17. juli 1996

(En bøn til Helligånden.)

O Lys!
O uopnåelige trefoldigt Hellige Lys,

Kom! kom nu ned,
og kom ikke kun
til dem, som påkalder Dig,
fordi de har hørt om Dig,
men kom også til dem,
som aldrig har kendt Dig!

Kom! O vort legemes Lampe!
Kom og hjælp alle dem,
som aldrig har forstået Dig;

Kom til alle dem, som frygter Dig,
kom og åbenbar Dine skjulte skatte,
disse skatte
som er blevet bevaret til vore tider,

Kom! kom og åbenbar
Faderens og Sønnens Hellige Ansigter;
Kom og åbenbar Dig selv, Hellige Ånd!
Kom min Ven,
for Du er vort hjertes blændende Lys,
kom ned fra oven
og klæd os i
Din magt og blændende pragt;

Kom og tag bolig i os,
og gør din Bolig
til bønnens plads
for Du er Den Evige Bøn;

Ser du, hvor nøgne vi nu er uden Dig?
Kom og lad Dit Lys skinne i dette mørke;
Du er Løftet,
Du er vor Kærlighed, Du er vort Lys,
Ja! Du er Løftet!

Du er den, hvorom Skriften siger:
“der skal ikke mere være nat,
og de har ikke brug for
lys fra lamper eller lys fra solen,
for Herren Gud lyser for dem.”

Du er
vort Løfte om vor arv,
Helliget være Dit navn og Velsignet;
Du er
den dyrebare og uvurderlige perle;
Du er
vor sjæls stråleglans,
Du er
vor Højtid og fest,
Du er
vort livs uimodståelige Ledsager,
Du er
Tronen for de fattige i ånden,
Du er
Kongeriget over alle kongeriger,
Herredømmet over alle herredømmer.

O vor sjæls Gæst!
Kom og befri os!
Amen.

Mit barn,1 bøn er dit våben, og Jeg, Jeg kan tage dig ud af mørkets magt og anbringe dig i det, du engang tænkte om Mig: Det Utilgængelige Lys og De Uopnåelige Skatte; i Min Strålende Styrke, Mit barn, kan du finde din styrke, din godhed og din tålmodighed; du kan finde udholdenhed, og i Mig og gennem Mig kan du råbe: “Amen!” og Jeg, som er Amen, den Trofaste, det Sande Vidne, Guds skabelses Oprindelige kilde, vil høre dig! som et tordenskrald skal Jeg stige ned over dig for at give dig frihed og forene dig med vor Enhed og fylde dig med vor Treenige Helligheds fylde;

en ilddåb skal komme ned over dig, skabelse! en dåb som man sådan har længtes efter, der skal gøre alting nyt igen; datter, forkynd Guds Rige, og lad ingen stå i vejen for dig ️…2 bed om at det Levende Vands Kildevæld skal komme over jer som en kilde for at forfriske jer!

Du, håbenes Håb,
kan jeg virkelig bede Dig om at
befri Dem, som stadig er i lænker?

bed! har du ikke hørt, at friheden findes i Mig?3 Jeg siger dig, Jeg vil komme over dem, som aldrig søgte Mig, men hvis hjerter alligevel forblev som børns; Jeg vil åbenbare Min strålende styrke til dem, som aldrig nogensinde rådførte sig med Mig, Jeg tager derhen, hvor Jeg ikke er forbudt at komme;

– tiden er kommet til at få orden på ting; tiden er kommet til at åbenbare Rigets strålende rigdomme; nådens tid er over jer; det er derfor, Jeg siger jer igen: I, som er del af Kristi legeme, kom, og stræb efter Mine gaver, så I fuldt ud må trænge ind i Kristi Mysterier; og bliv ikke som de frafaldne, der er holdt op med at lede efter det, der er godt;

– og I, der siger til dem, som påkalder Mig:4 “disse bønner hører ikke til mit domæne”, jer spørger Jeg: “er det muligt, I ikke hørte Mig? kunne det være, fordi I ikke har set Mig? er det muligt, at I ikke har forstået Mig? skal Jeg nu sige, at I gør modstand mod Mig? I påstår at have kundskab om Mig, men de ting, I siger og gør, er ikke andet end en fornægtelse af Min nådegaver;”

5fred være med dig; du som vil overleve dette store Frafald, herliggør Vort trefoldigt Hellige Navn og lovpris Os fortroligt;

(så åbnede Helligånden min mund og fyldte den med lovprisning af Gud.)

Jeg takker og priser

den ærefrygtindgydende Herre,

så ufatteligt stor;

Se! Han, som udsender Sine Stråler,

der blænder mine øjne,

er ingen anden end min Fader!

O Himlens Strålende Smykke!

Dit Navns Storhed befriede mig,

og ved blot at spidse øre en lille smule,

modtog jeg Dine Ord fra Din Mund;

og nu:

synger jeg af glæde til Gud, min Fader!

Jeg råber i triumf til Den Salvede,

Jesus Kristus, min Frelser!

Du, Min forjættede,6

O glæde over alle glæder!

Jeg elsker dig,

fordi du har gjort mig til Din ven;

Og nu råber jeg af hele mit hjerte:

“Amen! Min ildhu brænder mig op

for at kundgøre og forkynde

Din Trofaste Kærlighed”!

“Jeg skal gøre Din Vilje,

og jeg vil bringe så mange som muligt

til at forene sig i Din Enhed,

så at også de må blive fuldstændigt fyldt

med Din Hellige Treenighed

i hele Dens fylde.”

Amen.

må du altid holde fast i at gøre Vor Vilje; i jeres dage er Jeg den sten, som bygherrerne forkastede, og alligevel er Jeg Kirkens hjørnesten; frihed og kærlighed kan findes i Mig, og alligevel bliver Jeg afvist af din generation, for de har ikke forstået Mig ️… de rådfører sig næsten ikke med Mig ️… se, Jeg er som den rige muld; hvis I sår jeres sæd i Mig, vil jeres høst blive: Evigt Liv; og Paradis vil blive jeres hjem;

kom uden tøven til Mig, og Jeg vil gøre jer rige gennem jeres fattigdom; stærke gennem jeres svaghed; ivrige og trofaste gennem jeres elendighed; et levende Alter for Vor Hellige Treenighed gennem jeres intethed; kom til Mig i frygt og bæven, og Jeg vil omforme dig til en frygtløs kriger i jeres tid for at slutte dig til Ærkeengel Mikael og hans hær7 og kæmpe den store strid i jeres tid;

– Jeg er i uophørlig bøn inde i dig, og når du mangler noget, træder Jeg til, Jeg er altid tilgængelig for de fattige og enkle; kom og grib fat i Mig ️… kom og tag del i Mig, og Jeg vil forme dig i Min Hellighed8 og give dig Mine uvurderlige gaver, og gøre dig til en del af Os9 og til ét i Os, så vi kan gå ud og genopbygge ruinerne af Vor Helligdom;

– du som er kommet fra ørkenen, kom og træd ned i Mit dybe vand, og Mine bølger vil skylle over dig og forfriske dig; frygt Mig ikke, har du ikke hørt, Min ven, at Jeg vil forandre det tørre land til et hav? for, fra himlene vil Jeg udgyde Mine gaver og Min nåde ned over jer; ligesom regnen styrter ned fra himlene i nærvær af Vor Treenige Hellighed, således vil Jeg udgyde Mit Nærvær over hele menneskeheden;

– mediter over dette; vi, os?

Ja, for evigt.


1 Helligånden taler.
2 Jeg tror dette blev sagt som: ”Ikke én vil være i stand til at stoppe forkyndelsen af Riget.
3 Helligånden.
4 Påkalder Helligånden medens de lægger hænderne på mennesker.
5 Guds Helligånd henvender sig til mig endnu engang.
6 Hentyder til Ef 1:13.
7 Jeg hørte på samme tid: ”engle”
8 Jeg hørte også på samme tid: ”Guddom”.
9 den Hellige Treenighed.