22. marts 1987

sindsro, det er det, Jeg elsker; du vil arbejde med sindsro og ikke forhaste dig; Jeg er kommet tilbage med Min bog;

Hvad mere står der i den bog?

i den har Jeg skrevet nogle få sjæles navne; sjæle som skal genoplive Min Flamme, Kærlighedens Flamme; vil du læse det sted, Jeg viser dig?

Ja, Herre. Jeg har været bekymret på grund af den lille bog, som jeg ikke kunne læse.

Jeg ved det,

(Jeg kan se, omslaget er blødt og gyldent.)

ja, bogens omslag er gyldent; kig indeni den og læs, “Jeg vil gøre dig til Mit alter, på hvilket Jeg vil lægge Mit Hjertes brændende ønsker, Min Flamme vil leve inde i dig; drag af Mit Hjerte og fyld dit hjerte; Jeg, Herren, vil holde Min Flamme brændende i al evighed;” vil du kysse Min bog nu, datter?

(Det gjorde jeg.)

Jeg skal forklare dig det;

(Jeg havde et spørgsmål.)

det er en åndelig vejledning for Mine udvalgte sjæle; nu ved du det;

(Senere kom bølgen af uvished, og tvivl greb mig atter)

Vassula, vær ikke bange; det er Jeg, Jesus; lyt, elskede, alle vejledningerne har også deres lidelser; for dit vedkommende er det uvisheden, som får dig til at lide; har Jeg ikke sagt, at lidelse renser din sjæl? acceptér det og lad Mig frit gøre, hvad der er bedst for dig; lad Mig virke i dig; er du villig til det?

Jeg vil gøre det, hvis det er Dig, Jesus.

Jeg er Jesus, din Frelser! vi vil lide sammen, vi vil stræbe sammen; her, støt dig til Mig; kom, lad os gå og læse sammen;

(Senere:)

Jeg er her; lev for Mig; herliggør Mig ved at elske Mig; kom, alt er for Mine interesser, som er Kærlighed og Fred; afvis Mig aldrig; det onde vil altid prøve på at blande sig for at stoppe Mine planer, men Jeg vil sejre så stol på Mig;

Men, Herre, må jeg beklage mig over noget?

føl dig fri sammen med Mig, Vassula;

Jeg vil gerne sige Dig, hvad der bekymrer mig. Formentlig er alt, hvad jeg tænker og siger, forkert, så ligegyldigt hvad jeg gør, vil det være forkert. Jeg har faktisk ingen fast støtte, med det mener jeg, her er jeg og skriver budskaber, som jeg modtager fra Dig. Nu har andre personer øjensynligt haft det samme som jeg. Andre vejledninger eller budskaber, der kom fra Dig til andre mennesker. Men disse mennesker var for det meste i klostre. De var omgivet af ordensfolk, præster, biskopper, osv. Når det overnaturlige kom til dem, blev de omhyggeligt iagttaget og fulgt på nært hold. Så det var nemt for dem at videregive skrifterne til de overordnede og derfra til biskoppen og så til paven. De godtog alle, at det kom fra Dig.

Måske tager jeg fejl, men det syntes nemmere for dem at acceptere det fra en fra deres egen kreds, én de kendte godt, og så blev det bearbejdet; i det mindste dele af det. De blev godkendte.¹ Men se nu mig; jeg har henvendt mig til præster. De er tilfældigvis katolske. For mig, som er græsk ortodoks døbt, betyder det ikke noget, hvad de er. Selv hvis jeg var katolik, og præsten var protestant, gør jeg ikke forskel; vi er alle kristne. Flere præster kender til det nu, og deres reaktioner er forskellige som nat og dag. En af dem siger lige til i dag, at det er den onde. Med andre ord, at jeg er besat, eftersom jeg er behersket af en ånd. Men jeg ved, at det er Dig, Gud den Almægtige. Efter at have læst lidt dannede han sig en mening, og han ønsker ikke nogensinde at ændre den. Når han kommer til at forstå, at jeg ikke er besat, vil han bringe på bane, at det er min underbevidsthed. Alt andet end Dig. Reaktionen fra en anden var: “Ja, fortsæt med at skrive, for det er guddommeligt og fra Gud”. Han tror altså, at det er Guds ord, men har for travlt til at spørge, endsige følge det op. Det er det, der forbløffer mig. Hvis han tror, at Gud prøver at udtrykke et budskab, hvorfor så ikke gøre sig mere ulejlighed og finde ud af, hvad det er?

En tredje præst blev informeret og lyttede pligtskyldigt, mens han nu og da så på sit ur, for så at sige, godt, bliv ved. Det er vidunderligt, fortsæt med at skrive. Jeg tilbød ham at komme tilbage når som helst for at tale om det. Jeg så ham aldrig igen. Endnu en præst blev underrettet, og han sagde efter kun at have læst en side eller to: “Jeg ønsker ikke at afgive nogen mening, men vi katolikker bliver advarede om, at det onde også handler på den samme måde;² Ikke at jeg siger, det er ondt, men vi bliver bedt om at være forsigtige.” Fair nok, sagde jeg, men eftersom alle er enige om én ting, og det er, at det er overnaturligt, hvorfor så ikke for alvor prøve at forstå og afklare det?

Disse er trods alt mennesker, der søger Gud! Den første, som sagde, at det er af den ONDE, fortalte mig så, at Gud giver budskaber, og at der er mange, mange bøger i hele verden med disse budskaber, og det er meget almindeligt. Der er så mange vejledninger af overnaturlig art, så det er meget almindeligt, men for det meste i deres kreds.

En anden præst sagde, at de kaldes Hjertets Guddommelige Åbenbaringer, og at de er fra Gud. Han gav mig adressen på en professor i mystik, som jeg kan opsøge og tale med. Jeg ved, at hvis jeg havde været ’én af dem’, ville jeg have haft det lettere. Det er blot, fordi jeg ikke er fra deres kreds, og ydermere disharmonerer min ydre fremtoning.

Jeg er Jesus; Vassula, støt dig til Mig og hvil dig; æra, O æra, har du fældet dom, før du har så meget som kastet et blik på Mine Ord? giver du det udseende af at herliggøre Mig og ved at forsvare Mig ufrivilligt håner mig?

Vassula, Jeg elsker dig; støt dig til Mig, elskede;

Herre, der er stadig andre ting. Når jeg fortæller Dig om eller udtrykker mine følelser af tvivl, er jeg ret sikker på, at jeg sårer Dig, fordi jeg tvivler, og hvis jeg ikke tvivler, og det så ikke er Dig, der vejleder, sårer jeg Dig også, fordi jeg gør det, så lige meget hvad jeg gør, sårer jeg Dig, hvis jeg tror eller ikke tror, det er Dig, hvad jeg end tænker, gør jeg Dig ondt, og det gør mig bedrøvet, for jeg ønsker at være den sidste til at såre Dig. Jeg lider også på grund af dette.

O datter, sørg ikke; tro aldrig at jeg bliver såret af kærlighed; du gør ikke andet end at modtage næring fra Mig; Jeg er Jesus, Jesus Kristus, og det er Mit brød, du spiser; sjæl, O elskede sjæl, plag ikke dig selv længere; tro Mig, du elskede, og føl dig elsket af Mig;

Tilgiv mig, at jeg er så svag.

Jeg tilgiver dig fuldstændigt; føl, hvor meget Jeg elsker dig; din svaghed er det, der tiltrækker Mig mest, din usigelige svaghed! din elendighed trodser enhver beskrivelse; O kom til Mig her inde i Mit Hjerte, lad din sjæl blive fuldstændig tilintetgjort inden i Mig; vær Min himmel, Jeg elsker dig; hav nu Min Fred;