14. september 1992
Jesus?
Jeg Er; du ved ikke, hvor meget Jeg har bedt for dig til Faderen, for ikke at tale om din Hellige Moder!
dagligt løber Mine Øjne i vand på grund af denne verdens forbrydelser … Mine Øjne er udslidte af at søge efter gavmilde sjæle; Mit Hjerte er bekymret, og hele Mit Væsen skælver af smerte til det punkt, hvor Jeg afholder Mig fra at se ned på denne generations synder, for at Mit Bæger ikke skal flyde over;
Jeg har lavet en Ny Kærlighedshymne1 at synge for jer og nå hvert hjerte fra himlen for at frelse jer og minde jer om Min Evige Kærlighed, som Jeg føler for hver eneste af jer; Jeg har talt fra oven, ikke for at påtvinger jer Mine regler, men for at tilbyde jer en alliance af Fred og Kærlighed, som leder jer alle ind under Mine Vinger og forener jer; Jeg foreslog at ægte jer … men hvor mange af jer forstår, hvad Jeg sagde? har I virkelig forstået, hvad Brudgommen tilbød jer? forklar Mig så, hvorfor I hver gang, I taler om forsoning, vender jeres øjne bort fra Mig …
– Jeg var en fremmed, og I bød Mig ikke velkommen, Jeg var ved jeres dør, bankede på, og I hørte Mig ikke; skønt Jeg talte Sandheden, ophørte jeres tunger aldrig med at fortælle skammelige løgne om Mig og dømte og fordømte Mig; Jeg er kommet for at lære jer at besidde dømmekraft og minde jer om Min Kundskab, Lederskab og Tjeneste, men I hånede Mig og gjorde nar af Mig … Jeg besøgte jer med Kærlighed og Ømhed, med en længsel efter at forene jer alle i Mit Hjerte og endnu engang undervise jer alle i Min primitive Kirkes regler, men I tillod jeres egne regler at invadere jeres ånd, og kastede Mig ud af jeres hjerte;
du vil spørge: ”hvornår har jeg gjort alle disse ting mod dig, Herre?” Jeg siger dig, du har allerede gjort det imod Mig; du dømte Mig forhastet og tillod dine læber at dømme Mig, for hvad du har gjort mod Mine sendebud, har du gjort imod Mig; du vanhelligede deres navn, idet du tænkte, at du havde gjort Mig en tjeneste, men i realiteten vanhelligede du Mit Navn; hvordan kan du stadigvæk sige: “Dine Ord, Min Herre, er en Lampe for min fod, et lys på min vej,” når du ikke har modtaget Mine Ord og heller ikke forsonet dig med din bror?
med stor Kærlighed og Ømhed, har Vore To Hjerter, i disse sidste dage været ude2 for atter engang at undervise jer i at bøn, kærlighed og ydmyghed er NØGLERNE til jeres frelse, men hvor mange af jer har virkelig trængt ind i denne Sandhed? jeres hjerte er porten, som Jeg kan komme igennem for at helbrede jer og vejlede jer om Min Vej;
har I virkelig bevaret Vore Ord i jeres hjerte, eller er I stadig ude efter krig? I kan ikke skjule jer fra Mig, ej heller kan I sige, Jeg har berøvet jer Sandheden; forklar Mig så jeres splittelse, hvis I påstår, I er i sandheden … åben jeres øjne, Min ven! åben dit hjerte, ikke din forstand! Jeg siger dig igen:
der findes ikke noget godt menneske tilbage, nej, ikke nogen, der er ikke én, der forstår; siden I alle er under syndens herredømme, er der end ikke én, der søger Mig; alle har vendt sig bort, alle lige fordærvede, og alligevel påstår mange af jer, at I er i Lyset; Jeg siger jer, at så længe I forbliver splittede, er I stadig i mørket; så længe I glæder jer over jeres splittelse, ved I ikke, hvor I går, fordi det er for mørkt til at kunne se;
Jeg er kommet til jer for at tilbyde jer en fri Gave: Gaven som består i Min Kærlighed, men igen blev Kærligheden misforstået, afvist og fremmed i jeres hjerte; på trods af alle Mine appeller om at forsone jer og forene jer, bliver I ved med at synde; hvordan kan Jeg tilgive jeres synder, når I gentagne gange undertrykker Mine Ord? I hører Min Stemme, men I genkender Den ikke længere; med mindre I tillader Mig i jeres hjerte at rykke op med rode, alt det, der ikke er Mig, vil I aldrig se, hvordan Min Helligånd i dag søger jer mere end nogen sinde før; forsoning og enhed;
Jeg har vist jer,
hvordan I skal forene jer;
foreningen vil være i jeres hjerte; forsoningen vil være i hjertet, og ikke ved en underskrevet traktat! hvordan kan noget menneske påstå, han er retfærdig, når jeres lande er i krig og i brand! lær at Mit Hellige Hjerte søger dette fra jer:
barmhjertighed, gavmildhed, bøn,
og en forsoningens ånd, og
at elske hinanden, som Jeg elsker jer;
vil Jeg høre jeres råb om overgivelse og anger?