26. april 1987

lad Mig sige dig, elskede, at Jeg har lagt Mine planer, før du blev født; vi vil altid arbejde sammen; er du villig til det?

Ja, jeg er villig til det, hvis Du accepterer mig i min uduelighed, min Gud.

Jeg elsker dig; Vassula, Jeg vil hjælpe dig;

tidligere, i sidste uge blev du hjemsøgt og angrebet af det onde; ikke desto mindre har Jeg sammen med dig skrevet hvert eneste ord, Jeg ønskede; Jeg beskyttede dig;

Var det, da djævelen forbandede mig?

ja, imens han forbandede dig på en skændig måde, velsignede Jeg dig; Jeg beskyttede dig;

(Senere:)

lad Mig sige dig, Vassula, at jo mindre du er, desto større vil Jeg være; tillad Mig at handle i dig efter Min Vilje; vær intet; føl at du ingenting er, og lad Mig være alt, så Mit ord når til verdens ende, og Mine Fredens og Kærlighedens Gerninger lokker ethvert hjerte til Mig;

tillad Mig at minde dig om din elendighed, så Jeg ved at minde dig derom kan forhindre dig i at blive indbildsk over alle de Nådegaver, Jeg har givet dig; vær Mit rene alter … menneskefisker, spred Mit Fredens og Kærlighedens Net ud over hele verden; få det trukket ind og lad Mig frydes over dets fangst! da Jeg var på Jorden i kødet, lærte Jeg en lille gruppe mennesker at blive menneskefiskere; Jeg lod dem blive tilbage i verden for at sprede Mit Ord til hele menneskeheden; Jeg, Herren Jesus, vil instruere dig og vise dig, hvordan det arbejde blev gjort;

(Hvad kan jeg sige? Hvordan skulle jeg kunne gøre noget som helst, for ikke at tale om en sådan mission! Jeg føler, at budskabet bliver tungere for hver dag. Jeg vil så gerne gøre Gud glad, men hvordan? Jeg ser ikke andet end et højt bjerg foran mig, og åbenbaringen tynger mig.)

Jeg bærer Mit Kors sammen med dig; ja, Det er virkeligt tungt, men bliv nu ikke træt; Jeg, Herren, hjælper dig; hold dig nær ved Mig; Jeg vil ikke forlade dig;

Alligevel er det meget.

(Jesus opmuntrer mig til at fortsætte.)

Vassula, har Jeg ikke hjulpet dig hidtil? så hvorfor skulle Jeg forlade dig; støt dig helt til Mig; stol på Mig; hvad Jeg har påbegyndt og velsignet, vil Jeg afslutte;