og opstandelsen skal snart finde sted i Min datter Rusland; vær ikke dommer over hendes sønner og døtre, så at Jeg ikke skal blive tvunget til at dømme dig; hvis nogen var fuldkommen iblandt jer, vil I stadig blive regnet for ingenting i Min Fuldkommenhed; snart vil Herligheden blive givet til Mig i dens fulde styrke, og Rusland skal regere over resten af Mine børn i hellighed;

Jeg, Herren, beder om jeres bønner, ofre og soninger, så alle disse ting må lede Mit Rusland nær til Mig; i hendes elendighed vil Jeg vise Min Barmhjertighed, i hendes svaghed, Min Styrke og Min Myndighed, i hendes intethed

og i hendes tørhed, skal Jeg lade Floder flyde ud fra hende, alt det, der ikke er Mig, skal Jeg rykke op med rode i hende, og på de tomme pladser planter Jeg Mine Nådegaver i hende; Jeg skal plante frø af Kærlighed og Fred,

“Rusland, det er ikke længe siden, du brød din pagt med Mig, sønderrev dine bånd og sagde: `jeg vil ikke tjene Dig!’ nu vil Jeg give dig børn, som vil forkynde Mit Navn i Hellighed og sige: `velsignet er Han, som gav os vort syn tilbage og rørte vore hjerter; velsignet er Han, som helbredte os og forandrede vores skikke;’ da, med Mig i dig og du i Mig,

og med Vore To Hjerter i dit hjerte vil du give Mig den Herlighed, som er blevet forudsagt;”

Vassula, Min brud, bed for Min skyld for at Rusland fuldstændigt omvender sig;

Jeg, Herren, velsigner dig, Mit barn; glem aldrig, at Jeg er Den, som elsker dig højest; Mit Hjerte kan blive rørt ️…

(Senere denne aften blev jeg sammen med en ven af en russisk-ortodoks præst, der arbejder for Enhed, inviteret til at medvirke i et møde, der handlede om Tradition. Den kvindelige ordfører sagde, at enhver, som var interesseret, kunne få otte minutters taletid.

Den russisk-ortodokse præst spurgte på et stykke papir, som blev rakt til hende, om også jeg kunne tale til forsamlingen. Jeg formoder, hun vidste, hvem jeg var, fordi hun sendte en seddel tilbage, og på den stod der `nej´.

Præsten skrev endnu engang en seddel, sendte den til hende, og hendes svar var atter negativt. Nu blev det en sag for englene at gribe ind. Jeg kaldte på min engel og bad ham samle de andre engle, som omgav mig, og gå hen og tale med hendes engel og få hende til at skifte mening.

Lige der følte jeg, at Jesus greb ind, det var som om, Han spurgte mig: “Hvad er det, du gør!?” “Jeg sender mine engle ️…” Han sagde: “Jeg har fortalt dig, inden Jeg sendte dig til Rusland, at du kun skulle tage til Rusland som pilgrim denne gang!” Pludselig kom jeg i tanker om det. Men som et forkælet barn sagde jeg: “O Herre! Jeg beder Dig, jeg vil ikke holde et foredrag; giv mig blot tre minutter, bare for at introducere Dit Budskab, ikke noget andet. Det er sådan en chance, Herre!” Næppe havde jeg afsluttet mine ord, før ordføreren pludselig sendte en anden seddel og tillod mig at tale i otte minutter. Men den Gode Herre gav mig ikke desto mindre ti hele minutter ️…)