7. april 1994
Når jeg endnu ikke forstår dette mysterium,
for Dit valg til Din plan
er indtil denne dag
et mysterium for mig,
ved jeg, at alt det, der er sket for mig
og stadigvæk sker,
kommer fra Din Mægtige Hånd!
Almægtige,
Du trådte ud fra Din Hellige Himmel
og fortsatte med vældige sejre,
der kommer fra Din Egen højre Hånd.
Åh Herre ️…
Jeg Er;
Jeg er ved din side; frygt ikke, Mit barn; tillad Mig at fortsætte med Mit Budskab og fuldføre Min hensigt med dig – er du lykkelig over at være sammen med Mig på denne måde?
Meget!
elskede, Min Sjæls elskede, modtag Min Fred; de byrder, du bærer på din ryg, er givet dig for at reparere for alt det gode, Jeg ikke får af denne generation; Jeg behøver offersjæle til at gøre bod og, Mit barn, du har så gavmildt givet dit samtykke ️…
Jeg tilhører Dig. Det er derfor, jeg af kærlighed har givet Dig mit samtykke.
du er i Mine Hænder, så du har intet at frygte; Jeg vil frit bruge dig til Mine Egne Planer, og Jeg vil åbne vejen for dig; Jeg og du sammen, bundet sammen med kærlighedsbånd, vil gå frem for at besejre ugudelige mennesker; nåden vil komme over dit møde i Rumænien.
lille dyrebare ven, husk altid på én ting: Jeg, Jesus, er med dig; Jeg elsker dig, Min Egen, Min rest; Kærligheden er konstant ved din side; Jeg velsigner dig; kom;
