11. februar 1992
(Budskab til New York, USA.)
Vassula, tillad Mig at bruge din hånd, skriv:
fred være med jer alle; børn, Jeg siger jer oprigtigt, at det Sande Lys allerede er på Sin vej Tilbage; Jeg fortæller jer dette, Mine Egne børn, så at I alle må være parate til at modtage Mig; jeres æras nat er snart ovre; forstå hvordan synd formørker lyset i jer; denne flygtige verdens kærlighed er ussel, og kan ikke frembringe andet end mørke i jer; men Jeg siger jer,
natten er næsten ovre,
og det vil snart være ovre med jeres snublen eller fald, fordi Min Helligånds Magt vil være i fuldstændig forening med jer alle for at vejlede jer i, hvordan I skal leve:
et Sandt Liv i Mig, jeres Gud;
lykkelig den, som erkender Sandheden og lever i overensstemmelse med Sandheden, hans værelse i himlen vil ikke forblive tomt i evigheden, men vil blive fyldt med hans nærvær;
Jeg, Jesus, beder jer tilbyde Mig jeres hjerte, og Jeg skal tage det ind i Mit Eget Hellige Hjerte og genoplive det; Jeg skal lade en vellugt komme over jeres hjerte og rengøre det; Jeg skal fylde jeres hjerte med Mit Lys og Min Varme; Jeg vil gennembløde jeres hjerte med Min Kærlighed, og Jeg vil genoprette det fuldstændigt og bringe det tilbage til hellighed, og med Min Guddommelighed tilbede det; – hvis I blot forstod, hvad Jeg tilbyder jer, så ville I ikke tøve eller være usikre med at give Mig hele jeres hjerte, men I ville lytte til Mig denne gang:
søg det gode og ikke det onde,
bed med kærlighed
og døm ikke;
snart vil Mit Lys, som en Ild passere igennem jer for at rense jeres sjæl for urenheder; Jeg vil gå ind i Mine byer1 og lyse i dem; det betyder lys, ikke mørke; der vil være en overflod af lys; jeres byer2 vil blive fornyet og helliget med Mit overjordiske Lys, så … skal den Nye Himmel og den Nye Jord komme over jer, og verden af i dag vil rulle væk som en skriftrulle; og som blomster, der får deres liv fra lyset, således vil også I, Mine elskede, blive oversvømmet af Mit Lys og få nyt liv;
– kan blomster overleve uden vand? hvorfor er der så i dag så mange af jer, der afviser strømmen fra Min Helligånd og tvivler på, at dette Vand, som vælder ud fra Min Trone,3 kommer fra Mig? har I ikke læst:
”Guds og Lammets Trone vil være på sin plads i staden; hans tjenere vil tilbede Ham; de vil se Ham ansigt til ansigt, og Hans Navn vil være skrevet på deres pander; der skal ingen nat være mere, og de behøver ikke til lys fra lampe eller fra sol, fordi Gud Herren skal lyse over dem;”4
har I endnu ikke forstået? Min Ånd er som en Flod, og hvor end den Flod flyder, skal enhver, der svømmer i den,5 syge, lamme, blinde6, alle, blive helbredt, og vil blive Den Højestes vidner; som frugttræer med blade, som aldrig visner, og hvis frugt ikke slipper op,7 sådan skal I alle blive; I vil bære frugt hver måned, fordi dette Vand (Min Helligånd) kommer fra Min Helligdom,8 i hvilken jeres ånd vil tage sin Bolig; Jeg har i sinde at udfri jer fra den Ondes greb og genoprette jeres sjæles hukommelse; Jeg har i sinde at åbne hjerterne af sten, så I fremover kan lovprise Mig, jeres Gud, med ædle bønner; – generation, sig ikke:
”Mine sår er uhelbredelige”
og således på forhånd afvise at blive helbredt; sig ikke:
”Min Frelser lytter aldrig til mig;”
i dag siger jeres Frelser til jer: de Tårer af Blod, Jeg udgød over jer år efter år, generation, bevidner Min sorg; Jeg nægter ingen af jer Min Barmhjertighed, så kom til Mig, fald ind i Mine Arme, og I vil blive helbredte; frygt Mig ikke, Jeg er den Uudtømmelige Kilde af Kærlighed og Tilgivelse;
og I, I som siger: ”Min Frelser lytter aldrig til mig;” til jer siger Jeg: Jeg er med jer hele tiden, og som en tørstig rejsende tørster Jeg efter jeres kærlige ord, Jeg tørster efter jeres bønner; kald på Mig med jeres hjerte, og Jeg vil svare;
sig ikke: ”Han skjuler Sit Åsyn for mig;” men se til den anden side; Jeg holder øje med hvert eneste skridt, I tager, og Jeg lader jer aldrig være ude af Syne; Jeg er med jer hele tiden, men i jeres mørke ser I Mig ikke, i jeres tørhed hører I Mig ikke; vend jeres øjne op imod himlen og søg efter Himmelske ting, generation, og I vil se Min Herlighed;
det er op til jer selv at vælge
Mit Hjerte er åbent for enhver til at komme og leve inde i Det; vær rodfæstet i Mig, så vil I leve;
Jeg velsigner jer alle, og efterlader Mit Suk af Kærlighed på jeres pander;