Ifølge Sandt Liv i Gud-budskaberne er svaret på dette spørgsmål enkelt og umiddelbart: JA, vi kan blive guddommeliggjort. Det kan ikke kun ske i himlen, men allerede på jorden, fordi:

“Jeg længes efter at guddommeliggøre jer alle!” (SLIG-budskaberne, 10. januar 1987, Englens Budskaber)

““Jeg vil guddommeliggøre jer, for Jeg er Guddommelig, Jeg vil gøre jer fuldkomne!” (SLIG-budskaberne, 21. november 1988)

“Jeg siger dig, generation, du vil blive guddommeliggjort og ophøjet til Gud i Vores Treenige Guddom;” (SLIG-budskaberne, 22. april 1998)

Lad os prøve at se i lyset af Guds ord, teologien og Sandt Liv i Gud-budskaberne, hvad dette mere præcist betyder.

Først og fremmest må vi erkende, at udtrykket guddommeliggørelse er noget tvetydigt.

Du kender sikkert betydningen af navnet Ærkeenglen Michael “Hvem er som Gud?” Bossuet, en fransk biskop og teolog, kendt for sine prædikener, sagde: “Hovmodets engel, også kaldet dragen, talte til englene og sagde: “Vi vil have nok i os selv og gøre vores vilje, som Gud gør”; men Mikael sagde: “Hvem er som Gud? Hvem kan være som Ham?”“

De to mest almindelige overbevisninger i dag er:

• Vi har nok i os selv: har ingen Gud.
• Vi gør vores egen vilje, som Gud gør: har ingen lov.

Gudløs eller lovløs: Det er den sataniske måde at leve på.

Tvetydigheden ligger i udtrykket “som Gud”. Hvordan skal vi forstå det?

Vi finder ofte dette udtryk i SLIG-budskaberne. For det første fortæller de os, at materielle ting kan dække over guder, som vi adlyder:

“Du var én blandt de skarer, der sårede Mig, der aldrig svarede på Min Kærlighed og fyldte Mig med bitterhed; hvad er mere bittert end intet gensvar at få på en Kærlighed, der er så tørstig og så stor som Min?

i stedet søgte du i din ørken efter daglige materielle nydelser, som du guddommeliggjorde, tilbad og fjernede dig derved endnu mere fra Mig, fyldte Mig med bitterhed og sårede Mit Hjerte, et Hjerte af en levende Gud, så usøgt og så uelsket af dig, en Gud der er fuldstændig glemt;” (SLIG-budskaberne, 8. marts 1987)

Gud bliver glemt og erstattet af materielle goder, som selvfølgelig ikke er dårlige i sig selv, men de tager over og erstatter den kærlighed, vi burde give vores Gud. På den måde er vi uretfærdige, fordi vi ikke giver Gud det tilbage, som tilhører ham: ære, lovprisning og taksigelse. Gudløse og lovløse … det vil sige, at vi er helt frie til at gøre, hvad vi vil, uden nogen tilknytning til nogen, der fortæller os, hvad der er godt eller ikke så godt.

“jeres generation glæder sig ubarmhjertigt over at kalde det onde for godt og det gode for ondt; uden skam bespotter de uophørligt Mit Hellige Navn og er nok så parate til at stå ansigt til ansigt med den onde og knæle ved hans fødder, hvor Jeg lider ved at se alt dette! mærk Mit Hellige Hjerte, hvordan det er sønderrevet, hvordan Det bløder ved at se denne døde æra kæmpe for at overskære deres navlestreng, som var fastgjort til Mig, så de med fornøjelse kan kalde sig: Gudløse; så at de kan sige:‘vi behøver ikke at tænke over, hvem vi tilhører, vi er befriede, vi vil nu gå ud og bygge et Babelstårn, har vi ikke gjort det før? hvorfor være knyttet til Gud? hvad opnår vi ved Hans Lov?’

de gør alle disse ting, fordi de aldrig har kendt hverken Faderen eller Mig; de fleste i denne generation er tilbedere af Baal; ja, de er efterkommere af deres forfædre, som tilbad falske guder; det eneste, de gør, er at få deres sjæl til at visne, for de har skåret deres navlestreng over, som var fastgjort til Mig, og som nærede deres sjæl…” (SLIG budskaberne, 25. juli 1989)

Forestil dig et barn i sin mors mave, som ønsker at klippe den navlestreng over, som nærer og opretholder ham… Navlestrengen er der ikke for at hindre hans vækst og trivsel, tværtimod. Det er som, hvis nogen havde fortalt ham, at denne navlestreng er hans ulykke, at den tager hans frihed fra ham og derfor gør ham ulykkelig. Det er som, hvis nogen havde fortalt dig, at det at skulle indånde ilt for at nære dine lunger var noget, der ville gøre dig ulykkelig.

“Jeg er fri, jeg kan gøre, hvad jeg vil,” hører vi ofte folk sige. Ja, jeg er faktisk fri, men Paulus præciserer: “Alt er tilladt mig, men ikke alt gavner. “Alt er tilladt mig, men jeg skal ikke lade noget få magt over mig” (1 Kor 6:12)

Så det er ikke nok at have et valg for at være fri: Et valg er kun helt frit, hvis genstanden for valget af personen opfattes som et sandt gode. Men hvad er et sandt gode, spørger du måske? Tja, Herren ville svare: “Sandt Liv” er det sande gode, og det findes i Gud. Så enkelt er det… Det Sande Liv i Gud er det “rigtige” frie valg, det, der virkelig gør godt.

Men nogle gange mangler vi dømmekraft, og vores vilje afviser, fordi den er for svag, at indse vores hjertes ønsker eller undlader at realisere det, som troen viser os, at vi skal gøre.

“…I har foretrukket at skære navlestrengen over, som forener os og gør os til ét for at udfærdige jeres egen lov og kalde jer selv: ‘gudløse’;

grebet af Forfængelighed ønsker I at betragte jer selv som Min lige; I siger nu: “Jeg er Gud lig og sidder på Hans Trone, fordi min visdom har samlet stor luksus og autoritet over verden;” jeres dygtighed i at handle er sådan, at en mangfoldighed af lande følger jeres eksempel; ja, I fulgte i sandhed urslangens råd, som så listigt fik jeres forfædre til at spise den forbudte frugt, og forsikrede dem om, at de ville blive som guder; I troede dengang, at I ville åbne øjnene, men i virkeligheden blev I blinde, og til den dag i dag kæmper I for at afskære denne Navlestreng, som giver jer Liv og Hellighed og tænker, I finder jeres frihed, men hvad, I finder, er Døden […] det er sagt: du skal ikke have andre guder end Mig, følg ikke de andre guder, de omgivende folks guder, men mennesket har overtrådt Min Faders første Bud og erklærer deres frihed åbent ved hjælp og opmuntring fra dyrene, på hvis hoveder blodet fra mange vil ligge […] erobrer deres unge sind til at tilbede det første dyr og tjene menneskeskabte guder og giver dem den ære og respekt, som var bestemt for Mig …” (SLIG-budskaberne, 5. august 1990)

Faren ligger derfor i, som SLIG-budskaberne siger, at vi sætter os selv på tronen i Hans Helligdom og erklærer, at vi er Gud (jf. SLIG-budskaberne, 4. april 1997).

Så, kære venner, hvordan kan vi overhovedet sige, som Jesus i Johannevangeliet: “Står der ikke skrevet i jeres lov: ›Jeg har sagt: I er guder’? Når loven kalder dem guder, som Guds ord er kommet til – og Skriften kan ikke rokkes” (Joh 10:34-35)

Læren om guddommeliggørelse hævder, at menneskets sande storhed ligger i det faktum, at det er kaldet til at blive løftet op til Gud og blive forenet med Ham. Den er baseret på apostlen Peters ord: “[Christ Jesus] har også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del [participate] i guddommelig natur.” (2 Peter 1:4) Og det er på sin vis formålet med vores eksistens på denne jord, som det første kapitel i Bibelen afslører, når Ophavsmanden erklærer, at Gud skabte mennesket i Sit billede og lighed. I Guds billede er mennesket kaldet til at tilegne sig Hans lighed ved at komme til guddommeliggørelse.

I århundreder har de østlige ortodokse kirker gjort læren om guddommeliggørelse (theosis) til et centralt element i deres teologi og guddommelige liturgi. For nylig er katolske teologer dog også blevet optaget af tanken om guddommeliggørelse i en vestlig kontekst. Faktisk erklærer Den Katolske Kirkes Katekismus, at “Guds Søn blev menneske, for at vi kunne blive Gud” (§460). Men katekismen forklarer slet ikke, hvad det betyder, og den giver heller ikke nogen definition. Den citerer blot kirkefædrene, især Den hellige Irenæus og Den hellige Maximus Bekenderen.

Ikke alene findes selve udtrykket “guddommeliggørelse” ingen steder i Skriften, men det virker noget kættersk at tro, at mennesker på en eller anden måde er bestemt til at blive “som Gud”. Går læren om guddommeliggørelse ikke på kompromis med den grundlæggende skelnen mellem Gud og skabninger, og fører den dermed ikke eksplicit eller implicit til en form for panteisme?

Det bedste udgangspunkt for en sammenfatning af guddommeliggørelse er det, der almindeligvis er kendt som “udvekslingsformlen” [[o.a. korrekt dansk udtryk savnes]. I bund og grund hævder denne formel, at Guds søn blev, hvad vi er, så vi kunne blive, hvad han er, ved at ændre det, der karakteriserer os, uden at ændre vores natur. Mennesket ville aldrig have kunnet blive guddommeliggjort, hvis ikke Gud var blevet kød.

Nøgleordet er “deltagelse”. Ligesom apostlen Peter, sagde Johannes af Damaskus: “Vi kaldes i sandhed guder, ikke på grund af vores natur, men på grund af deltagelse, ligesom det rødglødende jern kaldes ild, ikke på grund af dets natur, men på grund af deltagelse i ildens handling.”.

På denne måde overføres ildens egenskaber til jernet.

Det er ligesom at tage del i en fest eller en fejring. Jeg tager del i festen, i fejringen, men jeg er ikke festen eller fejringen. Jeg nyder godt af det, festen giver, af det, der kendetegner den (glæden, musikkens harmoni, smagen af mad og drikke, lyset, atmosfæren, stemningen og den glæde, det giver mig), men jeg er ikke festen eller fejringen.

Deltagelse i den guddommelige natur er derfor en invitation fra Kongernes Konge til at lade os opleve Glæden og Lyset i Hans Væsen:

“ja,Kongen, vil i Sin nåde mætte din sjæl for at løfte dig fri af dit legemes fængsel og ind i Mit Enestående Lys, et Lys ti tusinde gange mere strålende end solen; så kom nærmere til Mig, I som ønsker at blive guddommeliggjorte og komme ind i Vor Treenigheds Helligheds glæde for i Vor Guddommelige Enhed at blive guder ved delagtighed…” (SLIG budskaberne, 24. april 2000)

En sådan deltagelse er det, der kaldes helliggørende nåde, der gør os til Guds adopterede børn. Vi har alle en søns privilegier og goder. Vi er ikke Guds børn i kraft af vores faldne natur, men kun i kraft af Sønnens billede, som er Gud af natur. Det guddommelige liv overføres til os, så vi kan leve fuldt ud.

“du er kaldet som et barn af nåde, til at dele Vor Frelsende Plan, I er alle kaldet til at blive guder ved delagtighed og gå ind i det Treenige liv og regere sammen med Os; sandelig er Jeg din sjæls Hersker, oh, men en fortrolig Ven på samme tid, som kan føre dig til guddommeliggørelse;” (SLIGbudskaberne, 21. juni 1999)

Så, mine kære venner, hvad er det for midler, Gud stiller til rådighed for os, så vi kan komme til denne guddommeliggørelse? Hvilke veje skal vi gå, og hvordan skal vi leve for at få adgang til denne deltagelse i det sande Guddommelige Liv? Tja, vi kan sige, at der er mindst tre hovedveje:

1) Sakramenterne, især eukaristien.

“og igennem denne Kommunion helliger Jeg alle, som modtager Mig, og guddommeliggør dem til at blive kød af Mit Kød, ben af Mine Ben; ved at tage del i Mig, Som er Guddommelig, bliver du og Jeg ét legeme, åndeligt forenet; vi bliver beslægtet, for Jeg kan forvandle jer til guder ved delagtiggørelse; gennem Min Guddommelighed guddommeliggør Jeg mennesker;” har I ikke hørt: ”I er også guder, den Allerhøjestes sønner; (Sl 82:6)” (SLIG budskaberne, 16. oktober 2000)

2) At dø fra sig selv

“husker du, hvordan alle helgenerne er blevet guder ved adoption? det er derfor, Jeg har undervist dig i at dø fra dig selv og ydmyge dig for derved at opnå den ydmyghed, der kræves, for at du kan blive guddommeliggjort: I er alle bestemt til at blive Mine venner og at herske og regere sammen med Mig; denne gave kan dog ikke gives, med mindre der finder en forvandling sted i jeres sjæl; af natur er I alle forgængelige, alligevel kan Jeg gøre hver eneste af jer uforgængelig, hvis I tillod Mig det; forstår du, Mit barn, de guddommeliggjorte vil blive i stand til at se Mig som deres Fader; ledt af Ånden vil de se deres Skaber og sande Fader; det er det, Jeg ønsker, at tillade alle at have del i Min Guddommelighed: da vil du måske spørge, ’hvad får man ud af at kende Gud?’ ved at kende Mig vil du blive forført af Min Store Kærlighed, som du aldrig vil glemme; da vil du få Livet; det vil du få ud af det” (SLIG-budskaberne, 15. januar 2023)

3) Dydernes vej

“Mit kærlighedstema giver jer alle mulighed for herske sammen med Mig, medens I stadig er på Jorden; ønsker I at blive Guds fuldkomne barn? med andre ord, ønsker I at blive kaldt, ”guder ved delagtighed”? træd da ind på dydernes vej:” (SLIG-budskaberne, 5. maj 2001)

Endnu et budskab:

“Jeg har med glæde undervist dig i disse dage, i hvordan alle Mine sønner og døtre kan blive guder ved delagtighed, hvis de tillod Mig at indgyde Min Guddommelige Kærlighed i sig; Jeg vil udvide Mit Rige i dem og tage dem i besiddelse, ligesom Jeg ønsker, at de skal tage Mig i besiddelse; om de ikke modsiger Min Hellige Ånd, vil Han tage dem i besiddelse, og forvandle dem til en blomstrende have; Han vil fylde dem med dyder og udføre undere i dem for at opbygge Kristi fylde i dem; hvis de tillader Mig at indgyde Mig Selv i dem, skal de blive Mine adopterede sønner og døtre;” (SLIG-budskaberne, 30. juni 1999)

Afslutningsvis, kære venner, er der kun én ting tilbage for os at gøre, og det er utrætteligt at påkalde Helligåndens gave, en ny Pinse i hver og én af os. For hvis guddommeliggørelse virkelig er målet for vores liv på denne jord, så er målet for det kristne liv ifølge Den hellige Serafim af Sarov at modtage Helligåndens gave. Den 6. oktober 1999 sagde Herren:

“Helligånden har været din hjælp og profetiske kilde til disse budskaber, men sandelig også til alle tider; det er Ham, som gør jer til guder ved delagtighed;”