21. november 1995

Har jeg slidt forgæves?
Har jeg udmattet mig selv for ingenting?
Men alligevel var jeg hele tiden med Dig.
Min nådegave er givet af Dig, min Gud,
det er derfor, Du var min Styrke

Min Vassula, hvorfor siger du, ”var min Styrke?” hvorfor taler du i datid? du er stadig i Min tjeneste, og du bliver konstant styrket af Mig; Jeg er stadig din Styrke og vil altid være det … nej, du har ikke arbejdet forgæves, og du er heller ikke blevet brugt forgæves; din overgivelse har gjort underværker i Min Ånd; bliver et land født i løbet af én dag? ligeledes er det heller ikke muligt, at enhed bliver født på én eneste dag, fordi mange af Mine udvalgte følger sine egne veje; en Stemme blev sendt til landene for at tale og trøste Mine børn, for at få dem til at vende tilbage til Mig; Jeg gav dig frø, der skulle sås på forsoningens mark, og Jeg gav dig Mit åndelige brød, så du med Mine Ord kunne fylde dem, som savnede det;

– dit løb, Vassula, er ikke forbi, fordi Jeg har skabt dig til at være Mit våben imod Ødelæggeren, som gør mange af Mine folk blinde; du vil ikke have noget at frygte, for Jeg er med dig …

ja, Ødelæggeren fangede deres forstand med sin magt over verden, og navnet findes i Skriften som de tre fordærvede ånder, som danner en trekant; disse tre fordærvede ånder kommer fra dragens mund, udyrets mund og den falske profet,1 hvorfor, de er blevet vækket ved lyden af dig, eftersom du er Mit Ekko, og nu har de svoret at vælte Mit Bæger for at bringe dig til tavshed; de har svoret at være imod dig og vælte dig;

Min lille engel, i din svaghed skal Jeg uskadeliggøre de mægtige; i din betydningsløshed vil Jeg åbenbare Min Magt og omvælte deres kongeriger; fat mod, datter, og Jeg vil genoprette sandheden; Jeg velsigner dig;


1 Johannes Åbenbaring 16:13.