19. maj 1993
(Selvom Jesus har dikteret for mig, siden jeg ankom til Israel, kunne jeg ikke føle Hans Nærvær. Det er en fuldstændig ørken!)
Lama sabachthani?
Har Du fulgt mig hele vejen til
Dit land, Israel, for at forlade mig?
Hvis Du er Den Hellige,
som bragte mig til Dit fødeland
for at vandre, hvor Du har vandret,
for at indånde og lugte Jordens duft,
som Du indåndede engang, og smage
den afgrøde, som Du Selv smagte,
forlader Du mig så nu?
Hvorfor er Du så langt borte fra mig?
Hvorfor er du stille?
YESHUAH1 YESHUAH,
lama sabachthani?
Har Du bragt mig hele vejen
til Olivenbjerget for at afvise mig?
Er det, min Herre,
for at jeg skal føle ensomhed?
Din angst i Gethsemane?
ønskede Du, at jeg skal føle
de forfærdelige fornægtelser og
forræderier, Du måtte gå igennem?
viser Du min sjæl,
hvad Dit følsomme Hjerte
gennemgik den nat?
Hvorfor skjuler Du dig så for mig
i Dit land?
Du ved, hvor meget
min sjæl og hjerte
tæres bort af kærlighed til Dig,
og hvor jeg længes, oh, hvor jeg længes
uafladeligt efter at se Dig,
grænsende til vanvid.
YESHUAH, Du ved, hvordan min sjæl
tørster efter Dig,
så hvorfor har Du vendt mig Ryggen?
YESHUAH, hvorfor finder Du glæde
i at sprænge hver fiber i mit hjerte?
Du gjorde mig til
en Skydeskive for Din Bueskydning,
Du skød pil efter pil,
skal jeg dække mig selv,
for Dine piles regn?
hvis jeg således har mistet Dig nu,
hvordan skal jeg da stå alene?
Har Du ført mig hele denne vej
for at forlade mig?
YESHUAH, jeg har mistet al smag for livet
nu, hvor Du er gået ️…
men fortæl mig i det mindste årsagen
til Din bratte beslutning!
Er det rigtigt for Dig at bære mig
ind i Dit fødeland og ignorere mig?
Mon Du har fået andre tanker om mig?
O min trofaste YESHUAH,
jeg råber højt efter Dig,
men Stilhed er det eneste, jeg hører;
Jeg står i hjertet af Dit hjemland,
men Du bemærker slet ikke
min ulykkelige sjæl.
Da jeg ankom til Jerusalems porte,
da jeg slog mig ned i Dit land,
aldrig så snart var jeg trådt ind i Dit land,
før min lovprisning gav genklang
i ethvert øre.
Du lod mig bygge mine håb
om at træde ind i Din by,
men aldrig så snart var jeg trådt ind,
før Du udelukkede min sjæl fra Dit Lys.
Når man er berøvet Dit Nærvær,
føler Dit Hjerte det så ikke?
På Dit eget initiativ
afmærkede Du en sti for mig
til at nå Dig, og nu finder Du behag
i at kaste mig ind i mørket.
Natten er min eneste rejseledsager.
Skulle Du gå forbi mig,
ville jeg ikke se Dig ️…
Rørte Du ved mig,
ville jeg hverken føle Dig
eller opdage Dit Nærvær.
Så hvordan skal jeg nu vandre,
uden Dit Lys?
Jeg er fuld af frygt
stillet over for denne tomhed.
Hvorfor gør Du dette
mod Din trofaste ven?
YESHUAH, er dette sådan,
du behandler dine gæster?
Jeg skal fremlægge min sag
for vor Evige Fader
og for den anden,2
Du har givet mig som rådgiver;
hvis jeg er uskyldig,
vil de bringe mig Håb.
(Samme morgen lagde jeg min situation frem for Fader O’carroll og græd.)
(Så, senere den samme dag, så jeg med min sjæls øjne min YESHUAH ved indgangen til Hans Grav, og før jeg trådte derind, løftede Han Sin Hånd, rørte min pande med Sin Tommelfinger og strøg den let adskillige gange, idet Han velsignede mig)
(Senere samme nat:)
fred være med dig, du lille! fat mod! vær ikke bange; lyt til Mine Ord: sætter du spørgsmålstegn ved Min Trofasthed, Min Loyalitet og Min Nænsomhed? har du ikke hørt, at de er grænseløse? indse nu, hvordan Jeg Selv var knust, mens din soningstid stod på;3 røgelse og formildende dufte får Jeg ikke meget af fra Mit Eget land; Jeg brugte dig til at berolige Min forsmåede Kærlighed, oh ️… og for at minde dig om Mine tidligere oplevelser;
du er Min gæst, er du ikke? vil en god vært ikke behandle sine gæster gavmildt og sørge for, at de ikke mangler noget? derfor var Jeg opsat på at lade din sjæl blomstre … men nu vil Jeg stille dig et spørgsmål, blot ét; tvivlede du på Mit Nærvær ved indgangen til Min Grav? 4️… svar Mig ️…
Ja, lidt, Herre.
i sandhed, siger Jeg dig, Jeg velsignede dig på din pande med Min Tommelfinger, mere end en gang ️… 5 se, hvor meget Jeg tåler fra dig? så det, Jeg beder dig om, er så lidt ️…6 lær af Mig; lær af Min Tålmodighed og Min Overbærenhed, og indse, hvor megen tålmodighed, Jeg finder Mig i at have med dig;
(Umiddelbart efter dette budskab, der blev givet omkring midnatstid, bad Jesus mig om at holde mig vågen i halvanden time for at holde Ham ved selskab og tilbede Ham. Jeg holdt Kærligheden og Trofastheden, der rakte ned fra himlen, i min favn ️… Og hele menneskehedens Ægtefælle glædede sig over at blive elsket og forlængede Sit besøg. Og jeg blev i min elendighed atter og atter forsikret om en Trofast og Evig Kærlighed.7)
