24. juni 1994

(Kongres i Ottawa)

(Inden jeg talte til de unge: budskabet som blev læst for dem.)

O Herre,
mit Liv, min Glæde, mit Smil,
min Rigdom, min Klippe, min Frelse,
min Søde Plage,
lad Dine pile flyve mod Din Skydeskive;
på den sti, du fastsatte for mig,
finder jeg Dit Nærvær,
belønningen for Dine pile,
og, medens jeg går,
fylder Du min sjæl med levende vand,
så hvad mere kan jeg ønske?

gør da Mine undere og Min venlighed kendt for denne stakkels generation; Jeg bliver forherliget hver eneste gang, du udtaler Mit navn med kærlighed; Jeg elsker dig, Min elev; spørg dem,¹ om de vil tillade Mig at blive deres personlige Lærer, deres velfærd, deres vejleder, deres rådgiver og allermest deres Hellige Ledsager; Min Lov er Kærlighedens Lov, Min Lov er Håbets Lov; men den onde modsiger Sandheden;

hvis du ønsker det, Mit barn, kan du blive undervist af Min Egen Mund! vær ikke skamfuld over at skrifte dine synder, det er Min store glæde at tilgive dig; Jeg skal vise Min godhed over for din svaghed, fordi Min Kærlighed til dig er Uendelig;

Jeg siger jer: snart, meget snart, vil Gud i sandhed komme for at leve iblandt jer; Jeg velsigner hver eneste af jer og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pande;