11. september 1991

Herre, jeg ser op imod himlene
og søger efter himmelske ting.
Jeg søger Dit Hellige Ansigt
for at kunne føle Fred og glædes;
Jeg søger efter Dit Hellige Ansigt
for at kunne betragte det.

Og for Min del ser Mine Øjne ned på dagens verden og søger nation efter nation, undersøger sjæl efter sjæl efter nogen varme, efter nogen gavmildhed og efter nogen kærlighed, men meget, meget få glæder sig over Min velvilje; meget få bekymrer sig om at leve et helligt liv, og dagene flyver af sted, og timerne er nu talte inden den store straf; Mine byer1 er blevet skøgers – ubarmhjertige! de er blevet en fæstning for dæmonerne! alle er fordærvede indefra, ædt op af orme! et tilflugtssted for slanger og skorpioner! hvordan kan Jeg undlade at ånde Min Rensende Ild på disse frafaldne? …

(Jesus skiftede pludselig tone og efter at have ventet i få sekunder sagde han i en tone så alvorlig, som efterlod mig i ærefrygt:)

– Jorden vil ryste og skælve –

og alt ondt bygget ind i Tårne2 vil falde sammen til en bunke murbrokker og blive begravet i syndens støv! ovenover vil Himlen skælve, og Jordens fundament vil ryste! bed om, at Faderens Hånd ikke kommer over jer om vinteren;

øerne, havet og kontinenterne vil uventet blive hjemsøgt af Mig med torden og med Flammer; lyt opmærksomt til Mine sidste advarende ord, lyt nu, mens der stadig er tid; læs Vore Budskaber,3 og ophør med at være fulde af foragt og være døve, når Himlen taler, dæmp jeres stemmer, og I vil høre Vore;

tænk to gange, inden I dømmer; tænk mere end to gange, inden I fordømmer Helligåndens Gerninger; Jeg vil ikke skåne nogen, som gør nar af Helligånden og åbent spotter Ham; Retfærdigheden vil sende dem ned i dødsriget;

løft jeres ansigter, alle I, og søg i Himlene efter Mit Hellige Ansigt for at betragte Det! løft jeres øjne imod Himlen, og I skal ikke fortabes;

omvend jer! og bed Faderen om at lade sig formilde; snart, meget snart nu, vil Himlen åbne sig og Jeg vil lade jer se,

Dommeren4

1 Byer bruges af Gud for ordet ”sjæle”
2 Ligesom Babelstårnet.
3 Jesu og Marias, de To Vidner.
4 Efter hændelserne i New York 11. september 2001 (præcist på dagen 10 år efter modtagelsen af dette budskab) skriver Vassula følgende kommentar: Jeg ønsker, man viser stor forsigtighed med, hvordan man tolker dette budskab. At tolke profeti er ikke let, hvis det ikke sker gennem Helligåndens Lys. Dette apokalyptiske budskab bør tolkes på følgende måde: Vor generation er blevet kold over for Guds kærlighed. Og da verden i dag lever i et stort frafald, greb Gud ind for at advare os ved at give os tegn, f. eks. statuer, som græder tårer af blod, ikoner, som græder tårer af olie eller blod. Budskaberne i SLIG er også et tegn såvel som få andre åbenbaringer, der er kommet som en advarsel for at få os alle til at bede. Rigtig mange af disse tegn er blevet afvist, foragtet og forfulgt, og dette minder os om Åb 11 med hensyn til De To Vidner, som er Maria og Jesus, med Elias’ (som repræsenterer profeti) og Moses’ (som minder os om loven) apostolske mission, som er blevet beskrevet i budskabet 24. december 1991. Man bør læse dette budskab, så at I fuldt ud forstår det. Frafald betyder afvisning af den guddommelige Sandhed, hvilket ledte os til et liv uden Gud. Frafaldet trækker det onde ned over jorden. Vor Frue gav os et vigtigt budskab angående dette (15. maj 1990). I SLIG budskaberne har Gud givet os rig mulighed for at omvende os og leve helligt. Alligevel er verden døv for Guds kald, og man latterliggør tværtimod ethvert kald, som kommer ovenfra, og som advarer os om, at hvis vi ikke ændrer vore hjerter og bringer ofre og udbedrer og angrer, så vil vore synder bringe os død. Kristus har bedt os om at læse i Skriften: 2. Thess 2 for at forstå, at vi i sandhed lever i tidernes ende, og Paulus har sagt, vi kan kende tiden på de to tegn, som er det store frafald fra troen og oprørets ånd. Denne oprørets ånd spiller Gud og efteraber Gud og sætter sig selv over Gud. Verden i dag tror på sin egen selvrealisering. Det er dem, der råber til Gud: vi behøver dig ikke! Gud straffer ikke og ønsker ikke at se Sit folk lide, men vi ødelægger os selv, og vi trækker alt ondt ned over os selv. Det er årsagen til, at i mange af budskaberne, ikke blot budskabet fra 11. september 1991, advarer Kristus os om, at Satan forbereder en stor katastrofe for at ødelægge os. Mennesker, som døde, gode som onde, er vor tids ofre for vore synder og for vor døvhed over for de budskaber, som Gud har advaret os igennem for at frelse os og skåne os for lidelse og død. Vi har med vore egne synder gjort uskyldige mennesker til ofre og skabt stor unødvendig lidelse. Vi må bede for alle disse familier, som har mistet deres kære, at Gud vil give dem styrke og en tilgivelsens ånd.