14. oktober 1991

Herre?

Jeg er;

forkynd med kærlighed til Kærligheden; vær rodfæstet i Mig, Mit barn; overlad alt til Mig, og lad Mig være din Åndelige Leder, som vejleder dig og giver dig Mine anvisninger på, hvordan Mine Kirker skal forenes; du skal være et tegn for dem, og de vil lære, at fordi Jeg Er er Ét, vil I også blive ét, som Vi er Ét; Skriften vil gå i opfyldelse, fordi Min Ypperstepræstelige Bøn til Faderen vil blive opfyldt; Jeg er i dig, så frygt ikke;

Det er meget lovende, Herre!

din mission, du lille, er at bringe Mit folk tilbage under ét Navn, Mit Navn, så de kan bryde brødet sammen; der er ingen grund til at bekymre sig; gør dit bedste, og Jeg vil gøre resten; Jeg behøver ydmyghed for at fuldføre Mine Gerninger i dig og således bringe alt op til overfladen;

– din vantro generation, som udgyder så meget af Mit Blod, vil afvise dig, men Jeg vil holde dig oprejst, Min Vassula, på trods af de dybe sår, du vil få fra denne onde generation; du vil få hjælp fra oven; Jeg har prædiket for dig og for andre, stands ikke der, giv Undervisningen, Jeg har givet dig, videre, både offentligt og i jeres hjem; Jeg ved, hvor skrøbelig du er, men Jeg ved også, hvad Jeg har valgt;

Herre, jeg er glad for at vide, at vi vil blive forenede, skønt ingen endnu rigtigt ved hvordan. Problemerne er tilsyneladende store og splittelserne endnu større. Som Du siger: “Hyrdestaven er blevet knækket ikke kun i to halvdele, men i splinter”. Og Dit Legeme er blevet lemlæstet, sønderrevet og lammet. Du beder os alle om at bøje os. Hvordan? Hvad skal der gøres? Hvad er det første skridt? Jeg er græsk-ortodoks, og jeg deler alt med mine romersk-katolske brødre, og jeg skiller mig ikke ud under Dit Navn, når jeg er sammen med dem; de behandler heller ikke mig anderledes end deres egne. Jeg ved også, at mange af dem går til de græske eller russisk-ortodokse kirker …

tal, barn!

Giv mig de rette ord, Herre.

sig: ️… og det er dem ikke tilladt at modtage Dit Legeme;

Nej. Det tillades dem ikke, skønt vore Sakramenter er de samme. Dog har vi ortodokse tilladelse til at modtage Dit Legeme. Jeg blev endog fortalt, at jeg var blevet ekskommunikeret, fordi jeg går til de romersk-katolske – uden at sige mere. Jeg forfølges også fra begge sider, fordi min skriftefader er romersk katolik! Og Du er vidne til alt dette, min Herre Jesus!

dog vil den dag komme, hvor de vil bryde brødet sammen på ét alter, og ingen vil hindre mine børn i at komme til Mig; ingen vil spørge dem: “er du ortodoks?”1 denne fæstning, de har bygget for at dele jer, har Jeg allerede fordømt; I er alle brødre i Mig, det skal du lære dem at tro og overtale dem til at gøre;

– og til dem, som forbliver delte i legeme og ånd og opdeler sig under Mit Hellige Navn, siger Jeg, som Jeg engang sagde til kirken i Sardes:2 du har ord for at leve i verdens øjne, men ikke i din Skabers Øjne; genopliv den smule, du har tilbage: det dør hurtigt, og der, hvor liget er, vil gribbene flokkes;

forén jer! saml jer! påkald Mit Navn sammen! indvi Mit Legeme og Mit Blod sammen! forfølg ikke Vejen! ydmyg jer, og bøj jer for at blive i stand til at forene jer og herliggøre Mig; I taler om Ånden, men I vandrer ikke i Ånden; I taler om Vejen, men I er de første til at spærre Den! – hvor lidt I dog kender Mig …

I råber Mit Navn, og alligevel myrder I Mine børn mellem det allerhelligste og alteret; sandelig siger Jeg jer, alt dette vil blive forelagt jer på Dommens Dag; kan du stå over for Mig og i sandhed sige: “Jeg er forsonet med mine brødre”; kan du i sandhed sige: “Jeg har ikke skilt mig fra mine brødre under Dit Hellige Navn; jeg har behandlet dem som min ligemand”; når du fremlægger din sag for Mig, vil Jeg sige dig ligeud: “bort med dig, du har ikke behandlet dine brødre som din ligemand; du har dagligt massakreret Mit Legeme; hvor er din triumf? mens Jeg byggede op, rev du ned; mens Jeg samlede, spredte du; mens Jeg forenede, adskilte du!”

og dog kan Jeg selv i dag, hvis du kommer til Mig, som du er, helbrede dig, Jeg kan forvandle dig, og du vil herliggøre Mig; “ve dem, der skal føde, og dem, der giver bryst, i de dage!” skriv:3 ve dem, Jeg finder, som bærer synden inden i sig, som var de med barn, og med tilhængere formet af dem og af deres egen slags; men det er blevet sagt, at blandt jer vil der stå mænd frem og tale falsk for at få disciplene med sig;4 Jeg råber, og Jeg forsøger at bryde gennem jeres døvhed for at frelse jer; og hvis Jeg bebrejder jer, er det på grund af den

Store Kærlighed,
Jeg har til jer;

men Jeg siger jer i sandhed: en dag skal Jeg samle alle adskilte dele af Mit Legeme sammen til Én forsamling;

– græd ikke, Min ven,5 du, som elsker Mig; udhold, hvad Jeg udholder; men trøst Mig, og tro på Mig; du skal gøre store gerninger i Mit Navn; vær tilgivende, ligesom Jeg er tilgivende; Jeg var sulten, tørstig og ofte udhungret, og du kom Mig til hjælp; fortsæt med dine gode gerninger, og Jeg vil belønne dig;

sandelig siger Jeg jer, I er ikke alene, Jeg er med jer; vær forenede i Mig, og lev i fred; I er Mit Blods efterkommere og Mit Riges arvinger; fortæl dem, at Herrens Hjerte er Kærlighed, og at Lovens Hjerte er baseret på Kærlighed; sig til Mit folk, at Jeg ikke ønsker administratorer i Mit Hus, de vil ikke blive retfærdiggjort på Min Dag; for det er netop disse, der har industrialiseret Mit Hus;

Jeg har sendt jer Min Ånd til at leve i jeres hjerter, og derfor vil Ånden, som lever i jer, vise jer, at Min Kirke vil blive genopbygget i jeres hjerter, og I vil anerkende hinanden som brødre i jeres hjerter;

6broder, skal Jeg igennem den smerte, Jeg har gennemgået år efter år, endnu en højtid? eller vil du give Mig hvile denne gang? skal Jeg endnu en højtid drikke af jeres splittelses Bæger? eller vil du lade Mit Legeme få hvile og for Min skyld forene Påskehøjtiden?

ved at forene påskens datoer vil du lindre Min smerte, broder, og du vil fryde dig i Mig og Jeg i dig; og Jeg vil genoprette manges syn; “min Elskede! min Skaber! Han, som er min ægtemand, har åbenbaret ting for os, som intet menneskes hånd kunne have udført!” det vil I råbe, når jeres syn bliver genoprettet i Mit Navn,

– og Jeg vil komme til jer –7

sandelig siger Jeg jer: kald sammen, forsaml jer alle sammen, og lyt til jeres Hyrde denne gang:

Jeg vil lede jer ad den vej,
I skal gå;

send Mit Budskab til verdens ende;

fat mod, datter, smil, når Jeg smiler; Jeg er hos dig for at lede dine skridt til himlen;

ichthis illustration


1 Tilsyneladende har græsk- og russisk-ortodokse præster ret til at spørge personen, som ønsker at modtage den Hellige Kommunion, om de “tilhører” dem. De nægter at lade romerske katolikker modtage den Hellige Kommunion, skønt Sakramenterne er de samme.
3 Jesus mener forklaringen af Luk 21:23
5 Jesus taler til dem, der virkelig elsker Ham og i sandhed og oprigtighed arbejder for at forene Kirkerne. Hans venner.
6 Min Jesus lød som et offer, da Han sagde alt dette. Træt og tiggende, som om Han var afhængig af os. Som en fange i sin celle, som går hen til døren og gennem det lille vindue spørger vagten, hvor meget længere hans straf varer, inden Han bliver frigivet.
7 Jesus sagde dette som en Konge, majestætisk.