22. november 1991
(Irland — Cork)
elskede børn, Jeg giver jer Min Fred; verden er ved at gå i forfald, men Jeg har ikke glemt jer; Jeg kommer til jer i jeres sorg for at hjælpe hver eneste af jer til at nå jeres Bolig i Himlen; I er Mine, og I er alle meget dyrebare for Mig;
Jeg er verdens Lys,
så frygt ikke, Jeg beder jer om at bede for dem, som har forhærdet deres hjerter og ikke tror på Sandheden; hold aldrig op med at bede;
Jeg, Herren, har vandret igennem jeres byer, Irland, og skønt I for øjeblikket ikke kender de Planer, Jeg har lagt for jer:
– forbliv i Min Guddommelige Kærlighed, og I vil føle jer stærke,
– forbliv i Mit Hellige Hjerte, og I vil trives,
– forbliv i Min velvilje ved jeres udholdenhed og tro,
– forbliv i Mig, og I skal leve;
Jeg, Herren, velsiger hver og en af jer og efterlader Mit Kærlighedssuk på jeres pander;
husk: Kærligheden elsker jer;