19. marts 1996

Vassula–af–Mit–Hellige–Hjerte: det er Hugormen, der bringer død og snor sig rundt omkring jer alle sammen; han frister, han venter på, at I skal falde; og da venter døden ikke på at komme; oh ️… Mit Hellige Hjerte er i smerte️…

Herre, her er jeg, hvad kan jeg gøre for at lindre dine smerte?

følg Min Befaling1 til mindste detalje! døden skal ikke komme; kan du se, hvad Jeg ser hver eneste dag? nej ️… du kan ikke se, hvad Jeg ser ️… Jeg mister tusindvis af liv;2 Jeg mister så mange ️… hver dag! har du set, hvad Jeg har set derude i ørkenen? der er tusindvis, som sulter og er tørstige efter at få trøst, håb, og kærlighed; der er tusindvis, som er nøgne og behøver Mine ord; Min medfølelse gives til alt, som lever! men, se! Fristeren ønsker at ødelægge dig, så du ikke vil have noget som helst at give; kom, ræk din arm ud til dem, der trænger; svigt ikke dem, der sulter og venter derude; vig ikke tilbage fra at besøge de syge;

– Vassula, Jeg var fast besluttet på at tage dig som Min brud, så du vil følge Mig; Jeg har gjort dig til Min brud og sat Min Lygte3 ind i dig, så du, i Lyset fra Min Hellige Ånd og gennem Hans Styrke begynder at tænke, ikke som dødelige, men som Mine engle i himlen tænker; Jeg vil så styrke dig med Min Styrkes Ånd så du kan modstå fjendens hårde slag og forblive ubekymret;

Jeg har givet dig Rådets Ånd for at vise dig, hvad der glæder Mig mest; Jeg har åbnet himlens porte og vist dig Mine hellige,4 som rejste gennem fattigdom, men som mættede og klædte de nøgne, som rejste med ydmyghed og lydighed, og lod Min Ånd finde plads i sig for at handle i dem og gennem deres trofasthed udføre underværker; de har rejst gennem ydmygelser, hån og lidelse, men glæder sig endnu mere over denne ære og har bedt om at få mere, og de gav det hele til Mig som en offergave; menneskebarn! du har stadig lang vej at gå, men du vil også få lønnen, hvis du brændende godtager alt det, Jeg giver dig; Min brud, frygt ikke, hvis du i enhver handling, du vil foretage, vil have Mig i tankerne:

se, i den ene Hånd har Jeg et frø, der, når det engang er blevet sået, vil vokse og give dig glæde over alt det, du vil blive i stand til at udrette for Mig, og aldrig være bekymret; og det skal smykke din hals, fordi ære vil blive båret om din hals som et smukt smykke; og dit hoved vil blive dækket med vellugt, der drypper som dug fra dit hår;

og se, i Min anden Hånd ️… ser du dette frø? når det er sået, vil det give dig lidelsens brød, det vil også blive til din fortjeneste;5 der skal komme det ene sår efter det andet, igen og igen; og dine nærmeste venner vil blive forvandlet til dine største forfølgere; du vil blive undertrykt og stønne; Jeg vil ære dig med Min Tornekrone, Mine Nagler og Mit Kors; Jeg vil dagligt, Min ven, give dig at drikke af Mit Bæger, indtil Mit Bægers bitterhed ikke vil give dig så meget som et øjeblik til at trække vejret; nu kan du vælge et af disse frø; hvis du vælger det første, vil du senere få lidelser; – vælg!

Jeg ønsker Din Vilje. Du er Gud, og Du skal vælge for mig.

udmærket, Min brud, Jeg vælger det andet frø; du vil blive forfulgt, men aldrig af dine nærmeste venner; Jeg vil ikke tillade det; oh, hvor Jeg er glad for, at du har gjort det, Jeg ønskede, du skulle gøre, at overlade alt i Mine Hænder og forblive en Intet; har du omsider forstået, at Jeg Selv er tilstrækkelig; Jeg har ikke i sinde at skjule Mine Uudtømmelige Rigdomme i disse trængselstider, Jeg vil kaste dem ud gennem din intethed; der er kun lidt tid tilbage nu, så tøv ikke, for Jeg pines mere, end du forstår;

skynd dig, døden er nær derude i ørkenen; glæd dig i Glæden; Jeg velsigner dig; ic;