10. maj 1993
O, Jahve,
hvorfor er Du så langt borte
fra mig igen?
afhjælp mit hjertes sorg!
Send blot et lille blik til Din villige tjener!
Jahve er Mit navn, og det er Helligt;1 Jeg giver dig Min Fred; Vassula, din Fader taler til dig, så du til gengæld gentager Mine Ord til alle lande og således afslører Mit Hellige Ansigt, afslører alle de hemmeligheder, Jeg har hvisket i dit øre; Jeg åbenbarer Min Barmhjertighed og Min Kærlighed til verden; Jeg kommer for at frelse de undertrykte fra Undertrykkeren og Bedragerens hånd;
lad ikke dit hjerte bekymre dig, Mit barn; løft din nedtrykte stemme til Mig igen, du skal bede og Jeg, din Abba, vil høre dig! løft dine øjne mod Mig, Mit barn, og lær, at Jeg er dit Forsvar og dit Skjold! løft uden frygt dit hjerte til Mig, ud af mørket og dysterheden, der omgiver dig, Jeg vil ikke tillade, at dit hjerte taber modet;
kæreste barn, du er ikke Faderløs, føl Mit Nærvær; Jeg er Den, Jeg Er, er med dig, så løft din ånd til Mig med glæde og fryd over Mit Nærvær; glæd dig, for Min Hellige Ånd, den Sande Forbeder og Fortaler, skal tage sig af din sag, så hvad kan dine undertrykkere gøre?
Jahve, min Gud,
mine ord har været overfladiske,
men jeg kan knapt holde trit med
Jesus, Din Elskede Søns, trin,
jeg frygter at være bagefter
med dette arbejde
og miste Ham af syne!
frygt ikke, Jeg ønsker, at du stoler på Min massive Styrke; gå med fred;