9. september 1992

(Vor Hellige Moder.)

fred være med dig;

sig til Mine børn i Rusland, at Jeg Selv vil undervise dem i ånden; Jeg er deres Moder; Jeg er Kvinden i Johannes’ Åbenbaring; Rusland, Min datter, vær tålmodig; lugten af død vil ikke sprede sig længere, i sandhed vil dine lidelser snart ende, for Herren vil i Sin store Barmhjertighed ophæve dødens svøb, som har indhyllet dig i så mange år; dine øjne, Rusland, Min datter, vil snart se din Konge, din Frelser i al Hans Pragt, som er kendt ved Navnene: Trofast og Sanddru; din Konge er på vej tilbage; Rusland, lyt til Ham:

(Nu taler vor Herre.)

de, som er langt væk, vil komme og angre; de vil genopbygge Min Kirke, og Jeg vil til gengæld velsigne hvert eneste hjerte; og som en, der vågner af sin søvn, vil Rusland vågne dirrende af utålmodighed efter at blive fortæret af Mig; Jeg vil befri dig og indsætte dig som overhoved over mange lande;1 fremmede folk vil blive svage i hjertet over at se din skønhed; din højre hånd vil være i Min Hånd; Jeg skal løfte dig højt op over alle andre, og Jeg skal vise Min glæde over dig; din Skaber skal med fryd og stor glæde vise din skønhed for Sit folk,2 Sine engle og alle Sine helgener; og himlen vil åbenlyst erklære deres glæde; himmelhvælvingen vil forkynde Min Herlighed fra Jordens fire hjørner;

Rusland ️… du var død, og Jeg havde taget sækkelærred på for at vise Min sorg, og som en fader, der sørgede over sit barn, gik Jeg nedstemt omkring, fuld af sorg; nu har Jeg valgt dig blandt mange lande for at vise Min Herlighed gennem dig;

snart vil din Hellige Moder styrte Satans trone til jorden og knuse Slangens hoved; tab af børn samt enkestand vil med det samme få ende; dragen vil blive overgivet til sin skæbne, og verden skal opleve en tid med fred; hele menneskehedens Moder vil til sidst sejre, og Jeg, Herren din Gud, vil triumfere i alle lande, i ethvert hjerte og i alle menneskeslægter;3

Alfa & Omega

(Senere:)

Min datter, verden krænker Mig dagligt og mangler ærbødighed overfor Min Hellighed; de misbruger den frihed, Jeg har givet dem, ved at ødelægge sig selv; denne generation er blevet en grim plet for Mine Øjne; de gengælder ondt med ondt, det er derfor, Jeg ikke vil skåne denne generation; ingen kan sige, at Jeg ikke har advaret dem, ingen kan sige, at Jeg ikke har været tålmodig;

Jorden skal snart ryste, og med et brøl vil himlen forsvinde og efterlade alle i totalt mørke, og med stor voldsomhed vil Jordens elementer, bjergene og øerne bryde i brand og udbrænde; ethvert græsstrå vil brænde, og I vil stå foran Mig, afvæbnet, generation; det står i din magt at råbe på Mig og angre; men du foretrækker at være hjemløs og blive ved med at synde; du foretrækker at leve i ørkenen,

Herre, jeg føler, at dit Hellige Hjerte er så bedrøvet. Du vil sige til mig, at jeg skal føle sorg for mine brødre og søstre i stedet. Men jeg føler også sorg over din bedrøvelighed, for Dit Hjerte er sønderrevet. Med Din Nåde, Min Herre, kan Du få alle og enhver til at blive acceptabel i Dine Øjne. Du kan gøre os parate til at udføre Din Vilje. Jeg, som er den mindste af de mindste, som du siger, er blevet betroet denne opgave ved Din Nåde, hvorfor ikke andre? Jeg har fået en gratis gave, Din Nåde, hvorfor kan andre ikke også få den?

du er dristig, Vassula, at udfordre Min Visdom;4

Måske er jeg dristig, men det er, fordi jeg ved, hvad Dit Hjerte føler. Det behager heller ikke dig at straffe os og ydmyge os.

alt, der kommer fra jorden, vender tilbage til jorden;5 denne slægts synder har gennemboret hele Evigheden, de har gennemboret Mit Hjerte; bed, og gå i forbøn, Min Vassula, for at der stadig bliver tid til at mærke så mange, Jeg kan, med Mit Segl før Min Dag; for gode og dårlige vil lide i de dage;

Alfa & Omega


1 Åndeligt tror jeg.
2 Jesus Stemme var lykkelig, og Hans Ansigt så lykkeligt ud. Han optrådte som en fader, der løftede sit barn op i luften.
3 Den sidste sætning betyder, at alle mennesker i hele verden vil genkende Jesus som Kristus. Lammet. Henvisning til Åb 6:15-16.
4 Jesus udtalte disse ord meget Majestætisk.
5 Jeg forstod, at vi ødelagde os selv ved vort frafald.