8. juli 1992

”Der var engang en vinranke:
Du flyttede den fra Egypten;
for at plante den, ryddede Du en plads,
hvor den kunne vokse,
den slog rod og fyldte hele landet.
Dit Budskab dækkede
bjergene med dets skygge,
Din ceder med dens grene,
bredte sig ud til havet,
dens sidegrene hele vejen ned til floden.
Gud, vi beder dig, se ned fra Himlen,
se på denne vinranke, besøg den, beskyt,
hvad din egen Hånd har plantet”¹

Herre?

Jeg Er; du lille, læn dig op ad Mig;

Vassula af Mit Hellige Hjerte, fryd dig! din Konge er kommet hele vejen til dit dørtrin og ind i dit værelse; din Konge har bøjet sig ned fra oven for at nå dig; skridt for skridt har Jeg undervist dig, Jeg er din Lærer, lidt efter lidt har Jeg draget dig væk fra verden, for at få dig til at synke ind i Mit Hjerte; Jeg har afsløret ting, der er ud over din kundskab og kapacitet;

Tro på, Min søde elev, at Jeg, Jesus, elsker dig; modtag Min Fred; vi vil arbejde sammen; Jeg og du vil sprede Mit Budskab; Jeg vil sende dig til lidt flere nationer, og så, når Jeg føler, du har fuldført din opgave, skal du vende tilbage til Mig; Jeg, Jeg Selv, skal komme og hente dig;