15. september 1991

støt dig til Mig, Min Sjæls velsignede, Jeg giver dig Min Fred: skriv:

O, Jerusalem!1 vend dine øjne mod øst og mod vest; vend dine øjne mod nord og mod syd, og Jeg Er der! Sandelig siger Jeg jer, at endnu engang vil Min Ånd blive udgydt over jer, og Mit Billede vil blive spredt ud over hele verden; hvad Jeg har planlagt, skal ske, og hvad Jeg har sagt jer, skal blive opfyldt; kom nærmere til Mig og lyt omhyggeligt: I dag kommer Jeg hele vejen til jeres dørtrin med Fredens banner; Jeg kommer for at frelse dig, Jerusalem, på banneret står: Tro og Sanddru,2 Kongernes konge og Herrernes herre;3 vil Jeg høre fra dig, Jerusalem: ”Min Konge, det er Dig, jeg bør tilbede”, eller vil du stadig være uvidende om Ham, som tilbyder dig Sin Fred … nu? vil du i disse sidste dage, før Gengældelsens Dag genkende Min Helligånd, som steg ned fra det høje i al Sin Herlighed for at tage bolig iblandt jer? i hele din levetid, generation, hånede du Min Lov og vendte dig bort, gjorde oprør; vil du nogensinde blive rede til at møde Mig, din Gud? Jeg vil snart komme gennem din By!4 og det vil ske tidligere, end du tror! disse vil være Mine sidste advarsler; sandelig siger Jeg dig!

vågn op af din dybe søvn!
du styrer imod din undergang,
ryst støvet af, som dækker dig
og stå op fra de døde,
Tidernes Ende5
er nærmere, end du tror;

– snart, meget snart, vil Jeg pludselig åbne Min Helligdom i Himlen, og der vil du med utilslørede øjne, ligesom en hemmelig åbenbaring fornemme: myriader af Engle, Troner, Magter, Myndigheder og Kræfter, alle ligger næsegrus rundt omkring

Pagtens Ark;

derefter vil et Åndepust glide over dit ansigt, og Himlens Kræfter vil rystes, glimt af lyn vil efterfølges af tordenbrag; ”Det bliver en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til;”6 for Jeg vil lade din sjæl betragte alle dit livs begivenheder; Jeg vil oprulle dem for dig, den ene efter den anden; til din sjæls store forfærdelse vil du indse hvor meget uskyldigt blod, dine synder udgød fra sjæle, som blev dine ofre; derefter vil Jeg lade din sjæl blive klar over og se, at du aldrig har fulgt Min Lov; som en bogrulle vil Jeg åbne Pagtens Ark og gøre dig bevidst om din lovløshed;

– hvis du stadig er i live og står på dine fødder, vil din sjæls øjne se et blændende Lys ligesom glansen fra mange kostbare stene; som glimt fra krystalklare diamanter, et Lys så rent og så stærkt, at skønt myriader af engle står tæt ved i Tavshed, vil du ikke se dem fuldstændigt, fordi dette Lys vil dække dem ligesom et sølvagtigt gyldent støv; din sjæl vil kun opfatte deres form, ikke deres ansigter; derefter, i midten af dette blændende Lys, vil din sjæl se, hvad den engang så i en brøkdel af et sekund, i selve det øjeblik, hvor du blev skabt …

de vil se:
Ham, som først holdt dig i Sine Hænder,
De Øjne, som så dig først;

de vil se:
Hans Hænder,
som formede dig og velsignede dig …

de vil se:
Den Ømmeste Fader, din Skaber,
klædt i frygtindgydende glans.
den Første og den Sidste,
Han, som er, som var, og som kommer,
Den Almægtige, Alfa og Omega:
Herskeren;

ved din opvågnen vil dine sammenknebne øjne blive gennemboret af Mine, som vil være som to Flammer af Ild;7 så vil dit hjerte se tilbage på dine synder og vil blive grebet af anger; du vil i stor sorg og pine lide under din lovløshed og indse, hvordan du konstant vanhelligede Mit Hellige Navn, og hvordan du afviste Mig, din Fader… panikslagen vil du skælve og gyse, når du ser dig selv som et rådnende lig, ødelagt af orme og gribbe;

– og hvis dine ben stadig holder dig oppe, vil Jeg vise dig, hvad din sjæl, Mit Tempel og Min Bolig, hægede om alle disse år af dit liv; I stedet for Mit Evige Offer vil du til din forfærdelse se, at du kærtegnede Slangen, og at du i det dybeste af din sjæl havde opstillet Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som profeten Daniel talte om;

Blasfemien;

Blasfemien, som afskar alle de himmelske bånd, som forenede dig med Mig, og skabte en afgrund mellem dig og Mig, din Gud; – når denne Dag kommer, vil skællene falde af dine øjne, så du kan erkende, hvor nøgen du er, og hvordan du indeni er et udtørret land … ulykkelige skabning, dit oprør og din afvisning af Den Allerhelligste Treenighed har gjort dig til en frafalden og til en forfølger af Mit Ord; – din jammer og din klagen vil da kun høres af dig; Jeg siger dig: du vil sørge, og du vil græde, men din klagen vil kun høres af dine egne ører;

Jeg kan kun dømme, som Jeg får besked på at dømme, og Min dom vil være retfærdig; som det var på Noahs tid, sådan vil det blive, når Jeg åbner Himlene og viser dig Pagtens Ark; ”for i dagene før Syndfloden åd og drak de, giftede sig og bortgiftede lige til den dag, da Noah gik ind i arken; og de vidste ikke noget, før Syndfloden kom og rev dem alle bort”;8 sådan vil det også blive på den Dag; og Jeg siger jer, at hvis den tid ikke var blevet afkortet ved Jeres Hellige Moders og de hellige martyrers forbønner og alt det blod, der er udgydt på Jorden, lige fra den Hellige Abel til af alle Mine profeters blod, så ville ikke én af jer have overlevet!

Jeg, jeres Gud, sender engel efter engel for at forkynde, at Min Barmhjertigheds Tid er ved at rinde ud, og at Mit Riges Tid på Jorden er lige for hånden; Jeg sender Mine engle for at vidne om Min Kærlighed ”for dem, der bor på Jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk”;9 Jeg sender dem ud som de sidste dages apostle for at forkynde, at: ”Verdensherredømmet er nu vor Herres og Hans Salvedes, og Han skal være Konge i evighedernes evigheder;”10 i jeres midte; Jeg sender Mine tjenere, profeterne, til at råbe ud i denne ørken, at I skal:

”Frygte Gud og give Ham ære,
for Timen er kommet,
da Han dømmer!”11

Mit Rige vil pludseligt komme over jer, så derfor I have udholdenhed og tro til det sidste; –

Mit barn, bed for den synder, som er uvidende om sit forfald; bed, og bed Faderen om at tilgive de syndige gerninger, som verden uophørligt begår; bed for sjæles omvendelse, bed om Fred;




1 Det betyder: O slægtled.
2 Åb 19:11
3 Åb 19:16
4 Det betyder gennem os. Vi er byer.
5 Tidernes Ende er IKKE verdens ende, det er slutningen på en epoke.
6 Dan 12,1
7 Åb 19:12
8 Matt 24: 38-39
9 Åb 14:6
10 Åb 11:15
11 Åb 14:7