26. januar 1992

Vassula af Mit hellige Hjerte, ønsker du at indvie dig fuldstændigt til Mig?

Ja, min Herre, det ønsker jeg.

så sig disse ord:

Jesu Hellige Hjerte,
kom og tag mig fuldstændigt i besiddelse
så mine bevæggrunde bliver Dine Bevæggrunde,
mine ønsker Dine Ønsker,
mine ord Dine Ord,
mine tanker Dine Tanker,
tillad mig så at krybe ind i det
dybeste dyb i Dit Hellige Hjerte;
tilintetgør mig fuldstændigt;

Jeg, [navn],
vil tilbede Dit Hellige Hjerte
fra mit hjertes dyb,
jeg lover at tjene Dit Hellige Hjerte med en indre ild,
jeg vil med nidkærhed, tjene Dig mere ivrigt end før;

Jeg er svag, men jeg ved, at Din Styrke vil støtte mig;
tillad ikke at jeg mister Dig af syne,
eller at mit hjerte flagrer andetsteds hen;

jeg, [navn],
vil udelukkende søge Dit Hellige Hjerte
og kun længes efter dig alene;

Jesu Hellige Hjerte,
hjælp mig til at nære uvilje mod alt,
der er i modstrid med Din Hellighed og Din Vilje;
rens mig igen og igen

og sørg for, at der ikke er en rival til dig
tilbage i mit indre;
knyt fra nu af de kærlighedsbånd fastere,
hvormed Du har bundet mig til Dig,
og lad min sjæl tørste efter Dig
og mit hjerte fortæres
af kærlighed til dig

Jesu Hellige Hjerte,
tøv ikke,
kom og fortær hele min væren
i Din brændende Kærligheds Flammer;
alt, hvad jeg fra nu af vil gøre,
vil være gjort udelukkende
for Dig til Din ære
og intet for mig:

Jeg, [navn], indvier mit liv til dig,
og jeg er fra denne dag villig til at være
Din kærligheds slave,
Dine Brændende Ønskers
Og Din Lidelses Offer til gavn for Din Kirke,
og helt som din sjæl vil det;
lad mine væsenstræk ligne dine i Din Korsfæstelse,
gennem den smerte jeg vil opleve,
når jeg møder døvhed hos sjæle
og ser dem falde i fristelse;
giv min sjæl det, den kan bære;

Jesu Hellige Hjerte,
skån mig ikke for Dit Kors,
ligesom Faderen heller ikke skånede Dig;
tag mine øjne, mine tanker
og mine ønsker i besiddelse
gør mig til Dit Hellige Hjertes tilfangetagne

uværdig er jeg, og jeg fortjener intet,
men hjælp mig til at leve min indvielse
ved at være trofast,
ved utrætteligt at påkalde
Dit Hellige Navn;
Hjælp min ånd til at afvise alt,
hvad der ikke er dig;

Jesu Hellige Hjerte,
lad min sjæl
i endnu højere grad end før
bære Dit Legemes Mærker,
for at sjæle derved kan blive omvendte;

Jeg, [navn],
underkaster frivilligt min vilje Din Vilje
nu og i al evighed;
Amen

og nu vil Min Ånd hvile i dig; …. Vassula, det glæder Mig at se dig bruge din tid for Mig; alle dine ofre, der er gjort i Mit Navn, vil ikke være forgæves;