21. marts 1994
Min Herre?
Jeg Er; Jeg står foran dig! Visdommen vil vejlede dig og alle dem, som læser;1
Vassula! du kæmper og anstrenger dig for at forstå noget usynligt,2 du er mere svag, end Jeg nogensinde havde troet, du ville være!
Min Herre, Deres Majstær, er det3 negativt?
Jeg er imponeret over din forbavsende svaghed! ️… men du behager Mig ️… i det mindste ved de levende, at de skal dø, hvorimod de døde overhoved intet ved, ikke noget som helst4 ️… og der burde kun udgydes tårer for disse døde, siden de har efterladt Lyset bag sig for at gå ind i et evigt mørke ️…
Vassula, Jeg har lagt holdt øje med dig i disse dage ️… du er løbet væk fra Mig ️… Jeg har iagttaget dig, skabning;
At spørge Dig, om jeg har forsømt dig i alt, ville, tror jeg, fra min side være overmodigt.
Jeg har givet dig forståelsens gave, og Jeg er glad, for at du benytter den, af den grund vil Jeg vise dig Min overbærenhed ️… kom, Mit Eget afkom, fortæl Mit folk, at tomme ord og virkningsløse ord i deres bønner er nyttesløse over for Mig, hvis de ikke mener dem ️…
Jeg ville hellere have, at de henvender sig til Mig og kun siger nogle få ord fra hjertet med kærlighed, end at de plaprer endeløst ud i luften! Jeg ønsker ikke værdiløs læbetilbedelse! hvor meget længere må Jeg udholde denne generation? hvorfor vedbliver de med at sætte Min Ånd på prøve? elev, sig noget! bed! kald på Mig! gå i forbøn!
Faderens Elskede Søn, var det ikke Dig,
som steg ned fra Din Trone
og kom til mig og opvækkede
min kærlighed i denne mørke dal?
Og er det ikke Dig, min Konge,
som besøger mig indtil denne dag?
det er Mig;
Og hvad har Du gjort ved dette tørre stykke hø?
Jeg har forvandlet dette tørre stykke hø til et frugtbart træ, som Jeg holder øje med og passer i Min glædes have!
Og var det ikke Din Kærlighed,
som overvandt Din Dom,
en Dom som med rette var fortjent
for min elendige sjæl?
ganske enkelt åndede Jeg røgelse over dig og bestænkede dig med myrra, der smeltede isen, som dækkede dig; og eftersom Jeg er kendt for ved Mit Nærvær at skræmme alle rivaler væk, som har indsat sig selv i Mit sted, Mit Domæne, gik Jeg ind i dit værelse; så løftede Jeg dit ansigt, så du kunne se Min Herlighed, og dækkede dig med velsignelser;
Og har Jahve, vor Fader,
Vor Herre og Gud, vor Skaber
ikke frelst mit liv fra slangen?
Er Hans Majestæt ikke Selv steget ned
fra Sit Himmelske Rige
og Sin Himmelske Herlighed
for at genoprette min hukommelse
og minde mig om, at intet urent
kan finde vej ind i Himlen?
det er Jeg;5
Og har Du ikke, Elskede Hellige Ånd,
Du, som overstråler
alle stjernebillederne tilsammen,
besøgt mig, da jeg ynkværdigt
famlede mig frem i mørket,
og ladet Dit Lys skinne
i mine stakkels øjne, så jeg kan se?
det har Jeg;6 og Jeg lovede at få floder til at strømme ud af dig; Jeg lovede, ud af din mund at frembringe et sværd for Mine ord, en plage og en trussel for Vore7 fjender; Jeg lovede at blive din Ven, som Jeg var ven med profeterne, og at forny dig fuldstændigt; Jeg ærede dig med Visdom og indviede dig i Mine Ophøjede Kundskabsmysterier;
Kom da, for Dit Hellige Navns skyld,
hurtigt til os alle, og frels os.
Lad alle mennesker glædes i Dig
og se, hvad deres øjne aldrig har set
og deres ører høre,
hvad de aldrig har hørt.
Du er kendt for Din Evige Barmhjertighed
og Dit Ømme Hjerte.
8Fader?
Jeg Er; giv Mig så dine troskabsløfter til Mig, til Min Søn og til Min Helligånd, og hvis du gør, vil Jeg fremvise dig i Mit Hus’ Sale; sig Mig; hvad vil du give for at vinde sjæle til Mig? hvad vil du gøre for at frelse sjæle? og hvad vil du ofre for at forene Min Søns legeme? ethvert ord, du udtaler nu, vil blive hørt, vurderet, og så opfyldt af Mig; stå fast og svar Mig;
Herre, for at vinde sjæle til Dig,
ville jeg forlade hus, brødre, søstre,
fader, moder, børn og land.
For Dit Hellige Navns skyld
skal jeg gøre dette
og vinde sjæle til Dig.
For at frelse sjæle, Min Helligste?
Har Du ikke Selv lært mig
at bære en byrde af evig herlighed
med glæde og ildhu,
med værdighed og uden at beklage mig?
Har Din Egen Søn ikke lært mig,
for mine brødre og søstres frelses skyld,
også at vende min venstre kind til,
når min højre bliver slået?
Har Du ikke, Universets Herre,
lært mig med glæde at bære
bagtalelser og fornærmelser,
til frelse af enhver sjæl, Du Elsker?
Og har Du ikke Selv Fader, lært mig,
ikke at fremføre min sag,
ej heller at åbne min mund, når de
forfølger mig og tramper på mit ansigt?
Min Herre, min Gud, og min Fader,
Jeg giver Dig igen frivilligt
Mine løfter om troskab mod Dig,
mod Din Elskede Søn og Din Hellige Ånd,
helhjertet giver jeg Dig mine løfter.
Jeg ville ofre mine timer med hvile og søvn,
så jeg, gennem Dig,
må give mine brødre og søstre
hvile i Dine Himmelske Sale,
hvis de skulle behøve det;
Jeg vil give dem
alt, jeg har fået af Dig,
og vise dem Din Kærlighed,
for også at frelse dem,
om de skulle have brug for det.
Og hvad angår Din Søns Legeme?
Jeg vil fortsætte med at dele
Splittelsens Bæger
med Din Elskede Søn, Jesus,
til den sidste dråbe.
Splittelsens Bæger, frembåret
af det, mennesker gør mod Ham,
oh, hvad ville jeg ikke gøre for Enhed!
og for genoprettelse af Dit Hus
ville jeg ivrigt gå
i de samme blodstænkede Fodspor
som din Søn; og i de spor
Hans Kors efterlod i støvet,
ville jeg gå med Korset,
Han Selv har givet mig.
ja! datter, lad iveren for Mit Hus fortære dig; gør uden beklagelse alt, hvad der skal gøres, og du vil se, at du ikke har løbet dette kapløb forgæves; du har ikke udmattet dig forgæves;
Jeg er med dig og vil altid være det; Jeg, Jahve, vil give dig styrke nok til at ære Mig og værdigt fuldbyrde din mission;
