18. august 1991
O, Herre,
jeg er så bekymret, næsten til døden.
Det er mit Getsemane i dag;
min sjæl er mishandlet og ulykkelig.
Satan har helt sikkert gjort mig til sit mål
for at slå mig i stykker.
Nådesløst gennemborer han mig
igen og igen.
Jeg er mine forfølgeres skydeskive,
hvor findes mit håb?
I Mit Hellige Hjerte, Min due; dit dueslag er Mit Hellige Hjerte; vend dig til Mig, og Min Ånd vil trøste dig; giv Mig dine bekymringer, og Jeg vil kaste dem ind i Mit Hjerte, Jeg vil gøre god brug af dem, Jeg vil befri sjæle fra skærsilden … så glem disse dages bekymringer og hvil i Mig, din Gud; Jeg er et Ocean af Fred; giv Mig alle dine trængsler, datter, og Min Fred skal udslette dem;
tag imod Min Fred, Mit lam, – Jeg elsker dig; – Jeg skænker Fred; hvil i Mig; gå nu i Fred;