Herre,
må ordene fra min mund
give støtte og trøst
til Dit Hellige Hjerte;
Verdens Frelser,
hvorfor lægger de gang på gang
planer imod Dig?
Din slægtnings Trøster,
hvorfor bliver de ved med at bebyrde Dig
med sorg og smerte?
Menneskenes Ven,
hvorfor afviser Dine Egne Dit sårede Hjerte
og bærer i synd stridens banner
hele vejen igennem deres liv?
Åbent erklærer himlene Din Herlighed,
og Din Stemme høres
til verdens ende, idet den kalder:
’vend tilbage til Mig, og Jeg vil give dig
et nyt liv til din sjæl;’
men foragt er, hvad Du modtager,
min Frelser;
og oh, så mange gør nar af Dit Kald,
min Trøster!
Menneskenes Ven, Fuldkommen Skønhed,
Trefoldigt Hellige Lys,
Din Kærlighed bliver igen forrådt,
afvist og sat på prøve;
Dine fjender mangfoldiggøres,
og deres vold tager til;
Offerlam,
anklaget af Dine anklagere,
konstant angrebet af Dine angribere,
hvornår vil Du komme til syne på Din hest som:
Retfærdighedens Kriger?
