10. maj 1995

Min Gud, min Herre,

lad hver en tunge på Jorden

tale om “fred”, “forsoning”,

“kærlighed”, “tro”, og “enhed”.

Send Din Helligånd i tide,

vis alle, at Du er vor Hjælp og Trøst;

kom, og genopliv den smule,

der er tilbage,

hvordan skulle de døde ellers

høre om Dine undere i mørket?

Hvordan skulle de ellers

se Din retfærdighed,

hvis deres ånd stadig

ligger hen i glemslens land?

Din kærlighed til mig har været så stor,

Din barmhjertighed ubegribelig,

og uden nogen fortjeneste

har Du givet mig Visdom,

en uvurderlig gave ️…

og Du har givet mig evnen til

at tale om Din Kærlighed.1

datter, åbn dit hjerte for Mig, og fortæl Mig alt ️…

Min sjæl er bekymret ️…

Jeg lytter ️…

Mine modstandere er mere imod mig, end de har været før ️… en brutal klan forfølger Mig.

hør og forstå: Jeg har givet dig en profets plads, så resten af dit liv vil du profetere og være knyttet til Mit Arbejde, men også til alt, hvad de2 måtte udholde; – stå ikke der, som om du pludselig var blevet enke ️… find hjælp i Min Kærlighed, for Jeg er med dig; modtag Min Fred ️… vil du skrive?

Hvis det er det, du ønsker, jeg skal gøre, Herre.

Det er det ️… hør og skriv;

Vassula, Jeg tror, du nu har lagt mærke til, hvordan Satans fæstningsværker bliver stærkere, det er derfor, Jeg har besluttet at fremskynde Min Dag; lad menneskeheden vide:

Jeg vil fremskynde
Dagen for Min Genkomst;

engang for ikke så længe siden sagde Jeg til dig, at du skulle skynde dig med Mit Arbejde, fordi du var i begyndelsen af de store begivenheder; senere kom Jeg igen til dig for at sige til dig, at du står overfor de store trængsler, der vil komme; men nu siger Jeg dig: tilbyd Mig røgelse, og bed hver dag, så Jeg må skænke dig lindringens nåde; Min datter, der kommer sorg, sorgen er godt på vej ind i Min helligdom;

dette syndige mørke har Jeg forudsagt; de tre og et halvt år er allerede over jer; denne time er allerede over jer siden begyndelsen på dette forår; din generation er nu kommet ind i begyndelsen af sorgerne og trængslerne, disse forfærdelige syndefulde tider; vederstyggelighedens og trøstesløshedens tider; skyggens time og Dyrets; de tider, som Satan trefoldigt har forbandet; den time, hvor han har svoret at plage Mine helgener og Mine engle:3 det er nu de tider, hvor den onde vil sende en af sine egne for at forandre Min Lov og de hellige højtider; for jer vil det se ud, som om Magten og Herligheden ikke omgiver jer længere, det vil for Mine hellige se ud, som om Min Domstol ikke længere er der til at åbne bøgerne;4 det vil se ud for jer, som om Jeg har forladt jer alle; det vil se ud for jer alle, som om de to Dyr viste sig at være de stærkeste, men det vil kun blive for en kort tid inden Min Genkomst; Jeg vil komme som en tyv ️…

Jeg vil pludselig komme over jer for at bryde falskhedens scepter, og Jorden vil ryste; med et enkelt blik vil Jeg få alle landes oprør til at dirre, og Jeg vil i Mine Flammer opløse dette oprør, som bragte dette Trosfrafald ned over jer som en plage; Jeg vil fjerne de frafaldne og tronerne fra dem, der forandrede højtiderne, Min Tradition og dem, der lod deres liv gå med at modsige og modsætte sig Mine Abel’er5 og den,6 som fører dem; Jeg vil gå med lange skridt hen over hele Jorden og ikke lade en eneste sten urørt, for Jeg har svoret, at Jeg med Mine Flammer vil udslette alt det, der ikke kommer fra Mig, og som besudler Mit Billede;

– i årevis har Jeg nu sendt nye apostle til at være blandt jer for at minde jer om Min Lov og lytte til Mine advarsler,7 de har profeteret i mange år nu, men kun meget få har lyttet ️… Jeg har sendt dem for at minde jer om at leve Min Lov og udvise godhed og medfølelse mod hinanden; Jeg har sendt dem for at være Mit Ekko og minde dig om, generation, at gengælde ondt med kærlighed og at elske hinanden, men indtil denne dag er jeres hjerter låst og hårdere end nogen sinde før ️… I følger ikke Min Lov, ej heller Mine anvisninger; jeres hjerter fortsætter med at planlægge ondt mod hinanden og forbliver ubøjelige i stedet for at lytte til Mine Kald, som Jeg gennem Min Ånd gør kendt for de nye apostle, som lever i jeres dage ️…

generation, eftersom I har gjort alle disse ting, som Jeg afskyr, og ikke har praktiseret kærlighed og fred, men i stedet for oprør, vil I få, som I fortjener ️… som I har sået, skal I høste ️…

Er der ingen ord om håb for de troende, Abel’er, som Du kalder dem, min Herre?

til Mine Abel’er siger Jeg: Jeg vil lade Min Retfærdighed blive kendt; vær ikke bange; Jeg kender jer af navn, og I kender Mig; ønsk altid fred med andre mennesker; vær sikre på, at ingen er ulydig mod sin leder, så intet oprør begynder at slår rod i ham; fortsæt under Min nåde, og gør ikke jeres hjerter hårde; Jeg er jeres Håb, vær rodfæstede i Mig; Jeg vil vogte over jer, når syndigheden når sit højdepunkt;

Jeg elsker jer alle, i al evighed; vær ét i Mit Navn;

ichthis illustration


1 Jeg kom ikke til sagen.
2 Profeterne.
3 Budbringerne.
4 Guds Retfærdighed.
5 De lokale præster.
6 Johannes Paul II.
7 Jesus sukkede.