ikke flere ord til at udtrykke dig selv over for Gud, fordi hele dit væsen bliver en levende flamme opflammet af kærlighed til Gud. Det er den kontemplative bøn. Din sjæl vil blive omsluttet af Gud, og du vil hvile fuldstændigt i Gud. Din sjæl vil tørste efter Gud hele dagen lang. ”Og jeg, for Min del, vil vække deres kærlighed til at længes efter Mig, Jeg vil vække deres tørst efter at søge Mit Hjerte alene.”

  21. Hvad betyder ”Sandt Liv i Gud”?
  22. A: ”Sandt Liv i Gud” betyder at hvile i Guds kærlighed og i Gud. Guds mål er at drage alle til Sig, til Ham Selv og i Ham. Sjælen kan ikke leve uden Gud, men den får sit liv fra Gud. ”Kom og Jeg skal vise jer, hvis I er villige til det, hvad ”Sandt liv i Gud” betyder. Sandelig siger jeg jer: Enhver, som lever i kærlighed, lever i Mig, jeres Gud, og Jeg lever i ham.”

  23. Kan du forklare, hvad hjertets bøn er?
  24. A: Hjertets bøn er en enkel samtale med Gud, som kommer fra vort hjerte. En bøn, som kommer fra hjertet, vibrerer af sandfærdighed, og Gud hører det. Svarene på dine problemer kan findes i vedvarende bøn. Lad dette være dit våben. Bed med dit hjerte; samtal med Gud på denne måde. Satan flygter, hver gang du påkalder Gud med kærlighed.”

  25. Kan du forklare, hvad lighed i kærlighed betyder, når Jesus beder os om at give lighed i kærlighed?
  26. A: Gud sagde: ”Din Gud ønsker lighed i kærlighed fra dig.” ”Modtag mere af Mig, og tillad Mig at modtage mere af dig. Mit ønske er at give mere af Mig Selv til dig, sådan at du kan give mere af dig selv til Mig. På den måde vil Jeg opnå alt, hvad der allerede tilhører Mig.” ”Ingen kan nogensinde på jorden nå højden af Min kærlighed… Jeg kræver kun, hvad der allerede tilhører Mig…” Så jo mere vi åbner os selv for Helligånden ved at angre og tømme os selv for vore lidenskaber, laster, synder og misgerninger, jo mere plads giver vi kærlighedens Helligånd til at strømme ind i os.

  27. Hvad vil det sige ”at få del i guddommelige Natur”?
  28. A: At være ”Guder ved deltagelse” betyder at blive adoptivsøn eller – datter af den Allerhøjeste. Gennem Sin guddommelige forening med os drager Gud os ind i en sønlig eller datterlig kærlighed. ”Jeg er Han, som bragte dig ind i en sønlig eller datterlig kærlighed til Vor Guddom for at føre et guddommeligt liv og blive et andet barn ved Faderens adoption.” ”Som en sand søn og datter af Gud, vil du i denne opløftede tilstand af nåde blive et fuldkomment billede af den treenige Gud, og alt, hvad du foretager dig, vil blive gjort uden fejl, da det vil være guddommeligt og i overensstemmelse med Vort Sind og Vor Vilje.”

  29. Kan vi blive guddommeliggjort, mens vi stadig er her på jorden?
  30. A: Ja, vi kan blive guddommeliggjort, mens vi er her på jorden. Det betyder ikke, at vi kan antage Guds natur, men at vi får Guds billede. ”I den Hellige Nadver (eukaristien) helliggør Jeg alle, som modtager Mig, og guddommeliggør dem til at blive kød af Mit Kød, ben af Mit Ben. Ved at indtage Mig, som er Guddommelig, bliver I og Jeg én krop, åndeligt forenet. Vi kommer i familie med hinanden, for Jeg kan forvandle jer til guder ved deltagelse; gennem Min Guddommelighed guddommeliggør Jeg mennesker… har I ikke hørt: ”Jeg har sagt: I er guder, I er alle den Højestes sønner” (Salmernes Bog 82,6). Igen betyder det at tage Guds billede, men ikke Guds natur.

  31. Hvad skal vi gøre for at blive guddommeliggjort?
  32. A: At blive guddommeliggjort af Gud betyder, at en sjæl efter at have gennemgået en renselse og hengivelse til Gud vil have aftrykket af Guds Guddommelige Billede trykt ind i sig og vil blive et barn af Guds nåde. Gud vil da se på Sit eget spejlbillede i den sjæl. Gud fortæller os hvorfor. Han siger: ”Jeres ånd vil blive nedsænket i Vor Guddommelighed.” ”I er kaldet til at blive forvandlet i Os og blive ét med Os”. Så vores nye selv vil være iklædt Kristus, efter at vi er døde fra vort gamle selv. Englene vil sige: ”Se! Han har Jahves kilde i sig! Herren kan nu glæde Sig i ham og se beundrende på Sit Eget spejlbillede”. Der er en anden passage, hvor Helligånden siger: ”Jeg er jeres sjæls livgivende substans og Han, som bragte jer ind i en sønlig eller datterlig kærlighed med Vor Guddom for at FØRE ET GUDDOMMELIGT LIV og blive et andet barn, ved Faderens adoption.”

  33. Hvad betyder udtrykket ”hersk med Gud” og kan man, mens man stadig er på jorden, herske med Ham?
  34. A: At herske med Gud betyder at regere med Gud. Vi er nødt til at tillade Gud at opbygge os til at blive et barn af Gud, ”som,” siger Han, ”ved at være vort afkom, som ethvert afkom, har ret til at dele og tilkendegive sin mening. Endog at herske med sin Fader (for) i roen ved Mit Åndedræt i dig, vil du se ting gennem Vort Lys og på den måde Vi ser dem…. Lad Mig ligeledes kalde dig søn eller datter af den Allerhøjeste, og du vil herske med Os.” ” Den Hellige Paulus sagde: ”Men den, der holder sig til Herren, er én ånd med ham” (1. Ko. 6,17). I en anden smuk passage siger Helligånden til os: ”Jeg er din sjæls Hersker, men også din Ven, idet Jeg giver dig adgang til frit at tale og tillader dig at give udtryk for din mening, dine tanker og din frie vilje, som Jeg har givet dig tilbage…”

  35. Kan du forklare, hvad den anden pinse betyder?
  36. A: At forklare den anden pinse er ligeledes at forklare Ap. 21. Den anden pinse er allerede begyndt og er individuel. Hvem som helst, som fra at være spirituelt død, er blevet oprejst ved nåde og opflammet af Helligånden for Gud og er begyndt at stræbe efter Guds Hus, har allerede modtaget denne anden pinse i sig. Det er en genopstandelse ved Helligåndens Kraft, en fornyelse og en fuldstændig forvandling. Helligånden er som ild: ”Min Kirkes indre kraft er Helligånden, den Ild, som opliver dig, renser dig og ud af din sjæl skaber søjler af ild, brændende kærter af kærlighed, levende fakler af lys til uden frygt at udråbe Mit Ord.” ”Der vil komme en anden pinse, så at Mit Rige (Kirken) vil blive genoprettet på jorden.”

  37. Kan du forklare betydningen af Den Nye Himmel og Den Nye Jord, såvel som Det Ny Jerusalem?
  38. A: Den Nye Himmel og Den Nye Jord er, når en person på en metaforisk måde selv bliver Den Nye Himmel, Den Nye Jord og Det Ny Jerusalem og kommer ud fra Gud ud af himmelen som en smuk brud klædt for sin Brudgom. Der er en hel forklaring, så man kan holde en konference alene om det emne, givet den 3. april 1995. Her er bare nogle få citater: ”Den Nye Himmel vil være, når Min Helligånd vil blive udgydt over jer alle ovenfra fra den højeste himmel for at lave en himmel ud af jeres sjæl, så at Jeg må blive lovprist i denne Nye Himmel.” Lad Min Helligånd lave en Ny Jord for at bringe jeres jord fremgang i jer, sådan at jeres første jord, som var djævelens ejendom, forsvinder. Da vil Min Herlighed igen skinne i jer, og alle de guddommelige frø, som er sået i jer af Min Helligånd, vil spire og gro i Mit Guddommelige Lys.”

  39. Jesus taler om Sit Hellige Hjertes skatte, så hvad er den største Skat, man kan opnå fra Gud? I budskaberne taler Han om nogle, men understreger i særdeleshed én.
  40. A: Jesu Hellige Hjertes største skat er kendskab til Gud, hvorefter intimitetens skat følger umiddelbart efter; de er næsten bundet sammen til ét. Den skat at kende og forstå Gud er et vidunder for vidunderbørn. Vi ved, at den vigtigste ting i vor åndelige rejse er at gøre Guds Vilje og vandre med Ham, men for at gøre dette, må vi være i stand til at forstå og kende Gud. Det er kun igennem Helligånden, man kan kende Gud. Denne skat opnås ved nåde gennem en hellig fordybelse. Citat: ”Det er godt at gøre gode gerninger for Mig og følge nogle andagtsøvelser, såvel som kærlighedsgerninger, taksigelse og bodshandlinger, men Jeg ville blive meget skuffet, hvis du døde, inden du havde kendt Mig. Jeg ville blive meget bedrøvet, hvis du skulle dø nu, inden du havde forstået Mig. Mange af jer har travlt med jeres daglige pligter, som behager Mig, hvis de gøres med kærlighed, og de er i overensstemmelse med, hvad Jeg vil, men alt dette ville være ufuldstændigt, hvis ikke du åbner for nåden og anerkender Mig i Min intimitet. Så kom og accepter Mit familiære følgeskab, og Jeg vil med glæde tage dig med ind i mysterierne og Vort Hjertes skjulte hemmeligheder. Du og Vi vil blive uadskilleligt forenede i Vor Kærlighed for altid.”

  41. Vælg 5 linjer, som er givet os, som beskriver Helligånden eller Hans virke i os og Kirken.
  42. A: Der er mange passager. Jeg har valgt denne: ”Helligånden vil blive dine øjnes lys, din tilværelses motiv, dit hjertes bevægelse, din tales ytring, din latter og din glæde. Han vil være din sjæls kongelige udsmykning, din ånds vogter, Han vil være din broder, din søster og din trofaste ven. Han vil være din festlighed, din banket, den skjulte skat, perlen, din hymne til Hymnen, dit amen til Amen, det forjættede Land og grundlaget for alle dyder, på hvilke Han vil indskrive Sit Hellige Navn.”

  43. Hvad betyder Korset for dig? Jesus beskriver det.
  44. A: Også dette tema kan udvides til en hel konference. Herren siger: ”At omfavne Mig er at omfavne Mit Kors. I denne omfavnelse er du badet i Mit Lys. Vejen, og Jeg vil sige igen, den eneste vej til en forening af guddommelig kærlighed med Mig er, når du frivilligt omfavner Mit Kors med kærlighed, som du ved bærer dets lidelser, men ligeledes dets glæder, som fører dig til det sted, hvor din sjæl vil blive ophøjet: Til Golgatha.” Man vil måske spørge: Hvordan kan man bære alt dette? Det vil kun være muligt, når vor sjæl bliver overstrømmet af floder af guddommelig Kærlighed og vil tørste efter at tjene Gud og drage så mange sjæle til Gud.

  45. Jesus taler om to nøgler, som vil forene Kirken. Hvad er de to nøgler?
  46. A: De to nøgler, som vil forene Kirken, er ydmyghed og kærlighed, ”Ydmyghed og kærlighed er nøglerne til enhed. Det er ikke veltalenhed eller langvarig samtale, der vil føre dem til forening. (Så) bøj dig ned for at se Min Vilje. Dæmp din stemme, så at du hører frelse tale til dig fra Herlighedens højder.” Her er en anden passage: ”Nogle vil sige: ”Men vi har altid overholdt Kirkens lov og adlydt den…” Det er ikke nok at overholde Kirkens lov og adlyde den. Jeg har brug for ydmyghed og kærlighed og jeres hjerters omvendelse til at være grundlaget for jeres enhed.”

  47. Hvad er den enhed, Jesus gentager i Sine budskaber? Hvad er enhed for dig?
  48. A: Den enhed, som Jesus taler om, er en spirituel enhed af hjertet. Herren siger: ”Den sande kristne er den, som er kristen indvendig, og den sande Enhed er og bliver i hjertet. Enhed vil ikke være på papiret, men af ånden.” Gudsmoder siger: ”Jeg beder indtrængende mine børn om at forenes i hjertet og stemmen og genopbygge Min Søns oprindelige Kirke i deres hjerte, da den Kirke var bygget på kærlighed, enkelhed, ydmyghed og tro… Jeg vil have jer til at opføre et nyt bygningsværk i jeres hjerte…osv.” Som svar på anden del af spørgsmålet: Hvad er enhed for dig, vil mit svar være som et barns: Enhed er for mig, når vi ikke adskiller os fra hinanden, men samles og beder med ét hjerte. Ikke desto mindre vil jeg blive en kriger og gå frygtløst for at forsvare Sandheden, Kirkens tradition, Nadveren, vor Velsignede Moder og resten af Kirkens Sakramenter. Jeg vil ikke give køb på Sandheden eller leve en falsk økumeni.

  49. Giv mig blot 5 linjer om, hvordan Jesus beskriver vor Hellige Moder.
  50. A: Disse linjer kommer fra Emmanuels Sang i SLIG. Jesus siger om vor Velsignede Moder: ”Hun er Himmelens Dronning. Hun er Min Moder og din Moder – den dejligste af alle Kvinder: Smuk som Himmelen, strålende som Min Herlighed, enestående i Sin fuldkommenhed, Min Sjæls Fryd. Hun er Kvinden med en krans af 12 stjerner på sit hoved. Min Herligheds Kar, et genskin af Mit Evige Lys. Hun er den Eneste, hvis tilstedeværelse i Mine hærskarer overskinner alle stjernebillederne tilsammen.” osv.

  51. Hvad er den største dyd af alle?
  52. A: KÆRLIGHED er den største dyd. Af kærlighed udspringer alle de andre dyder. Den er roden på dydernes træ. Vi vil alle blive dømt på Dommedag i overensstemmelse med omfanget af den kærlighed, vi havde her på jorden. Jeg vælger dette ud af de mange budskaber om vigtigheden af kærlighed: Faderen siger: ”Fortæl mig, hvad nytte gør et frugttræ, som aldrig giver frugt? Eller hvad