18. februar 1995
(Dhaka)
Herre!
Du har undervist mig på denne måde.
Glæde er forbeholdt
de elendige og fattige;
således begyndte jeg at lægge mærke til,
hvad øjet ikke opfatter,
med mindre det bliver givet fra oven.
fred være med dig; Jeg kunne ikke se på, at Mit-Hjertes-blomst omkom;1 Jeg kunne ikke se dig ramt af blindhed for al tid, Mit Hjerte er din bolig og din frelse; hvordan kunne Jeg se denne sky overskygge Mit telt og forblive stille? et enkelt pust af Mit Åndedrag var nok til at blæse det væk, der overskyggede Mit telt2 …
og nu, ét spørgsmål: ønsker du stadig at fortsætte med alt det, Jeg har givet dig og at forkynde med kærlighed for Kærlighed?3
Ja, Herre.
sig: ”ja, Herre, men med en ild inde i Mig, med ildhu for Dit Hus og Din Herlighed;”4
forny så dine troskabsløfter til Mig,5 og så vil Jeg forny Mine nådegaver over dig … Jeg vil fortsætte med at udgyde Mine nådegaver og Min undervisning over dig; glæd Mig, og tilfredsstil Min tørst, indse, hvad Jeg har givet dig;6 Min glæde er at give …
mind din rådgiver7 om, hvordan opofrelse glæder Mig: gavmildhed er også behageligt i Mine Øjne; Jeg ønsker at minde jer begge to om, hvor vigtigt det er at holde trit med Mit tempo,8 og at Mit Budskab er af yderste vigtighed og en hastesag; I er allerede ved begyndelsen af de store begivenheder, der kommer; læg hele jeres hjerte i arbejdet; vær milde mod hinanden; lunkenhed i jeres arbejde mishager Mig;
oh, hvad mere kunne Jeg have givet jer, som Jeg ikke har givet jer? Jeg har givet jer disse Uudtømmelige Skatte, som var skjult fra menneskehedens øjne og som kun var åbenbaret til Gertrude,9 denne Skat, som efterlod hendes hjerte i fuldstændig ekstase og hendes øjne fortryllet af dette vidunder;10 denne Uudtømmelige Skat var forbeholdt for jeres tid; tidernes ende; Mit Hellige Hjerte gemte disse rigdomme til jeres generation; nu forstår du måske, hvorfor djævelen har dig, Vassula som hans vigtigste anliggende, og at hans vigtigste mål er at tilintetgøre dig?
Nu forstår jeg, Herre.
Jeg vil aldrig svigte dig; arbejd sammen med Mig11 og glæd Mig; Jeg er dit liv … bed for, at den Onde ikke vover at komme for tæt på jeres samarbejde,12 bed for at jeres arbejde må blive gennemført; bed, og bed Faderen om at gøre jer fuldkomne; Jeg, Jesus, velsigner jer begge, og husk på: stol på hinanden, velsign hinanden, bliv et eksempel på, hvordan enhed vil være! vær ét;
(notat: Den Hellige Gertrud bliver ofte kaldt den Store, da hun var en af de største mystiker i den Katolske Kirke. Skønt hun levede næste fire hundrede år før St. Margaret Mary, havde hun en stor hengivenhed for Jesu Hjerte. Hendes bog ”Budbringeren om Den Guddommelige Omsorgsfuldhed” er et levende digt om Guddommelig Kærlighed, en kærlighed, som altid er sammenkædet med det Hellige Hjerte.
En af de mest berømte af alle hendes visioner drejer sig om Kristi Hjerte. Visionen skete på evangelisten St. Johannes festdag. I sin bog taler hun altid om sig selv i tredje person.
En læsning fra St. Gertrud:
Medens hun, som hun plejede, var helt absorberet i bøn, åbenbarede disciplen sig for hende, disciplen som Jesus elskede så meget, og af den grund burde være elsket af alle. Hun sagde da til ham: ”hvilken nådegave kan jeg opnå, stakkels mig, på din festdag?” Han svarede: ”Kom med mig, du er udvalgt af min Herre, lad os hvile os mod hans bryst, hvori alle velsignelsens gaver er skjult.”
”- Da bragte han hende til Vor Herre og begge anbragte sig mod Vor Herres Hjerte. Det er derfor, hun opdagede disse Uudtømmelige Skatte, som Han skjulte i Sit Hjerte. Da hun spurgte Evangelisten, hvorfor disse skatte ikke var givet før, eller hvorfor Evangelisten ikke havde talt om denne Skat, sagde St. Johannes:
”Min opgave var at formidle til Kirken, i hendes første tid, et enkelt ord om Gud Faders uskabte Ord, et Ord, der skulle være nok til at give hele verdens menneskehed en mulighed til at tænke dybsindigt over det lige til verdens ende, og alligevel uden at noget menneske helt skulle lykkes at forstår det fuldt ud.”
”Men at fortælle om Jesu Hjertes hjerteslag, det er reserveret til moderne tider, så verden ved at høre disse ting, når den allerede er gammel og blevet kold i sin kærlighed til Gud, må blive genopvækket og vokse sig varm igen.”
(St. Gertrude (1257-1302, Legatus Divinae Pietatis, Bk IV, kapitel IV.)
