9. januar 1991

(Jeg græd over alle de falske anklager, jeg blev udsat for af (…), og som skader så meget.)

blomst, dette er også Mit Kors; men tillad Mig at behandle dig som Jeg ønsker; din kærlighed når Mig som røgelse; når en pludselig dødelig pisk slår på dig, Mit barn, så giv den til Mig; Jeg vil gøre god brug af den; nationer1 er på randen af krig, forstår du?! du lille, giv Mig dine lidelser, for der er en vrede, der er på nippet til at flamme op … tag imod Min Fred … hav tillid til Mig, Min Vassula; husk, Jeg vil trøste dig; der er også din engel ved din side til at trøste dig og forbinde dine sår; men tillad Mig foreløbigt at efterlade Mit Kors på dig; fat mod, datter! Mit Kors er tungt og tynger dig, men Jeg ved, at du vil være villig til at bære Det til det sidste;

Jeg, Herren, velsigner dig; Jeg vil belønne dig i himlen;

(Daniel, min engel.)

din Jesus elsker dig; det er Mig, Daniel; husk, Herren har givet dig hvile, men ønsker du ikke at give Ham hvile også? Vassula, så tilfredsstil Ham og lad Ham knuse dig med lidelser; der er en stor pris at betale for Fred, der er mange liv på spil; hvor ofte knuser Herren dig med sådan en vægt?

Ikke ofte.

nej, ikke mange gange; så de få gange, Han gør det, acceptèr dem og bliv ikke oprørt over det; Vassula, alle disse ofre er ikke forgæves; de styrker også dig; forbliv i Guds Kærlighed;

ivrig er Han efter at rense dig,
vær du ivrig efter at herliggøre Ham;
Daniel, din engel;

(Jeg smilede. På en eller anden måde får Daniel mig altid til at smile. Jeg smilede over det vers, han har skrevet. Det er typisk for min engel.)


1 Golfkrigen.