16. juli 1991

Min Herre?

Jeg Er;

du lille, bliv ikke modløs i dette eksil; Jeg er ved din side for at hjælpe dig med at bære denne byrde; kom og hvil I Mit Hellige Hjerte; gør det til din Oase, mens du krydser denne ørken; Jeg vil ikke forlade dig, og Jeg vil heller ikke forsømme dig; Jeg er dit Håb, og dit slid er ikke forgæves; kæreste sjæl, Jeg giver dig Min Tålmodighed, gennemsyret af Min Kærlighed, åh, hvad vil Jeg ikke gøre for dig …

ud ad den sti, du skulle gå på, lagde Jeg et rosenbed for dig; Jeg vil ikke skjule, hvor meget Jeg, din Frelser, elsker dig; i dag åbenbarer Jeg for hele menneskeheden Min Jaloux Kærlighed; Jeg åbenbarer for jer alle Mit Hellige Ansigt for at minde jer om at være hellige og leve helligt; I tilhører Mig, skabt af Min Ophøjede Kærligheds Kilde, for at I skulle have jeres evige fundament i Mig og være et billede på Min Guddommelige Natur; Døden var aldrig tiltænkt jer, men I har accepteret kræfterne nedenfra, generation;

– datter, Jeg, den Allerhøjeste, havde forudset Min Kirkes forræderi og de lidelser, Mit Legeme ville modtage; i dag giver solen jer ikke dagslys, og månen skinner heller ikke på jer; Satan har dækket hele Jorden med sin røg; I er faldet fra … I har gjort Mit Evige Offer til en parodi, en værdiløs imitation, en ødelæggende vederstyggelighed; I skjuler Sandheden med en Løgn; I er skyldige i blasfemi … Mit Hellige Nærvær i Mit Tabernakel forstyrrer jer, så I lavede jeres egen lov og tvang Mig væk fra min Trone;1 har I bedt om Min godkendelse, inden I gjorde det? men disse er Tidernes tegn; jeres store frafald og Oprøres ånd, som er Antikrist i jeres tid og ødelæggelsens vederstyggelighed;

åh Vassula, praktisér alt det, som Jeg har givet dig, og del Min pine, Mit barn; alt, hvad Jeg ønsker, er kærlighed, trofasthed og barmhjertighed;

(Jesu læber skælvede, mens Han holdt Sine Tårer tilbage.)

Jeg føler Mig forrådt, ligesom da Judas forrådte Mig;

Kom, Herre, og hvil i de hjerter, som elsker Dig.

blomst, Jeg siger dig: Jeg åbenbarer Min Helligånd for menneskeheden på denne måde for at frelse jer og minde jer om Mit Ord; Sandhedens Helligånd er Mit Vidne; Helligånden bringer intet nyt, men giver jer de fundamentale sandheder, som Jeg Selv har givet jer;


1 Jesus mener her det nye system med at placere det Hellige Tabernakel i den ene side i Kirken eller endog i et tilstødende rum under påskud af, at Jesus så er et mere sikkert og roligt sted.