10. januar 2022

Åh Herre! Jeg står helt til Din rådighed og forsøger at træde varsomt; så kom og gem mig i Dig; ved at gemme mig i Dig, ved jeg, at jeg vil gemme mig i Livet; Du ved, at jeg stadig ikke helt forstår, hvordan det er muligt, at en så ubetydelig skabning som jeg blev draget til at blive sammenflettet med Dig, der gav Dig Selv fuldt og helt til mig og gemte mig i Din varme favn, nær ved Dit hjerte, så jeg kunne føle ubetinget Kærlighed, føle mig hjemme, sikker, tryg og intet have at bekymre mig om, høre til, blive trøstet …

Min Vassula, Mit Hjerte er til alle; Jeg er Brudgommen for alle dem, der modtager Mig; de bliver forenet med Mig, og de bliver Mine brude, og du, lille påskelilje, har Jeg ikke ført dig ind i Davids Hus? salig er du, der søger Mig og finder Mig, salige er de, der følger Mig og længes efter Mig, aldrig mere vil de blive draget mod at tage nogen som helst verdslig velstand til sig, for de vil finde salig fryd og ægte Rigdom i Mig; til gengæld vil Jeg eje dem, Jeg vil behandle dem med endeløs barmhjertighed og ømhed; og ja! Jeg vil blive deres Vejleder, deres Brudgom, deres Ledsager og ven, deres familie, deres alt, og så vil de aldrig forlade Visdommens kilde! de vil lære Kundskab og Indsigt sammen med Mig … husker du, Min Vassula,¹ ja! dengang Jeg sagde til dig: Jeg vil kun give dig ’passion’, og du forvirret spurgte: ’passion’? ja, ’passion’ sagde Jeg til dig; nå, men nu har du nok forstået, hvad Jeg mente, og oh, hvor er Jeg glad! da Jeg åbenbarede Mit Ansigt ² for dig, da du blev løftet for at beskue Min Herlighed, og din sjæl frydefuldt fór hen til Mig og råbte højt: ”Du er min Gud, kun Du er min Frelser!”, og din sjæl, med uslukkelig tørst efter Mig, lærte at længes efter Mig med brændende passion og guddommelig Kærlighed; du blev sat i flammer, svøbt i Mit favntag holdt Jeg din passion for Mig i live, indtil din sjæl blev ramt af Kærlighed; ja, Min Udødelige Stråleglans ramte dig;

hør mig: Jeg har i Min skinsyge Kærlighed indgydt i dig at længes efter Mig med passion og ramt dig, da jeg åbenbarede Min Skønhed for dig! af det udtørrede land, du engang var, gjorde Jeg dig til frugtbar jord, hvor Mine Kærlighedsfrø fik dig til at blomstre op og vokse som et oliventræ fyldt med frugt for at have himmelsk mad til alle;

hvis blot denne forarmede generation ville vende om i stedet for at drage ind på en sti, der ikke fører dem andre steder hen, end til døden … hvis blot de ville huske Min Barmhjertighed! og hvor rig Jeg er på Tilgivelse; tilgav Jeg dem alle deres forseelser, ville de falde fladt ned med ansigtet til jorden og tilbede Mig i hengivelse og ærefrygt!

Jeg er din milde Beskytter, der understøtter dig, kroner dig med Kærlighed og Ømhed, og som udfriede dig; Jeg er din Kantor, der messer søde himmelske melodier for at henrykke dit hjerte og få din skrøbelighed og frygt til at lægge sig;

ved du hvad? når Jeg iagttager verden udenfor med dens forfærdelige syn og den høje øredøvende larm, denne verden frembringer, bløder Mit Hjerte; men, Min Vassula, Jeg finder hvile i hjertets stilhed hos dem, der elsker Mig; hør Mig: lad alt, hvad du flittigt har lært af mig, komme for dagen og giv rundhåndet denne Kundskab videre til denne generation;

snart vil Himlen læne sig ned, for sukkene fra dem, der nu er i fangenskab, er blevet hørt; for Jeg er en Kærlighedens Gud, Jeg er en Godhedens Gud; Jeg er kendt for altid at være på de undertryktes side;

vent og du vil se… Kærligheden elsker dig! ic