1.maj 1995

Min Herre:
må Dit Hellige Navn
holdes herlighedsfuldt for evigt.
Mit Hjerte banker af glæde
i Dit Nærvær,
og jeg fryder mig over Din gunst;
og alt det, du beder mig om at gøre,
forsøger jeg omgående at fuldføre.

I Dit Nærvær
oplever jeg Dit Hjertes sødme
og Din undervisning, som er: Liv,
Glæde, Fred, Kærlighed og Hellighed.
De er sange for vor sjæl,
der åbenbarer Dit Riges
skjulte mysterier.

Men når Jeg af hele mit hjerte
og min stemme synger
Din Kærlighedssang
og velsigner Dit trefoldigt Hellige Navn,
falder de over mig
og kalder mig ”en synder”,
de sidder som nævninge
med falskhedens scepter,
og leder altid efter nye beskyldninger;
hvornår vil de erkende deres fejl?

støt dig til Mig, Jeg er med dig; lad ikke disse ting bekymre dit hjerte; Jeg er ansvarlig for Min Kirke, så føl dig ikke mismodig; Vassula, Min blomst, husk på: der var ingen anden til at undervise dig end Mig; Jeg kom for at undervise dig og gennem dig, andre; Jeg er din Lærer, og Jeg elsker dig; lær fra selve Sødmen; lær, Min elev, uden selvinteresse og giv det videre uden forbehold;

se, Mit barn, Jeg er kendt for ikke at lade mig imponere af menneskelig storhed; hvis disse blev dommere og undlod at lægge mærke til, at hellige ting er hellige, dømmer de sig selv som uhellige; har du glemt, at Jeg blev behandlet som én, der talte gudsbespottelig og blev dømt af den grund? så hvorfor er du overrasket over at blive dømt af en, som bruger et perverst og uforskammet sprog? de dømte Mig efter menneskelig målestok, som de dømmer dig i dag; Mit barn, frygt ikke, lo tedhal! på Dommedag vil de komme rystende hen foran Min Trone for at stå til regnskab for deres synder, med mindre de angrer før deres dag kommer; deres skånselsløse dom over dig vil blive ligeså skånselsløs over dem; deres beskyldninger vil de selv blive anklaget for;

Jeg siger dig, Vassula, en dag, i Mine sale og på Dommedag, vil alle de, som anklagede dig og hånede dig, blive ramt af fortrydelse over at have afvist Mine uudtømmelige Skatte, hvorfra deres ånd kunne have tilegnet sig Visdom og have vundet Mit venskab, dette venskab som ville have ledt dem ind i Min Almagts og Pragts skønhed og fortrolighed med deres Gud; dine anklagere vil se på dig og sige, som Skriften siger: ”dette er hende, vi engang plejede at le af, et mål for vore sarkasme, sikke fjolser vi var! hendes liv betragtede vi som galskab …” og du, Mit barn, vil stå ansigt til ansigt med hver af dem, som har undertrykt dig, og de vil forstå, hvor bittert de gjorde Mit Bæger …

forbliv hos Mig i Min smerte, Jeg behøver dit venskab; bed og sig disse ord til Mig:

”min Herre,
må ordene fra min mund
give støtte og trøst
til Dit Hellige Hjerte;”

”verdens Frelser,
hvorfor lægger de gang på gang
planer imod Dig?”

”Din slægtnings Trøster,
hvorfor bliver de ved med at bebyrde Dig med sorg og smerte?”

”menneskenes Ven
hvorfor afviser Dine Egne
Dit sårede Hjerte
og bærer i synd stridens banner
hele vejen igennem deres liv?”

”åbent erklærer himlene Din Herlighed, og Din Stemme høres
til verdens ende, idet den kalder:
’vend tilbage til Mig, og Jeg vil give dig
et nyt liv for din sjæl;’ ”

”men foragt er, hvad Du modtager,
min Frelser;
og oh, så mange gør nar af Dit Kald,
min Trøster!”

”menneskenes Ven,
Fuldkommen Skønhed,
Trefoldigt Hellige Lys,
Din Kærlighed bliver igen forrådt,
afvist og sat på prøve;
Dine fjender mangfoldiggøres,
og deres vold tager til;”

”Offerlam,
anklaget af Dine anklagere,
konstant angrebet af Dine angribere,
hvornår vil Du
komme til syne på Din hest
som: Retfærdighedens Kriger?”

Min Egen, forlad aldrig Mit Hjerte; Mine fjender forfølger dig, men i virkeligheden forfølger de Mig;¹ Min engel, Mit barn, Faderen sender dig ud for at rejse for os og vidne, det er derfor Mit mærke er på dig; fat mod, Jeg er ved din side; kald på Mig, når du er bekymret, og Jeg vil løfte dig; fyld Mine forsamlinger og vær ikke bange; Jeg er den, der vil skride ind i tiderne, hvor du bliver tyranniseret, så vær tålmodig;