1. november 1996
Min Frelser,
jeg takker Dit Hellige Navn,
for Din Kærlighed og Dine undere;
men se, sommetider svigter modet mig,
og i min elendighed,
elendighed grundet min egen skyld,
føler jeg tingene rejse sig
som en storm, der kommer over mig
som tårnhøje bølger,
og jeg råber: “oh, hvad skal jeg gøre?”
og ikke før bølgerne lægger sig igen,
vil min sjæl kunne nyde Freden ️…
frygt ikke, bestræb dig på at behage Mig; hold Mig ikke tilbage fra at være hos dig også på denne måde, kun du og Jeg ️…
vær Min pilgrim, Mit Hjertes pilgrim, og forbliv for evigt i Mit Hjerte; Jeg forsikrer dig, at din sjæl altid vil kunne lide Mit Hellige Hjertes glæder; Mine Læber vil brødføde dig, og Mit Hjerte vil blive ved med at elske og trøste dig; ethvert skridt, du tager, vil blive taget sammen med Mig, din Frelser;
er du lykkelig nu, da du er sammen med Mig på denne måde, Mit Hjertes datter?
Herre, lige til denne dag og efter at have talt med Dig alle disse år, er jeg stadig forvirret og forstår ikke Dit valg! her var jeg som en død uden ære, og hvem kom for at besøge mig? den Uovervindelige, den Allerhøjeste! og Du spørger mig nu, om jeg er lykkelig over at være sammen med Dig?
ja, jeg gør, datter ️…1
Jeg har aldrig fortjent alt dette, og jeg kan ikke udtrykke nogen tanke, der er Dine Gaver værdig, eftersom Du Selv er denne Gave;
Du er min glæde, min fred,
min røgelse, mit smil, min latter,
Du er min glæde, mit liv,
mit åndedrag, lyset i mine øjne,
Du er min fader, min moder,
mit barn, min ven,
Du er min Herre og min Gud!
Du er min sjæls stråleglans,
og der er ingen,
der kan måle sig med Dig,
så ja, jeg er døden nær af glæde,
når jeg er sammen med Dig!
ja! elsk og foretræk Mig frem for alt og alle; i Mit selskab vil alle gode ting komme til dig; Min ven og Min søster,2 ville det blive for meget, hvis Jeg stillede dig endnu et spørgsmål?
Nej, min Herre.
Vassula, er Min Lov en glæde for dig?
O ja!
Din Lov er Dig Selv,
hele Dit Væsen og alt, hvad Du er;
Din Lov, Min Frelser,
er Livet for mig.
Jeg har hørt Min Ånd tale gennem din mund, derfor er du også Min fryd; lad folk få at vide, hvordan Jeg løfter sjæle op til Mig med Min Kærlighed ️…
hør nu, Vassula, og svar Mig oprigtigt på dette sidste spørgsmål: til sidst vil Jeg sejre, men indtil da må Jeg lide og udholde alle Satans triumfer; Jeg kalder dem “triumfer”, hver gang han har haft held med sig til at bringe en sjæl til fortabelse: Mit spørgsmål til dig er: “vil du glæde Mig, din Gud, og blive som en lilje?”
Hvad kan en enkelt lilje gøre for Dig?3
en lilje bekymrer sig ikke om dagen i morgen; hver dag har nok i sin plage; kan du selv med alle dine bekymringer ændre noget som helst? følg de programmer, Jeg har lagt for dig og stol på Mig! så, ønsker du at blive som en lilje?
Hvis det er det, der glæder Dig, så ja.
glem dig selv i Mine Arme; dø fra dig selv og giv afkald på dig selv, så at du kan bære Mit Kors sammen med Mig; fastgør dig til Mit Kors, og Jeg og du vil sammen dele Det til sjælenes frelse; ved Mit Kors sejrede Jeg og vil sejre igen, denne gang over Satans planer; vær ét med Mig og tillad dig at blive båret af Mig;
Jeg, Jesus, velsigner dig; ic;
