20. oktober 1992
(Rusland — Moskva)
Rusland vil ære Dig i sin fattigdom. Måske ENHED vil komme gennem hende, siden Du siger, at hun vil blive den, der vil Ære Dig mest. Var det ikke Dine Suk i Din præstelige Bøn til Faderen?
kom, skriv;
Min Fred giver Jeg dig;
Jeg er Opstandelsen,
og opstandelsen skal snart finde sted i Min datter Rusland; vær ikke dommer over hendes sønner og døtre, så at Jeg ikke bliver tvunget til at dømme dig; hvis nogen var fuldkommen iblandt jer, vil I stadig bliver regnet for ingenting i Min Fuldkommenhed; snart skal Æren blive givet til Mig i dens fulde styrke, og Rusland skal regere over resten af Mine børn i hellighed;
Jeg, Herren, beder om jeres bønner, ofre og soninger, så alle disse ting må lede Mit Rusland nær til Mig; i hendes elendighed vil Jeg vise Min Barmhjertighed, i hendes svaghed, Min Styrke og Min Myndighed, i hendes betydningsløshed
alt det Jeg Er
og i hendes tørhed, skal Jeg lade Floder flyde ud fra hende, Jeg skal rykke op med rode alt i hende, der ikke er Mig, og på de tomme pladser planter Jeg Mine Nådegaver i hende; Jeg skal plante frø af Kærlighed og Fred,
”Rusland, det er ikke længe siden, du brød dit forbund med Mig, sønderrev dine bånd og sagde: ”jeg vil ikke tjene Dig!” nu vil Jeg give dig børn, som vil forkynde Mit Navn i Hellighed og sige: ”velsignet er Han, som gav os vort syn tilbage og rørte vore hjerter; velsignet er Han, som helbredte os og forandrede vor væremåde;” da, med Mig i dig og du i Mig,
vil du leve
og med Vore To Hjerter i dit hjerte vil du give Mig den Herlighed, som er blevet forudsagt;”
Vassula, Min brud, for Min skyld, bed for at Rusland fuldstændigt omvender sig;
Jeg, Herren, velsigner dig, Mit barn; glem aldrig, at Jeg er Den, som elsker dig højest; Mit Hjerte kan blive rørt …
(Senere denne aften blev jeg inviteret sammen med en ven af en Russisk Ortodoks præst, som arbejder for Enhed, til at medvirke i et møde, der handlede om Tradition. Den kvindelige ordfører sagde, at enhver, som var interesseret, kunne få otte minutters taletid.
Den Russisk Ortodokse præst spurgte på et stykke papir, som blev rakt til hende, om også jeg kunne tale til forsamlingen. Jeg formoder, hun vidste, hvem jeg var, fordi hun sendte en seddel tilbage, og på den stod der `nej´.
Præsten skrev endnu engang en seddel, sendte den til hende, og hendes svar var atter negativt. Nu blev det en sag for englene at gribe ind. Jeg kaldte på min engel, og bad ham samle de andre engle, som omgav mig, og gå hen og tale med hendes engel og få hende til at skifte mening.
Just der følte jeg, at Jesus greb ind, det var som om, Han spurgte mig: ”Hvad er det, du gør!?” ”Jeg sender mine engle … ” Han sagde: ”Jeg har fortalt dig, inden Jeg sendte dig til Rusland, at du kun skulle tage til Rusland som pilgrim, denne gang!” Pludselig kom jeg i tanker om det. Men jeg sagde som et forkælet barn: ”O Herre! Jeg beder Dig, jeg vil ikke holde et foredrag; giv mig blot tre minutter, blot for at introducere Dit Budskab, ikke noget andet. Det er sådan en chance, Herre!” Næppe havde jeg afsluttet mine ord, da ordføreren pludselig sendte en anden seddel, og tillod mig at tale i otte minutter. Men den Gode Herre gav mig ikke desto mindre ti hele minutter …)
