30. juli 1991

Min Vassula, lad intet stå imellem Mig og dig; ligesom månen og solen er stabile og trofast følger deres naturlige kurs og ikke blot forsvinder fra himlen, således er også Jeg trofast og ved din side; men selvom selv disse skulle blive ustadige, vil Jeg aldrig blive ustadig; Jeg er, Jeg var, og Jeg vil altid være urokkelig ved din side; når Jeg åbenbarer Mig, ja, når Jeg virkelig åbenbarer Mig Selv helt for dig og fortæller dig, at Jeg aldrig vil forlade dig eller trække Mine gaver tilbage fra dig eller fratage dig Mine Juveler, tro Mig, hav ikke den mindste skygge af tvivl, Jeg har oprejst dig, for at du skulle være sammen med Mig og følge Mig;

Min elev, følg derfor din Mester, lad dine tanker slå rod i Mig; du var død, fordi du aldrig havde kendt Mig, men Ordet kom til dit øre, og oprejste dig med en velsignelse, og med et Åndepust af Sin Helligånd gav Han dig nyt liv og åbnede dine øjne, og derefter gjorde Han dig til Sin brud med et Kys af Sin Mund;

Jeg vil frelse jer alle på denne måde

vær ikke bange, når Jeg kommer med Mit Kors, Min Tornekrone og Mine Nagler og tilbyder dem til dig, for disse uvurderlige Juveler, som Jeg vil skænke dig, er lige præcis dem, Jeg brændende omfavnede med kærlighed; de er jeres Forløsnings Instrumenter; – tillad Mig at bruge dig, Vassula, så Jeg gennem dig skriftligt og mundtligt kan udøse Mit Hjerte over denne generation;

håb på Mig, længes efter Mig, føl dig ikke nedslået; Jeg Er er dig virkelig så nær, er Jeg ikke værdig til mere glæde?

Åh jo, Herre! Men lad mig føle Dig mere!

har Jeg været med dig i al denne tid, og du føler stadig ikke eller bemærker Mit Nærvær? Jeg har prædiket for dig i adskillige år, og du føler Mig stadigvæk ikke?

Jeg ønsker mere af Dig.
Jeg ønsker at blive fuldstændig gennemblødt
og bogstavelig talt invaderet
af Din Helligånd.

kom til Mig og spis Mig … drik Mig, og helt uden betaling! spis Mig, og du vil hungre efter mere, drik Mig, og du vil tørste efter mere! modtag Mig med glæde og lad Mig glædes; læg mærke til, hvordan Mit Hjerte banker og fryder Sig, hver gang Jeg og du bliver ét, forenet i kærlighed; kom og bliv helliggjort ved at spise Mit Legeme og drikke Mit Blod;

Ja, jeg tørster efter Dig, Min Herre.

håb på Mig, tørst efter Mig, og snart, meget snart, vil din Hellige komme og hente dig og tage dig med til Sit Hjem, som også er dit Hjem; Jeg velsigner dig, Min datter;

Jeg velsigner Dig, min Gud.