24. februar 1991

(Inden min rejse til England, Skotland og Irland.)

Min Vassula, brug dette afsnit som en indledning i hvert af disse lande;

(Jesus viste mig Joh 10,14-16.)

fortæl dem, at det er Jeg, Herren, som sender dig til dem; de får, der tilhører Mig, vil lytte til Min Stemme; Jeg kommer til dem for at lede mange på en for dem ukendt Sti tilbage til Sandheden; Jeg kommer med en flammende Ild af Kærlighed for at lede jer, Hjem igen, Mine elskede; Mit Hellige Hjerte er jeres hvilested; Mine skabninger … oh, hvad vil Jeg ikke gøre for jer! Jeg er jeres Hellige, men jeres tidsalder har korsfæstet Mig igen; Jeg er Den, som elsker jer mest, og dog Den, som modtager ubarmhjertige piskeslag af denne tidsalders sløvhed;

Jeg er verdens Lys, som kommer i denne mørke æra for at give jer Livets Lys; tag imod Min Fred, Mine små børn, Jeg giver jer Min Fred; Jeg giver jer Min Kærlighed som gave; kom til Mig, som I er, vent ikke, til I bliver helgener, med at komme til Mig; kom til Mig, som I er, frygt ikke for Mig; Jeg er den ømmeste Fader; Jeg kan være din Hellige Ledsager; Jeg og du, du og Jeg, og Jeg vil åbenbare Mit Hellige Ansigt for dig; Jeg vil åbenbare din Guds Hellige Ansigt for dig; dine øjne skal se Kærligheden ansigt til ansigt, og når dette sker, vil vrede dæmoner tage flugten, og så vil du forstå, Min elskede, at fra begyndelsen var du Min, og Jeg var din i al evighed; vær ét med Mig; Kærligheden står ved din dør;

Jeg, Jesus Kristus, velsigner jer;