19. november 1992
Din hjælpende slave står til Din Tjeneste.
Vassula af Mit Hellige Hjerte, Min Sjæls elskede, kom til Mig; når du bliver forfulgt kom ind i Mit Hellige Hjerte, og smag Min Kærlighed; blandt mange har Jeg valgt dig til at følge Mig på den Vej, der leder til Enhed; Jeg har gjort dig til Min elev, og Jeg er ikke blot blevet din Underviser og Lærer, men Jeg er også blevet din Brudgom; med Mig vil du aldrig mangle noget, elskede;
Ønsker Du, jeg tager imod diktat, Herre?
hvert minut af dit liv! hvert eneste minut af dit liv, vær med Mig! i bøn, i diktat, i meditation, når du modtager Mig i den Hellige Eukaristi, i timerne med tilbedelse, bevis din kærlighed til Mig! bevis din tørst efter Mig, bevis din trofasthed ved at vedblive at være forenet i kærlighed med Mit Hjerte; vær standhaftig, afhængig af Min Styrke og se altid frem til at møde Mig; oh, du lille, har du ikke forstået? har du ikke bemærket storheden i den Kærlighed, Jeg føler for dig, og Mit venskab? …
og nu, medens du stadig er her, foren dine bønner med helgenernes, og husk, Jeg ved fuldstændigt, hvad du har i dit hjerte; Jeg ved, hvad du behøver, alt! I tilhører alle Mig uden forskel, og ville Jeg ikke atter engang give Mit Liv for jer, hvis det var nødvendigt!1 …
her er Jeg, og sender Min Ånd for at minde jer om Min Kærligheds storhed, og for at bede jer om at trække jer væk fra den verden, som har alt undtagen Mig; for hver eneste af jer har Jeg en plads i Mit Hellige Hjerte; kom, foren dit hjerte med Mit Hjerte, og lev Vore Budskaber; Jeg velsigner hver eneste af jer, og efterlader Mit Kærligheds Suk på jeres pande; vær ét!