10. maj 1993
O, Jahve,
hvorfor er Du så langt væk
fra mig igen?
Du må lindre mit hjertes sorg!
Send blot et lille blik til Din villige tjener!
Jahve er Mit navn, og det er Helligt;1 Jeg giver dig Min Fred; Vassula, din Fader taler til dig, så du til gengæld gentager Mine Ord for alle folkeslag og således åbenbarer Mit Hellige Ansigt og åbenbarer alle de hemmeligheder, Jeg har hvisket i dit øre; Jeg åbenbarer Min Barmhjertighed og Min Kærlighed til verden; Jeg kommer for at frelse de undertrykte fra Undertrykkeren og Bedragerens hånd;
lad ikke dit hjerte bekymre dig, Mit barn; opløft din nedtrykte stemme til Mig igen, du skal bede, og Jeg, din Abba, vil høre dig! løft dine øjne mod Mig, Mit barn, og forstå, at Jeg er dit Forsvar og dit Skjold! opløft uden frygt dit hjerte til Mig, ud af mørket og dysterheden, der omgiver dig, Jeg vil ikke tillade, at dit hjerte taber modet;
kæreste barn, du er ikke Faderløs, føl Mit Nærvær; Jeg er Den, Jeg Er, er med dig, så opløft din ånd til Mig med glæde og fryd over Mit Nærvær; glæd dig, for Min Hellige Ånd, den Sande Forbeder og Fortaler, skal tage sig af din sag, så hvad kan dine undertrykkere gøre?
Jahve, min Gud,
mine ord har været overfladiske,
men jeg kan knapt holde trit med
Jesus, Din Elskede Søns, trin,
jeg frygter at komme bagefter
med dette arbejde
og miste Ham af syne!
frygt ikke, Jeg ønsker, at du stoler på Min mægtige Styrke; gå med fred;
