21. november 1995

Har jeg slidt forgæves?

Har jeg udmattet mig selv for ingenting?

Men alligevel var jeg

hele tiden sammen med Dig.

Mine nådegaver bliver

givet af Dig, min Gud,

det er derfor, Du var min Styrke

Min Vassula, hvorfor siger du, “var min Styrke?” hvorfor taler du i datid? du er stadig i Min tjeneste, og du bliver hele tiden styrket af Mig; Jeg er stadig din Styrke og vil altid være det ️… nej, du har ikke arbejdet forgæves, og du er heller ikke blevet brugt forgæves; din overgivelse har gjort underværker i Min Ånd; bliver et land født på én dag? på samme måde er det heller ikke muligt, at enheden bliver født på én eneste dag, fordi mange af Mine udvalgte følger deres egne veje; en Stemme blev sendt til nationerne for at tale og trøste Mine børn for at få dem til at vende tilbage til Mig; Jeg gav dig frø, der skulle sås på forsoningens mark, og Jeg gav dig Mit åndelige brød, så du med Mit Ord kunne fylde dem, som manglede det;

– dit løb, Vassula, er ikke ovre, for Jeg har skabt dig til at være Mit våben mod Ødelæggeren, som gør mange af Mine folk blinde; du vil ikke have noget at frygte, for Jeg er med dig ️…

ja, Ødelæggeren fangede deres forstand med sin magt over verden, og navnet findes i Skriften som de tre urene ånder, som danner en trekant; disse tre urene ånder kommer fra dragens mund, dyrets mund og den falske profet,1 hvorfor, de er blevet vækket ved lyden af dig, eftersom du er Mit Ekko, og nu har de svoret at vælte Mit Bæger for at bringe dig til tavshed; de har svoret at rejse sig mod dig og vælte dig;

Min lille engel, i din svaghed skal Jeg uskadeliggøre de mægtige; i din intethed vil Jeg åbenbare Min Magt og omvælte deres kongeriger; fat mod, datter, og Jeg vil genoprette sandheden; Jeg velsigner dig;