25. december 1990
(Juledag)
Jeg skal forkynde Dit Navn
for mine brødre1
og prise Dig i den store forsamling,2
hvad enten de3 kan lide det eller ej.
datter, selvom mange af jer ikke kender vejen til Fred og heller ikke vejen til Enhed, så fortvivl ikke; håb på Mig, Jeg vil snart komme og trøste jer; og du, Mit barn, dine bønner4 er blevet hørt af alle i Himlen; Jeg skal komme og forene jer; Mit Ord er blevet givet, og Min Vilje skal blive udført; hidkald i mellemtiden en nation, som du aldrig har kendt, og giv dem de forskrifter, Jeg har givet dig, og hvis nogen `vismand’ nu og da anklager dig for at kalde Mig Fader, så mind ham om, at et Barn er født, og man skal kalde Ham: Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste;5
bed for dem, der kalder sig Lovlærde, at deres ånd bliver en ydmyg og fattig ånd; bed for, at alle Jordens nationer kommer til Mit Lys, og at hævnlysten, som æder deres hjerter, bliver revet væk, så Jeg kan indhylle deres hjerter i Min Fred; bed for, at østen slutter fred med vesten og norden med syden; bed for, at denne overdrevne stolthed og hovmodighed, som har grebet visse af Mine hyrder, må blive erstattet med ydmyghed; bed for, at de forstår, hvad Jeg har ment med: “den, der vil være stor blandt jer, skal være jeres tjener; og den, der vil være den første blandt jer, skal være jeres træl; ligesom Menneskesønnen ikke er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give Sit liv som løsesum for mange;”6
efterlign Mig, jeres Herre,
og I skal leve …
