2. januar 2023
Herre?
JEG ER! vær ikke bange, lad minderne om Mit første besøg hos dig vende tilbage og genoplives i dig, ligesom alle de hændelser, der fulgte, for de vil også blive til gavn for alle dem, der læser Mine Budskaber; lad alle vide, hvordan Jeg møder Min egen med de mest udsøgte velsignelser, og hvordan jeg gransker hjerterne, for uskyld og retskaffenhed vil altid drage Mit kærlige Blik mod disse hjerter;
hør Mig; mind alle om, at Min tilgivelse ingen grænser kender, selvom Jeg i jeres dage uophørligt bliver krænket af Mine egne skabninger, som Jeg elsker til dårskab, det vidner Min Nåde over dem om, for, som I ved, hos Mig findes der både Nåde og Vrede, så i hævnens time skal verden lide; hvis I spørger hvorfor, så tænk på jer selv, tænk på hvor mange synder, der ophobes over jer, generation, for når I synder, rammes I af det onde;
Jeg er her og taler til jer på jeres tid for blidt at lede jeres fødder mod de Kongelige Porte til Mit Rige; vær ikke som en ufølsom dagdriver, skamløs og hovmodig; lad dig ikke blæse væk af hver en vind, styrk din tro på Mig, for Jeg er din Rådgiver og Den, der opfostrede dig; Jeg har lige siden begyndelsen været din Beskytter og din Støtte;
åh… Min datter, i dag er rigtig mange af dem tæt på Dødens Porte! hvis de bare havde forstået, hvem det er, der har kaldt på dem i alle disse år, ville de være faldet fladt ned med ansigtet mod jorden og havde tilbedt Mig i ærefrygt, for de ville have forstået, at Jeg Er den Jeg Er, den Allerhøjeste, den, der kalder på dem;
”frygt Gud og giv Ham ære, for timen er kommet, da Han dømmer; tilbed Ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder!” 1
den sti, der fører til Mig, vil føre dig i sikkerhed og til Evigt Liv! Jeg har opfostret dig, derfor må du, for at leve som Mit barn, ikke synde! lad Mig påminde dig om, at i begyndelsen, Min Vassula, salvede Min Hellige Ånd dig efter at have dvælet over dig, så du kunne blive i stand til at modtage Hans undervisning med Visdom for at føre dig til Sandheden; Han 2 åbnede din sjæls øjne, for at du kunne genkende og byde Mig velkommen som din Fader, du, Mit Køds kød, Mine Bens ben, og langt hinsides denne Sandhed; siden da har Jeg gladeligt og i mildhed oprejst dig og mange andre; Jeg tillod dig at holde festmåltid på Mine Sales overflod og at erkende, hvor stort Mit Navn er, Jeg tillod dit syn at se hinsides ind i kosmos, og hvordan jeg ligeledes er Herre og Konge i det hinsides;
men her er Jeg, i dit værelse, for at trøste dig, mens Jeg erklærer Mit venskab med dig og skænker dig evindelige velsignelser og glæder dit hjerte med Mit Nærvær, som fædre gør med deres børn, når de tager dem på knæet; åh ja! siden du lå i din moders liv, hvor jeg anbragte dig, var du allerede Min; Jeg er lige foran dig for at våge over dig og fortælle dig, at der ikke er noget, du har mere behov for, og ingen anden, bortset fra Mit Nærvær, der vil være dig nok;
hør, Min datter, giv agt på Mine ord og lyt til dem; Jeg har bejlet til dig og givet dig gaver, Jeg har klædt din sjæl i Mit Nærvær, Jeg har broderet din væren med Min Søns, Jesu, juveler, de juveler, der blev brugt til at korsfæste Ham; i Min dårskab over dig rykkede jeg dig op med rode fra dine forfædres hus for at anbringe dig i Min frydefulde have, i Min egen Kongelige bolig for at fremsige Mit digt for dig; dette digt, som Jeg har skrevet til dig og alle generationer, der skal komme; og Jeg vil fortsætte med at vogte Mit folk …
har du ikke læst: ’I er guder, I er alle sønner af den Højeste! 3 forbliv da ikke tavse, hensunkne i sløvhed og apati; vågn op, generation, for Jeg er Gud, jeres Fader, som er her iblandt jer fra evighed til evighed for at minde jer om den store Kærlighed, Jeg har til jer!