6. september 1995

Som et bortløbent får
var jeg vandret ad min egen vej;
med tørt land
havde jeg forsøgt at nære min sjæl,
og fra den tørre klippe havde jeg håbet
at kunne modtage noget at drikke.

Oh, mine sår fra mangel på tro fortærede mig,
og mine synder forekom uhelbredelige.
Det blotte syn af mig
var en skandale for Dine engle,
en vederstyggelighed for Dine Øjne,
O Allerhelligste Treenighed,
allerreneste Gud.
Dine engle og helgener
stod forfærdede og overvældede
over mit fuldstændige oprør.

Dag efter dag gik jeg omkring
i Min trosforladthed.
Jeg gik i nattens skygger, udtørret
af tørst, tilbragte natten uden fader,
i stedet krøb jeg sammen
med tidsler og torne.
Udsultet, som jeg var,
kunne jeg ikke begribe, hvorfor
denne elendighed var kommer over mig?
Hvorfor havde mine øjnes lys
forladt mig?

O onde tilbøjelighed,
forventede du sympati?
Mit fald blev hilst
med et bragende bifald
fra horder af dæmoner,
for det var lykkedes for dem
at plukke mig ud fra Hyrdens flok
og frarøve mig mit Syn, min Glæde,
min Kærlighed og mit Liv …
og da livet i mig var lige ved
at rinde ud for altid,
kom Du, Fader!
med en vældig styrke og herlighed.
Og med en uendelig medlidenhed,
flængede Du, Fader, himlene
for at nå mig,
fra Din hellige bolig
steg Du ned klædt i frygtelig pragt.

Der, stod Du majestætisk
foran en forvirret Stakkel.
Han, som fylder og gennemstrømmer alt,
var nu i selskab med ren elendighed.
Dinglende, som havde jeg drukket vin,
vaklede min sjæl i Nærheden af denne Trefoldigt Hellige Rene Udstråling …

Jeg stammede for at tale,
for at sige et eller andet, men ikke
en lyd hørtes. Jeg manglede ord.
Så strakte de Fingre,
som havde formet mig, sig pludselig ud
og rørte ved mine læber,
åbnede dem for mig så jeg kunne
trække vejret med luften fra Hans Ånde.
Og medens jeg indåndede en duft
som af den dyrebareste myrra,
kom en jamren ud af mig
ligesom hos en nyfødt,
og jeg blev øjeblikkeligt genskabt.

”Fra nu af vil Din Skaber
være din Ægtemand,
Mit Navn: Jahve Sebaot,”¹ sagde Han.

”Jeg havde fået medlidenhed med dig …
vidste du ikke, Mit barn,
at Jeg er rig på tilgivelse?
Gå ikke, og frygt ikke.
Bliv hos Mig, og Jeg vil løfte dig
og bringe dig hjem
for fuldstændigt at helbrede dig.
Min store kærlighed udfordrede
Min Barmhjertighed, og Mit Hjerte blev
rørt over din elendighed.
Kom, og hvis du ønsker,
vil jeg gøre dig
til vidne om Min store Kærlighed,
som jeg føler for jer alle.”

Dette var, hvad Dine Læber talte,
hvert eneste af Dine ord
faldt på min udtørrede sjæl,
som morgendug,
og medens Du stadig talte
fandt min sjæl, som var ramt af anger,
sig selv hvilende i sin Faders Arme,
og i sin Faders Nåde

Så vendte jeg mig imod Herren
og bønfaldt Ham, om jeg måtte
besidde Ham,
af hele mit hjerte sagde jeg:
”jeg ønsker at eje Dig,
min Gud og Skaber,
lige så meget, som Du ejer mig.”
Så lagde du bånd omkring mig,
bånd, som forbandt mig med Dig,
bånd, der ville forblive evige.

og Jeg sagde: Jeg skal skænke dig Mit Hjertes og Min Sjæls nåde, for Jeg er Guddommelig og Trefoldigt Hellig; Jeg er din Fader, og Jeg ejer dig; og du, Min datter, du ejer Mig; vidste du ikke, at Jeg er Nåde og Barmhjertighed?

kom, spørg ikke: ”hvorfor er alt dette sket for mig?” din store elendighed trak Mig ned fra himlen; din utrøstelige sjæl fik Mit Hjerte til at råbe til Mine engle og helgener: ”hvor meget længere skal Jeg se hende gå rundt på denne måde?” og til dig:

”Paraskevi, løft nu dine øjne, og se på Mig; Jeg har lovet, at Håb ikke kun vil blive givet til dig alene, men til alle, alle dem, som er tørstige; har nogen hørt noget lignende? hvad angår dig, Paraskevi, dig vil Jeg tage i Min tjeneste og gøre dig til et Træ; dine rødder vil vokse i Min Have, så at dit løv forbliver grønt, og din frugt har Mit Navn skrevet på sig; og Jeg Selv vil være din Vogter og vande dig med Mit Levende Vands Kilde … og, som Ledsager og Ven, vil Jeg give dig Visdom, som vil undervise og oprejse dig til at senere i fuldkommenhed at videregive dette Håb til hele menneskeheden;

”du vil blive opdraget af Mig og formet i Mine Sale; det er derfor, du vil blive modsagt under din rejse; verden vil spytte på dig, men ikke mere end den spyttede på Min Søn; forrædere vil komme på din vej, men ingen af dem større end Judas; fornægtelser og afvisninger vil også følge, men ingen af dem mere alvorlige end de afvisninger og fornægtelser, Min Søn modtog; ubarmhjertigt vil du blive misforstået af mange, men glæd dig! gør dig ikke bekymringer, gør ikke modstand, og vend dig heller ikke bort; tillad dig selv at blive undertrykt, som Min Egen Søn, din Frelser, blev undertrykt, så alle Hans disciple blev målløse;

”Jeg befaler dig at forblive uberørt af menneskers fornærmelser og ikke at reagere på dem, som Min Søn heller ikke reagerede, men forblev tavs, og i disse lidelser vil Jeg stifte Fred; ved dine plager vil Jeg trøste de utrøstelige; Jeg vil lade dine undertrykkere undertrykke dig, og medens du, trampet på af mennesker, lider store kvaler, vil Jeg i Kirken tænde lys, der vil føde en fornyelse i Min Trefoldigt Hellige Ånd, og dette vil lede Hende til at blive Ét;

”selv om dit hjerte måtte være svagt, så føl, føl Min Glæde over denne sejr” Frelsen er ved jeres dørtærskler … datter, overgiv dig i din Faders Hænder; skrøbelige og kærlige barn, løft Enhedens byrde op på dine skuldre, og bær den; når du bliver træt på din vej, vil Jeg være din eneste Hvile, din eneste Ledsager; i forræderierne, din eneste Ven; Jeg vil være din eneste Kilde til Kundskab, idet jeg vil lære dig om dybden af Vore mysterier, så at denne generation og den næste intet vil mangle; Jeg vil fortsætte med at lade Mine velsignelser og Min Manna regne ned over jer og mætte jer;

”kom, stå ikke der slået af ærefrygt, din nærhed til Mig betager Mig, og gør din sjæl tørstig efter Mig; kom, Min Søns tabernakel, Jeg elsker dig; elsk Mig, og vær ivrig efter at tjene Mig; kom, støv og aske, og alligevel med et hjerte og en sjæl, lovpris Mig; kom Paraskevi, i modsætning til dit mørke vil Jeg, som er Lovens Uforgængelige Lys, være din eneste Lysestage på din rejse, for at vejlede dig og andre om Min Lov;”

og du,² selv om du stadig er ramt af blindhed, og trosforladt, udsultet og brændende tør famler dig frem i denne ødemark, og selv om du føler dig besejret af bitter plage, vend tilbage til Mig, som du er! for Jeg har taget Mit standpunkt imod Min Hellige vrede ved at minde Mig Selv om, at Jeg, Jeg har skabt dig og er din Fader … og at Jeg altid vil stå ved din side, hvor du end går; kom nærmere til Den Levende, og Jeg vil vise dig Min sødme og undervise dig i, at fromhed er stærkere end alt andet; fromhedens ånd vil holde dig væk fra at synde;

kom og slå rod i Mig, så Jeg også kan forvandle dig til et træ med grene, der bærer frugt, og Mit tegn vil være skrevet på hvert eneste stykke frugt, så de, som spiser frugten, vil sulte efter mere; derefter vil du indstille dit øre på den Trefoldigt Hellige Sandhed, og ved at vende dit hjerte mod Sandheden skal du leve;