16. juni 1995
I min sjæls synd
besøgte Du mig med kærlighed.
Du kom ikke med en kæp
for at irettesætte mig,
ej heller kom Din pragt til mig
med modvilje,
i stedet besøgte Du min sjæl
med velsignelser
for at helbrede dens mørke.
Du, som er fuld af Kærlighed
til Din skabelse, hjælp os alle,
og undervis os i,
hvad der er behageligt for Dig,
så at alt, hvad vi gør,
vil være tilfredsstillende i Dine Øjne.
Som Du ved, Herre,
er synd blevet et orakelsvar for de onde,
vi synder lige så meget,
som vi trækker vejret.
Hvorfor dette vilde oprør
blandt Din skabelse? Hvorfor
denne urenhed? Hvorfor dette oprør?
Ærbødigt bukker jeg mig ned foran Dig,
og spørger Dig: Hvor meget længere
vil Dine sønner og døtre forsætte
med at blive bragt ud af fatning
af den Onde?
I Din frelsende retfærdighed,
min Herre, hjælp os, og fortæl os,
hvad der mest behøves for at forandre os.
fred være med dig; Jeg er lykkelig over at høre dig; alt, hvad Jeg behøver, er kærlighed, kærlighed, kærlighed; kærlighed kan gøre alting; så elsk Mig, og fortsæt med at vokse i Min Kærlighed, så ingen mørke pletter forbliver inde i dig; Kærligheden vil udslette dine pletter og dine brister; Kærligheden helbreder, den forbedrer; Kærligheden bærer god frugt, frugt som holder … har du ikke hørt, Mit barn, at enhver, som elsker, er en af Mine Egne og kender Mig? har du ikke hørt, at på Dommens Dag vil du blive dømt i overensstemmelse med, hvor meget du har elsket?
du spurgte Mig og sagde: ”hvorfor dette vilde oprør blandt Din skabelse? hvorfor denne urenhed? hvorfor dette oprør?” Mit kære barn, dette er indledningen til Mit komme; I, som elsker Mig, vil kun lide for en lille stund endnu, I, som bøjer jer for Min magt, vil blive belønnet; I, som ikke har glemt jeres Skaber, vil se Mig i Min Herlighed … Min Tilbagekomst er lige så sikker som daggryet;
du spurgte datter: ”fortæl os, hvad der mest behøves for at forandre os”; Jeg behøver trofast kærlighed, for trofast kærlighed er, hvad der glæder Mig,
Din slægts Trøster.
Menneskeslægtens Ven,
trefoldigt Hellige Lys,
Elsket af Faderen, nattens Stjerneskin,
Bjerg af Røgelse og Myrra,
Faderens Glæde, Din Moders Øjesten,
drag os alle ind i Din Kærlighed,
lad vort hjerte blive betaget
af ét enkelt blik,
kald os ind i Dit Rige,
eftersom Din glæde er at vise os
Din trofaste kærlighed,
omvend os i Dine Kærlighedsflammer.
Lad denne nats rædsler
komme til en ende for os,
og vi skal alle fordybe os i
Din frelsende retfærdighed.
Jeg ønskede blot at høre dette fra dig igen; blomst, Jeg vil fortsætte med at bruge dig; Min højt-elskede, kom nu og nyd at hvile i Mit Hjerte; Jeg, Jesus, som opvækkede dig, elsker dig og velsigner dig;