28. april 1995

Vassula, lad Mig synge den salme, Jeg har i Mit Hjerte, for dig, Min ven! skriv:

O Mit folk, Mine venner, Mine slægtninge, jeres Herre vil komme og hvile i jeres hjerte; I vil blive fornyet i Mit Nærvær, for Jeg er fast besluttet på at omringe jer alle med sange om befrielse; Jeg har besluttet at samle alle Jordens folk og undervise dem; Min Nye Sang er skrevet, så den herliggør Mit Navn;

har I ikke hørt, at Min hensigt er: at Frelse hele menneskeheden? Min Plan vil holde godt for evigt og Mit Hjertes intentioner fra slægt til slægt;

lyt, Huset fra øst! forbliv ikke døv overfor Mine kald! du ventede på, at Mit Herrevælde, elskede Østerlandske Hus, skulle nedstige fra den højeste himmel for at redde dig, og nu siger Jeg dig: morgen efter morgen vil du vokse på din trone, for se, fra dit land vil der spire et Skud af håb, et Skud af retfærdighed og af fuldkommen fred, og indbyggerne i dette Hus vil sprede fred alle vegne … datter af Mit Østerlandske Hus, bekendtgør det med glædesråb, gå, og forkynd Mine Ord, sig,

”Herren kommer
fra Sin hellige bolig
for at trøste Sit folk
og forene Sin Kirke;”

i dag har Jeg Øje for en mand af godt omdømme, og kronen vil blive givet til ham; det er ham, som spirer fra den Østerlandske bred, som vil herliggøre Mig … og Mine engle vil stige ned med kongelige værdighedstegn i deres hænder og klæde ham til at sidde på tronen som en hersker;

åh Vassula! dans, og råb af glæde, for denne dag er meget nær; Jeg er allerede i gang her og nu med at bringe denne højtidsdag1 til jer, så al fortidens ulykke vil blive erstattet af glæde;

Traditionens Hus, har du ikke hørt? har du endnu ikke forstået, at fra dit Hus vil Jeg blive trefoldigt herliggjort? har du ikke hørt, at Jeg har skænket himlens velsignelser over dit Skud? nøjagtigt som du engang var en forbandelse for mange lande, således har Jeg til hensigt at oprejse dig til at blive en helbredende balsam for Mit Hus i Vesten og en velsignelse for alle lande; Hus i Øst! et sejrende Skud spirer for at opbygge Mit Hus, så det bliver ét;

Mine læber dirrer af sindsbevægelse, og Mit Hjerte synger for den salvede … og afgrunden brøler af raseri over lyden af hans fodtrin, fordi Mit Hus vil blive ét; det Vestre Hus og det Østre Hus vil leve i enhed, fordi Mit Navn vil blive deres bånd og klæde dem i fuldkommen fred, hæderlighed og kærlighed; Mit Nye Navn vil blive det kongelige tegn mellem disse to Huse … dette vil snart ske og i din egen tid, så sig ikke, ”Herren tager Sin tid igen”;

Jeg har sagt til dig, at Jeg ud af Min Kærlighed til dig har besluttet at fremskynde Min Plan; Jeg har i sinde sammen med Min Hær at nedtrampe Min Fjende2 og de to Dyr3 hurtigere end forudset!

kom og lær: tilintetgørelsens lederne er i realiteten tre urene ånder,4 som former en triangel, og som tager hvert sit hjørne og leder hele verden ind i deres fordærvede verden; berusede af blod fra helgenerne og alle dem, som vidner om Min Guddommelighed; forstår I ikke? for at fuldføre deres tilintetgørelsesarbejde og krone det med sejr, vil de være nødt til at fjerne Peters Stol og den, som sidder på den; deres mål er at ødelægge Min Kirke … men, vær ikke bange, Jeg har lovet at ”dødsrigets porte ikke skal få magt over Den”;5

ja, det er, hvad der sker nu; ødelæggelsens ledere, som stråler i deres videnskabelige grader, er fordærvede, og deres stank har nu fuldstændigt dækket verden; det er om disse, Skriften siger: de er i stand til at udføre løgneundere,6 idet de med deres evner forfører verdens ti tårne, og fra dem, alle verdens lande; alle falder under deres forhekselse … når deres hær er komplet, vil de rejse deres mærke,7 og sammen med de tre fordærvede ånders styrker vil de komme sammen for at føre krig imod Mit Evige Offer, det er hvad Skriften kalder:

”krigen på
Gud, den Almægtiges Store Dag …”8

i virkeligheden er denne time med stor uretfærdighed og stor trængsel allerede kommet over jer, men Jeg vil besejre dem, for Jeg er herrernes Herre og kongernes Konge; og himlen, sammen med alle hellige, apostle og profeter, vil fejre deres undergang;9

Jeg skal komme på en hvid hest og dømme og stride med retfærdighed10 for alle Mine hellige, apostle og profeter,11 imod dragen,12 Dyret, den falske profet, som også kaldes det andet Dyr, og de tre urene ånder,13 og med Mit sværd skal Jeg ramme hver eneste af dem,14 og tårnene, de har bygget, vil styrte sammen — det vil sige, alle tilhængere af de to Dyr, som kaldes Lærde! som afskårne torne er de nu trængt ind i Mit Legeme, men Jeg vil fjerne hver eneste af dem og styrte dem i ildsøen,15 og Mit Åndedrag skal fortære resten af dem som ild …

eftersom intet kan være skjult for Mine Øjne, fortæller Jeg dig, at over hvert land har dyret og hans lige indsat en guvernør, en af deres egne, som har etableret sin myndighed selv over det mindste græsstrå; Jeg er med dig for at lære dig, hvordan du skal forstå dette; det andet dyr tjener for det første, demonstrerer allerede, sin enorme magt ved konstant at drage stjerner16 ned fra himlen og kaste dem til Jorden som figner; lyt og forstå: hans17 magt vil nå ”helt op til himlens hær og vil styrte en del af hæren og stjernerne til Jorden og trampe på dem; han vil end også med sin magt udfordre fyrsten for hæren; og han vil fjerne det Evige Offer og Hans grundfæstede Helligdom vil blive vanæret;”18

det er dem, som engang var og ikke er mere; det er dem, som ophørte med at være, himlens hære, og stjernerne var engang Mine Egne, men de besluttede at skille sig fra Mig for at blive partnere med dyret; de har alle samme tanke, at give deres magt og myndighed til dyret”;19 de sælger Mig hver eneste dag og vanhelliger Mig i Mit Evige Offer, i Min Guddommelige Kærligheds Hellige Sakramente; forstår du? ser du, hvilken stor uorden, der vil komme?

så lad nu din stemme nå ud over hele Jorden og Mit Budskab til verdens ende; modtag Min Fred for at arbejde med fred; lovpris Mig for at have givet nyt liv til din sjæl …

Æret være Gud;
jeg takker Dig,
af hele mit hjerte takker jeg Dig.
Jeg har fået nyt liv,
og Du har givet mig
et hjerte af kød,
mit legeme har endnu engang blomstret;

Ved at vælge mig
oprejste Du mig
til at nyde godt af din velvilje,
og tillod mig at leve i Dit Hus
alle mit livs dage.

Velsignet være Gud,
som tillader mig at glæde mig over
Hans sødme, Hans nænsomhed og
Hans Nåde hver eneste time.
Guds Ord er Liv.
Lær min tunge
at forkynde Din godhed
og lovprise Dit Hellige Navn,
for evigt og altid.
Amen.

kom, Jeg velsigner dig; Jeg vil blive ved med at mætte dig, og Jeg vil passe på dig;


1 Jesus mener Enheden.
2 Satan.
3 Åb 13:1-18
4 Åb 16:13-14
5 Matt 16:18
6 2 Tim 2:9
7 På samme tid hørte jeg ordet ”banner”.
8 Åb 16:14
9 Åb 18:20
10 Åb 19:11
11 Åb 18:20
12 Satan.
13 Dæmoniske ånder. (Åb 16:13)
14 Læs Åb 19:11-21
15 Åb 19:20
16 Retfærdige sjæle.
17 Dyrets magt.
18 Dan 8:10-11
19 Åb 17:13