11. oktober 1993

Mit Hellige Hjertes Vassula, skriv:

Jeg er til stede og nær dig; Jeg vil fortælle dig alle de ting, Jeg ønsker, du skal skrive; tillad Mig, at bruge din hånd, Min due, datter fra Ægypten, løb som en rivende strøm med Mit Budskab, oversvøm lande, byer og indbyggere, råb, og ingen som helst vil gøre dig stille; gå fremad med Min Velsignelse, datter; fej hugorme og giftige orme1 væk; Jeg vil frelse dig fra deres gift med livet i behold; Jeg vil våge over dig som en moder, der våger over sit spædbarn; tal! og frygt ingen;

fortæl dem, at Fredsfyrsten, den Gud, som er omgivet af Keruber, lagde Sin Krone og Sine kongelige klæder væk for at patruljere barfodet og klædt i sæk i verden for at manifestere Sin sorg; ligesom Jeg har behandlet dig venligt og tildelt dig et sted i Mit Hellige Hjerte, således vil Jeg behandle resten af Mine børn; af hedninge vil Jeg rejse loyale Levitiske præster, og Jeg vil fuldføre deres rejse sammen med dem;

fat mod, datter! velsignet er de, som elsker Mig, himlen er deres hjem, velsignet er de, som glæder sig over lyden af Mine Skridt, de skal glæde sig i Mig; som Jeg har fornyet dit liv, datter, skal Jeg på samme måde forny alle dem, som oprigtigt vil påkalde Mit Navn:

O Gud, Du har Selv valgt mig
ud af glemslens land,
for at blive Din budbringer,
Du har kaldt mig til tjeneste.
Her er jeg Herre,
Lærer og Venlige Mester,
Hellige Ledsager, Forsvarer og Rådgiver.
Oh Herre, Dine Mysterier
har Du ikke skjult,
heller ikke Dine Planer med mig;
Du steg ned fra Himlen,
forlod Din Herlighed og Din Krone,
for med Kærlighed
at besøge min elendige sjæl.

Nej, Du foragter ikke de elendige
og de fattige
i deres elendighed og fattigdom,
men kommer villigt til deres hjælp.
Du leder mig dagligt for
at vidne om Din Herlighed,
og som en Lygte, der lyser på ens vej,
holder Dit Nærvær mig fra at falde.
Du inviterer mig hver dag i mit liv
til Dit Festmåltid for at overøse min sjæl
med Himmelsk Manna.
Mit fattige hjerte har du transplanteret
i Dit Hellige Hjerte, hvor du genopliver
min sjæl til Trofast at synge for Dig.
Du lader min ånd juble for frygtløst at forkynde Dit Ord til alle lande,
Med Din højre Hånd omkring min egen,
planter Du, bygger Du:
Retfærdighed og Sjælsstyrke.

Ja, Himlens og Jordens Konge
planter dyder, hvor der er last,
fred, hvor der er krig,
enhed, hvor der er splittelse,
kærlighed, hvor der er had,
tro, hvor der er gudløshed,
håb, hvor der er fortvivlelse,
Helligt er Hans Navn.

Du oprettede Dit Rige2 på Jorden,
salvede os og gav vor sjæl nyt liv.
For at frelse os blev Du nægtet det,
Dine Læbe bønfaldt om i Gethsemane,
men Du svarede,
da Din Fader kaldte på Dig.
Og nu vil min sjæl leve for Dig alene,
og jeg vil tjene Dig alene.
Jeg vil forkynde Dit Navns Storhed,
så længe jeg lever.

du vil forkynde Mig for kommende generationer for at vise Min Retfærdighed for et folk, som endnu ikke er født; nej, Jeg foragter ikke de elendige, Jeg forsømmer heller ikke de fattige, men Jeg kommer til dem med Mit Hjerte i Hånden for at vise dem, at Min Kærlighed er evig, og Min Trofasthed består fra slægt til slægt;

Jeg har i disse dage klædt Mig i sækkelærred for at vise Min sorg, Himlens søjler ryster, og Mine engle er ramt af sorg over at iagttage, hvordan denne slægt følger Satans spor; det er derfor, Jeg er steget ned fra Min Trone for at nå jer alle sammen; nej, Jeg vil ikke forsømme nogen; Jeg vil sætte mig ned med de elendige, og de vil ikke være bange for Mig; Jeg vil, barfodet,3 være venlig imod dem, og fortælle dem, at de fra begyndelsen aldrig var faderløse, og hvis de aldrig havde forstået de Himmelske Love, skyldes det, at der ingen var i deres nærhed, som kunne forklare dem; der var heller ingen, der fortalte dem, at de er Den Almægtigstes afkom;

derpå skal Jeg samle dem4 som lam omkring Mig, tæt ved Mit Hjerte, og som én, der er ved at afsløre en hemmelighed, vil Jeg nære dem fra Mine Læber: Fader Vor: så vil Jeg fortælle dem, at KÆRLIGHEDEN er lige foran deres øjne, at det Levende Brød er Den selvsamme, som sidder iblandt dem, at Den, som levede og døde for dem, taler til dem nu, og at Den, hvis Åndedrag fik Himlene til at stråle, og Den, som skabte alting, er med dem lige foran deres øjne;

Jeg skal invitere alle de forbipasserende: ”som er ynkelige og foragtet af jeres samfund? lad ham træde denne vej;” ingen skal Jeg lade sulte, ingen fattige, for Mine Velsignelser er rigdomme, og Min Kærlighed mættende; Mine veje er herlige veje, Mine stier leder til evigt Liv;

Jeg vil undervise de elendige og fattige i, at deres Fader i Himlen er deres Beskytter, en frelsende Gud; Jeg vil minde dem om, at også de hører til blandt Hans børn, og at de skulle kalde Ham: ”Min Fader,” og hvis de spørger: ”hvordan skal man Forstå dette?” vil Jeg svare: ”Forståelsen, Mit barn, er at undgå alt, der er af det onde”; og de vil udbryde, ”hvad med vor elendighed, hvad vil Du gøre for at åbne vore øjne?” ”de elendige? Jeg vil frelse dem gennem deres elendighed og bruge sorg til at åbne deres øjne;” så vil disse elendiges hjerter smelte, og de vil bede Mig om at passe på dem, som du har bedt Mig om, datter;

derefter vil Jeg af dem alle danne et mægtigt folk gennem Mit Navns majestæt; og når de vil blive irettesat og spurgt af de frafaldne: ”hvorfor jubler I så højt? hvordan tør I forkynde Guds ord i Hans Helligdom, I vanhellige!”

så vil Jeg fortælle disse frafaldne: ”hvis disse forbliver tavse, så vil stenene råbe endnu højere, til de gør jer døve; i dag, denne selvsamme dag, vil Jeg tage Mit Rige væk fra jer og give Det til denne lille rest, eftersom I ikke går ind i Det selv og heller ikke tillader andre, som måtte ønske det, at gå ind i Det; fra nu af skal Jeg inde i dem blive deres Rådgiver og deres Konge; Jeg vil fra nu af sende dem til byerne for at forkynde Min Kærlighed og give Min Tradition videre til andre, den, Jeg selv har givet til Peter og Mine disciple; eftersom denne rest vil blive podet på Mig, vil de rense Mine byer og gøre ende på overtrædelserne;”

Jeg, Gud, velsigner jer for at I lytter til Mig; Kærligheden elsker jer;

(Senere:)5

Min befaling til dig er: elsk Mig, skriv Mine Budskaber ned og rejs fra land til land og forkynd Mine ord, vær Mit Ekko; de, som har ører, lad dem høre, de, som ikke ønsker at høre, lad dem ikke høre;

alt det, du påtager dig, vil blive vejledt og velsignet af Mig, så frygt ikke; tiden er kort, handl uden tøven, dette er også Min befaling; Min Søns hjerte er sønderknust, og Jeg kan ikke bære Hans sorg meget længere; Vassula, du lille, Jeg, Jahve, din elskede Fader og Abba vil hjælpe dig i denne kamp; gå sammen med Mig; ordene, du udtaler, er ikke dine ord, de er Mine; alt, hvad du gør for Mit Hus, forherliger Mig;

forbliv i Mig, fordi Mine børn ser Mig i dig og gennem dig; Jeg vil give dig al den støtte, du behøver, og Jeg vil gøre dig stærkere, så du med Min Magt i dig kan nedtrampe fjenderne af Mit Hus, og dermed fuldføre din opgave og herliggøre Mig;

Mit barn, gå nu tilbage til dine pligter,6 og husk på, Mit barn og Min egen, at Jeg, Gud, din Fader, er med dig og i dig; Jeg, Jahve, velsigner dig af hele Mit Hjerte;


1 ”Hugorme og giftorme” betyder falsk lære, og misfortolkninger
2 Kirken
3 Barfodet, symbol for enkelthed.
4 De elendige.
5 Senere talte vor Evige Fader.
6 Husholdningsarbejde.