23. december 1990

Oh Fader,
som tørstigt land længes jeg efter Dig.
Lad mig hvile for en stund
på Dine Knæ nu
og trøst mig.
Lad mig føle mig omsluttet
af Dit Trøstende Hjerte.
Jeg trænger til Din varme.

hvil dit hoved på Mit Hjerte, hvil og føl dig trøstet … din Abba har omsorg for dig; din Abba er lykkelig over at have dig så nær Sig; hvil dit hoved mod Mit Hjerte, Mit barn, og lyt til Mit Hjertes Ønsker: Mit Hjerte søger stadig, længselsfuldt og bønfaldende efter resten af Mine børns kærlighed;

(nogle få sekunders pause)

barn?1 hvad ville du give for at trøste din Abba?

Oh Herre, hvad som helst Du ønsker. Min kærlighed, min vilje, mit hjerte og min sjæl.

og hvad mere?

Mit liv som bod for Dine Ønsker:

så stig ned fra Mine Knæ og tag ud og bær vidne i Mit Navn; tag ud og fortæl landene om Min Store Kærlighed; mind dem om, at Mit Løfte er meget nær ved at blive opfyldt, og at Min Genkomst er nær; det Nye Jerusalem2 nærmer sig; Jeg vil forny Min Kirke og Mit folk;

så, Mit barn, stig ned fra Mine Knæ og tag ud i verden for Min Skyld … og gør Min Kærlighed kendt for verden; lad verden forstå, hvor meget Jeg elsker Mine børn; som det er, har du ikke søgt Mig, det er Mig, som fandt dig og har valgt dig til at tage ud til verden inden Min Store Dag; det er Mig, som formede dig, og selvom du var reserveret overfor Mig, har Jeg valgt dig og åbenbaret Mit Hellige Ansigt for dig; så når du har fuldført alt det arbejde, som Jeg har bemyndiget dig til, Mit barn, skal Jeg tage dig op til Mig, og så må du hvile på Mine Knæ;

Jeg vil i mellemtiden, imens du er i verden, beskytte dig mod alle dine undertrykkere; for dit vedkommende ønsker Jeg, at du altid skal se op mod Himlen efter Mig og tale med Mig; “Jahve er med dig”, hav altid disse ord indprentet i dit sind og dit hjerte, for Jeg-Er-Med-Dig; lad nu dit hjerte gemme alt det, Jeg har sagt dig, og husk: byd Mig bønner, som når frem til Mig som røgelse, for sjælenes omvendelse og Min Kirkes genoprejsning;

Alfa & Omega


1 Pludselig drejede Faderen Sit hoved og så på mig.
2 Kirken.