fred være med dig;

blomst, elsk Mig: hellighed kommer ikke på én dag; overgiv dig helt til Mig; tilbed Mig, og elsk Mig, og Jeg vil gøre resten; sov ikke; sjæl, dine synder er talløse, og det samme er de sår, du giver Mig; hver gang du synder, kommer det over Mig som et slag eller et piskeslag eller en gennemboring af Mit Legeme med en nagle; hvorfor, Vassula? hvorfor? Jeg, som åbenbarede Mit Hellige Ansigt for dig, har Jeg bare åbenbaret Mit Ansigt for dig for at blive slået? og har Jeg kun vist dig Såret i Mit Hjerte, for at du kunne gennembore det endnu mere? på Jorden findes der ingen mere elendig, end dig! O, hvilken stakkel! gå ikke nu, sæt dig ned, og hør, hvad Jeg har at sige; havde det ikke været for Min Uendelige Barmhjertighed, ville Faderens Retfærdighed have ramt dig, og du ville være visnet øjeblikkeligt; har Jeg lært dig at synde? hvor er de ofre, du skylder Mig? hvor er de ofre, du lovede Mig, sjæl? hvorfor har du forsømt Mig? Fastetiden er her; Fasten vil bringe Min Passion tilbage til dig, dog er du hverken parat eller forberedt; Jeg har fyldt dig med Himmelsk mad, for at du kunne vokse i Mit Lys og blive et kar af lys, Jeg har gjort dig til Min, og med evig Kærlighed har Jeg oprejst dig fra graven for at blive Min brud i Mit og Mine engles nærvær for evigt, men dine øjenlåg tog, tunge af søvn, det bedste fra dig; O, Min Vassula! hvis bare du vidste, hvor meget Jeg, Herren, elsker dig! Jeg tørster efter kærlighed;

Jeg ved, kære barn, at tiderne, du lever i, er onde, men har Jeg ikke lært dig at skelne godt fra ondt? og nu er Min Ejendoms jordbund ved at blive grov igen; fortæl Mig, var det ved dine egne anstrengelser, at du så Lyset? Nej, Jeg sled¹ i dig; for at beholde dig i Mit Lys overøste Jeg dig med nåde efter nåde; Jeg behandlede dig ikke, som dine synder fortjente, Jeg behandlede dig, som Jeg aldrig nogensinde før har behandlet en sjæl; Jeg gav Kærlighed for sløvhed; Ømhed for vanhellighed; Barmhjertighed for elendighed; ja, Jeg viste Mit Hellige Ansigt til synden; Jeg behandlede dig, som Jeg behandler Mit Hjertes juveler;² Jeg bad for dig til Faderen, Vassula, så at Han husker Mit Offer og derved skåner dig;

Jeg er trofast i Min hengivenhed, blomst; og Min Kærlighed til dig varer evigt; lær af Mig; vær trofast; kom, Jeg ønsker dig i Mit Nærvær, fuldkommen! Jeg ønsker, at din sjæl skal være som en gennemvandet have, fyldt med Duggen fra Mig, og udsende en liflig duft, så Min sjæl fryder sig over dig;

Vassula, er du villig til at gøre Min Vilje?

det ved Jeg, men ingen er værdig til Min Kærlighed, og det er sådan, Jeg kommer til jer alle i dag; Jeg kommer til jer alle med Mit Hjerte i Hånden; sig ikke: “Jeg har syndet,” for derefter at afvise Det; Jeg siger jer: Min Store Nåde har tilgivet jer, så kom, kom, og tag dette Hjerte, som elsker jer; har I ikke hørt, at Min overbærenhed strækker sig langt? Min Medfølelse er stor; kom, skub Mig ikke væk dag efter dag; fra nu af, datter, ønsker Jeg, at du er trofast i din overbevisning og oprigtig over for Mig;

koncentrér dig om Mit Hellige Nærvær; Jeg er aldrig fraværende; det er dig, der dæmper lyset i dine øjne med ophobningen af dine synder og de urenheder, som din sjæl optager hver dag, indtil du bliver blind; dit legemes lys er dit øje, når dit øje er sundt, er hele dit legeme også fyldt med lys, men når det er sygt, vil dit legeme også være helt i mørke,³ og i dit mørke med dine øjnes lys dæmpet kan du ikke se Mig, men Jeg, Jeg er aldrig fraværende;

Vassula, i dag har Jeg af Kærlighed talt ligeud til dig; eftersom du er mere tilbøjelig til oprør og synd end det, der er helligt, vil Jeg tillade Mig i Min skinsyge Kærlighed at tale med rene ord til dig; forestil dig ikke, at Min skinsyge Kærlighed nemt kan tilsidesættes; åh nej, når Jeg åbner Min Mund, er det til din frelse, at Jeg taler, ikke til din fordømmelse; tillad Mig at irettesætte dig nu og da på grund af Min Kærlighed;