18. februar 1992
Herre, Jeg vil ikke lade mine øjne vige fra
Dig af frygt for igen at falde væk fra dig.
Tillad mig at tilbede Dig
ved Dine Fødder. O Herre,
vis nu Din Magt over os alle.
Bring over os alle Din Storm
som vil hvirvle alle vor synder væk.
Lad Din Ild (Helligånden)
komme over os for at oplive os og rense os.
Det er hårdt at krydse
denne forræderiske ørken i mørke.
Maranatha! Kom!
fred, Min elskede, frygt ikke;
Min beslutning er taget; Jeg vil hjemsøge denne verden med Min Rensende Ild, og Jeg vil gennemføre Min Plan tidligere end forudset; ventetiden er snart ovre; hvad angår dig, Mit barn, bliv ikke skræmt af tåbeligheder; vend dine øjne imod Mig og læn dig op ad Mig, Jeg er din Styrke;
se! bed for dine præster,1 bed for at de må vende sig til Mig og lade sig inspirere af Mig med: Råd, Fred og Kærlighed; mange forfalder, og det går meget hurtigt; bed for dem,2 som ødelægger Mine blomstrende blomster;3 fortæl dine præster4, at hvis der blandt dem stadig væk er nogle få i live, er det takket være Mine Tårer; Jeg vander deres tro med Mine Tårer, så Jeg græder af smerte for at holde denne rest i live; Min Kirke smuldrer som råddent træ, og alt, hvad Jeg hører fra dem, er:
”Er der tørke?”
de håner fromhed, de fører lister over bitre beskyldninger mod Min Helligånds Arbejde og tillader deres mund at fordømme det! mørkets time har tilintetgjort Tilbedelsens Time; og endnu værre, de har taget monopol på praleri og arrogance;
Jeg, deres Herre, står foran dem og spørger dem: ”hvorfor afviser I med foragt den trøst, som Jeg i dag giver til Mine børn gennem Min Kirkes ringeste del?” – Himlen vil snart forsvinde, og I er stadig uvidende og i dyb søvn; Jeg skal komme som en tyv, uden at fortælle jer i hvilken time I kan vente mig;5
Jeg spørger jer nu, med Tårer i Mine Øjne, fortæl Mig: hvad er der sket med Min hjord? hvor er Mine evige græsgange? hvorfor er Mine sønner og døtre i fangenskab? hvor er nutidens unge? hvorfor er duften, Jeg har givet jer blevet til stank? – Jeg græder over jer – Jeg græder over jeres umådeholdne stolthed … jeres umådeholdne stolthed får Min Kirke til at ligne en åben grav; men også I vil blive underkuet, Min Ild er tæt på nu; Jeg vil rive jer ned fra jeres storhed … og når I spørger; ” hvad skete der?” vil Jeg sige jer det: “Mit Rige er blevet taget fra jer, og givet til et folk, som nu vil dyrke dets frugter;”6 det er Ånden, som giver liv, har I helt sikkert respekt nok for Min Helligånd? så hvorfor sårer I Min Helligånd ved at forfølge Ham?
bedøm selv, hvad Jeg siger; hvorfor skiller jeres unge mennesker sig fra Moder Kirke for at følge en andenrangs filosofi? I har gjort vel i at huske Min Helligånd så vedholdende og i at bibeholde traditionerne nøjagtigt, som Jeg gav dem til jer; og dog taler I uden kærlighed, og I er blændede af jeres nidkærhed! I har mistet indsigten i Mine Mysterier på grund af jeres nidkærhed! har I ikke læst: ”der er en rest tilbage, udvalgt af nåde; bemærk altså, af nåde, som intet har at gøre med gode gerninger, ellers ville nåden slet ikke være nåde!”;7 Jeg elsker jer alle, men det er ikke uden lidelse, fordi I gør oprør mod Min Helligånds gaver; I gør ikke indvendinger mod en menneskelig autoritet, men mod Mig, jeres Gud;
Jeg vil minde jer om den sidste ting: en dag vil I se Mig ansigt til ansigt, og Jeg vil bede jer om at aflægge regnskab for den måde, I har vogtet de sjæle, som Jeg havde betroet til jer; i dag opfatter I Mig stadig som en løgner, fordi I ikke længere tror på det vidnesbyrd, Jeg har givet jer alle om Den, som minder jer om Mine Ord:
Min Helligånd;
vask jeres hjerter rene, og himlene vil lyse over jer; fra oven har Jeg iagttaget dig, Traditionens By, du har praktiseret den præcise højtideligholdelse af Min Primitive Kirkes Lov, men i dag er du blevet forblindet af praleri og tager kun lidt notits af eller slet ingen af det vigtigste i Min Lov – Barmhjertighed! Kærlighed! Ydmyghed!
og en tilgivelsens Ånd …
Min sorg er stor, og Jeg sukker i Mit indre, medens Jeg venter på, at I søger efter Min Ånds større gaver; Jeg er træt af at se jer prædike åndelige ting på en uåndelig måde; havde I i dag forstået Min Ånds dybde og mere tungtvejende anliggender, så ville I også have accepteret Min Ånds gaver, men stoltheden over jer selv sønderriver Mig uden ophør;
Jeg har betroet jer tusindvis af sjæle at undervise og hjælpe med mildhed, for at drage dem ind i Mit Hjerte og minde dem om Min Ømhed, Min Kærlighed og Min store tørst efter dem, men I lader forhastede bedømmelser gå videre til dem og belaster dem med byrder, der er ubærlige, byrder som I selv ikke rører én finger for at løfte! i Mine dage var Jeg anstødssten, og i dag er det Min Helligånd, som er
– anstødsstenen –
for mange af Mine gejstlige sjæle;
– Herrens Øjne, siger Jeg jer, er ikke bare vendt kun mod de retfærdige og dydige; Mine Øjne vender sig også mod de elendige, og alle dem, I kalder uværdige;
stjernerne fra himlen vil snart falde ned på Jorden, og himlens magter vil ryste, og I vil stadig være uvidende; Jorden vil snart forsvinde, og den nye himmel og den nye Jord skal komme over jer, og I vil stadig løbe væk fra Min Ånd; men alligevel, hvis I i dag gør jer selv ydmyge, og oprigtigt erkender, I er syndere og uværdige, så vil Jeg tage den sløve ånd væk, som svæver over jeres land!
I siger, I er rige, så vis Mig jeres rigdom; ”hungersnød” er det eneste ord, Jeg hører fra jeres land; ”hungersnød” er det eneste, som står skrevet over jer; hvis I siger, I er rige, hvor er så jeres herlige græsgange? hvorfor snubler Jeg over rådne lig? hvorfor hører Jeg ikke en lyd fra jer?
– Min Helligånd stiger nu ned i Sin uendelige Barmhjertighed for at give jer alle føde og fylde jeres ånd med Min Himmelske Manna; som en Hyrde vil Jeg søge efter Mine vildfarne får, Jeg vil forbinde deres sår med evig Kærlighed; Jeg vil støtte de svage og trætte og dem, I ikke mere tager jer af; Jeg vil trøste Mine børn; så afskær Mig ikke fra det, vær heller ikke en forhindring i disse Nådens dage; modsig ikke, hvad I selv belærer om Min Ånd; Jeg har sagt jer alt dette nu før Min dag kommer; vil Jeg høre: ”Gud, her er jeg! Jeg kommer for at angre! jeg vil stoppe med at håne Din Ånds Nåde, fordi jeg ved, at hvis jeg gør det, vil jeg blive straffet hårdt”? det er for jeres frelse, at Jeg taler, og hvis Jeg bebrejder jer, er det på grund af
Min store Kærlighed til jer;
Vassula, bed for at dine præster må lære virkelig ydmyghed af Mig;
