17. oktober 1995

Min Herre og Hyrde
vejled os, jævn vor vej;
Vi er Din fårefolds flok,
og Jeg er fuld af tillid,
for på grund af Din Trofaste Kærlighed
vil Du hente de får, der er strejfet væk,
det ene efter det andet,
tilbage til Din fold
Det var Dig, min Hyrde,
som trak mig ud
af denne elendige verdens indvolde.
Velsignet være Dit trefoldigt Hellige Navn.

Min sjæls forfriskning,
Fuldkomne Skønhed,
åbn Din Mund, og forkynd
med ord sødere end honning
Din Lovs Undere,
for at mange kan blive udfriet.

Lad Din trofaste Kærlighed
komme til alle Dine skabninger,
vær god og gavmild
og barmhjertig mod os, så
vore øjne vil åbne sig, og vi må fæstne vort blik
på Din Treenige Hellighed.
Amen.

Jeg, Jesus velsigner dig;

tag Min Mægtige Hånd, og Jeg vil lede dig; at lede dig og være din hellige Ledsager på dit livs rejse er til glæde for Mig dag efter dag; forstår du? Jeg har givet dig frihed i dit hjerte; gennem Min Ånd får du din frihed; gennem Hans rensende Ild bliver du vasket ren; der hvor Min Ånd er, er der frihed, for der sker en fornyelse, en forvandling, i Hans Nærvær; din genfødsel er ikke af dødelig sæd, men af Min Ånd; Mit-Hjertes-Glæde, tillad Mig at bruge dig som Mit net, så Jeg må bringe mange hjerter til at leve i denne frihed;

elsk Mig, og trøst Mig; Jeg er med dig; herliggør Mig, og velsign Mit trefoldigt Hellige Navn;

ichthis illustration