31. januar 1992
Så højt som himlen er over Jorden,
så stor er Din Nåde
over dem, der frygter Dig.1
kom til Mig og optag alt, som er Mig; optag Kærlighed; Jeg er Kærligheden, og alligevel lever Jeg i ensomhed, fordi Mine Egne afviser Mig;
Mine børn har forladt Retfærdighedens stier, Kilden til Visdom; de lytter ikke til Vore To Hjerter; men det er blevet sagt, at Oprøreren, altså Oprørerens ånd, som ”taler imod Den Højeste og underkuer Den Højestes Hellige”2, vil komme og udfordre Min Magt; denne Oprørerens ånd ”overvejer at ændre tiderne og Min lov”,3 se dig blot omkring og du vil forstå;
Rationalismen og Modernismen er Min Kirkes største fjender, fordi de begge fører til ateisme; begge ønsker de at fortære hele verden, men, Min datter, Jeg vil ånde Min Ild over disse frafaldne, så at når skællene er faldet fra deres øjne, vil de se, hvilken stor lidelse de har forårsaget, og hvilken undertrykkelse de har begået mod Vore To Hjerter; Jeg vil passere igennem jer alle;
omvend jer!
for Himlens Rige er nær;
– kom, skriv Mit næste Budskab til alle, som vil samles for at høre Mit Ord i Nice;
(Frankrig)
fred være med jer; Min Tilbagekomst er nær, og Mit Ansigt vil blive åbenbaret fra Himlen imod denne verdens ugudelighed; så vær beredt; enhver, som har vist sig at være falsk, vil se, hvilke dødbringende sår de har givet deres egen sjæl; Jeg vil komme iblandt jer i Pragt og Herlighed; Sandhedens Ånd vil blive åbenbaret i jer for at rense jeres sjæle; I vil se Mig ansigt til ansigt,4 og I skal se jer selv fuldt ud, sådan som I er kendt;
så kom til Mig, som I er nu, vent ikke på at blive hellige, kom og forstå, hvad det er, Jeg søger mest hos jer; Jeg elsker jer med en evig Kærlighed, Jeg har ofret Mit Liv for at tage jeres fejl på Mig, Jeg har forsonet jer med Faderen, og Jeg har tilladt de hænder, som Jeg Selv formede
– at korsfæste Mig –
så hvad kunne Jeg have gjort mere, som Jeg ikke har gjort? – hvis I siger, I elsker Mig, så tag Mit Kors og følg Mig, og se ikke med bestyrtelse på de andre små kors, Jeg sætter på jeres vej; kærligheden har ingen grænser; kærligheden udholder med tålmodighed, hvad end der kommer; kærligheden bliver ikke forurettet, men glæder sig over Sandheden, hvad end Den bringer; kærligheden glemmer de bagtalelser, der bliver sagt om jer; så søg kærligheden, velsign jeres fjender;
Jeg vil have, at I er hellige, men, Mine elskede, I er stadig så langt fra perfekte, fordi kærligheden til penge er rodfæstet dybt inde i denne generation; kære børn, ønsker I virkelig at følge Mig? så bestem jer til at følge Mine Fodspor, stadig gennemblødte af Mit Blod; frygt ikke, Mine Fodspor vil lede jer til Mig, ind i jeres Abbas Arme; De vil lede jer til Ham, som holdt jer først; hav tillid og stol på vor frelsende Kærlighed; Jeg siger jer:
til slut vil Vore To Hjerter sejre
tag Min Hånd, datter, frygt ikke, Jeg skal passe på dig; Jeg Er, er med dig;
(senere)
O Abba, hvis den Hellige Skrift siger:
”uro og møje
er skabt for alle mennesker,
og et tungt åg
ligger på Adams børn,
fra den dag de forlader
moders liv,
og til den dag, de vender tilbage
til alles moder,”5
så, min Herre, har Du også sagt til mig i et af Dine Budskaber om Vor Himmelske Moder, at Hun er den Anden Eva, og således indtager Evas plads, og hvad jeg igen opdager i den Hellige Skrift er, at Den endnu engang bekræfter, at Vor Velsignede Moder Maria er hele menneskehedens Moder.
datter, du har vendt dit øre til Visdommen, og Mit Eget Hjerte er glad, og Min Sjæl glæder sig, når den Kundskab, som Jeg har givet dig, kommer over dine læber; forbliv intet og tillad Visdommen at undervise dig; forbliv i Min gunst, og frygt ikke de glubske ulve; frygt dem ikke, Mit barn;6
O Abba,
Du er rystet over de forfærdelige syn,
som kommer fra os, Dine børn;
gudløshed, had, satanisme, aborter,
magtbegær, selv inde i Kirken,
uretfærdighed osv. og alligevel kom Du
til mig, et billede på gudløshed
for at frelse mig fra undergang;
Din Barmhjertighed,
der er en strøm af velsignelser,
kom over mig.
Du tilbød mig Dit Venskab
og blev Min Hellige ledsager
og min Ven.
Foran Sandheden og Din Pagt
lod Du mig stå.
O hvor bittert det er at føle hvor sorgfuldt
dit Hjerte ånder Din Lidelse ind i mig,
medens Det udstøder suk af sorg.
Jeg er dybt bedrøvet, datter, men græd ikke over Mig, græd over dine brødre og dine søstre, for synd fortærer dem som cancer; gem dine tårer, datter, til dem; Vassula, dine sår er intet sammenlignet med Mine Sår; bed for dem, før Min Finger rører Jorden og smelter den; Jeg ved, du er sart og svag, men har Jeg nogensinde forladt dig?
profetér og åbenbar Mit Hjerte for alle folk og lande;
