15. november 1990
”Om Herrens store godhed
vil Jeg synge for evigt,
i slægt efter slægt
skal min mund forkynde
Din trofasthed;
jeg siger: evigt bygges
Din godhed,
i himlen grundfæster Du
Din Trofasthed;”1
Men nu er der en græsk ortodoks teolog, som angriber mig og forfølger Dine budskaber. O Herre, vis dem, at Du er min hjælp og trøst, og kun gennem Din store Kærlighed har Du reddet mig og andre.
Vassula af Mit Hellige Hjerte,2 Min Helligånd har været din vejleder, så giv ikke teologens konklusioner nogen opmærksomhed; bed for, at også hun må modtage Ånden til at forstå, at menneskelige beregninger og menneskelige doktriner gjorde Min Kirke til en altødelæggende ørken.
Herre, hun er chokeret over at have læst i Dine budskaber, at Du er ligesom en tigger, der tigger efter vor kærlighed.
har hun ikke læst: “salige de tjenere, som Herren finder vågne, når Han kommer; sandelig siger jeg jer: Han skal binde kjortlen op om Sig og lade dem sætte sig til bords og Selv komme og sørge for dem”;3 Jeg er kendt ikke kun som Almægtig, Majestætisk og en Retfærdighedens Gud, men også som den Ømme Fader, og kun de, som bliver bevæget af Min Ånd, vil kalde Mig: ”Abba”;
Jeg er en Gud fuld af medlidenhed, og Min Barmhjertighed er Grænseløs.
Herre, hun er dybt forstyrret over denne fortrolighed, som jeg har med Dig. Hun kalder det sødt og sentimentalt!
hun er ikke trængt ind i Mine Sår for at forstå; hvis hun var trængt ind i Mine Sår, ville hun have forstået, at disse Sår blev givet til Mig af Kærlighed til hende; et menneske kan ikke have en større kærlighed, end at lægge sit liv ned for sine venner, og I er alle Mine venner; Jeg gav Mit liv af kærlighed; men, datter, dette er Korset, som Jeg har betroet dig med; husk at Jeg bærer Det sammen med dig; for at forene jer4 må Retfærdigheden gribe ind;
Min Vassula, Jeg er med dig hele tiden, lige til det sidste; så vær ikke bange og utrøstelig; Jeg vidste hele tiden, Min engel, at disse mennesker ville forfølge dig; som jægere ville hver og én trække sit våben frem og jagte dig, fordi Jeg sender dig til et folk, som ikke er dit eget; dit lands ledere vil forfølge dig og gøre dig modløs og behandle dig, som det passer dem, for hvad Jeg har givet dig at bære i din hånd, er ikke et menneskes lære, men Min; og eftersom Mit Sprog og Min Undervisning ikke gennemtrænger dem, vil de være uenige, og de vil behandle dig som en bedrager; Jeg har allerede fortalt dig, at verden vil fordømme dig, men selv når de fordømmer dig, så meddel verden, hvad du har lært af Mig;
datter, hvis verden ikke kan forstå Mit Sprog, er det, fordi deres lære ikke er grundet i Sandheden, som er Kærlighed; Jeg har bragt dig ud af Egypten hen til et folk, som ikke er dit eget, for at forene Min Kirke, men ingen kender endnu hele vejen til enhed, og ingen har endnu fattet Min Plans begyndelse; de har endnu ikke genkendt de stier, Jeg forbereder for dem at betræde; teologerne og filosofferne har endnu ikke fundet nøglen til Enhed, som Visdommen indeholder; Jeg taler, men de tager ikke det til sig, som Jeg siger; kun Mine Egne forstår, hvad Jeg siger, Jeg kender dem, og de kender Mig; så, Min Vassula, gør dit arbejde inden den aftalte tid;
Jeg har betroet dig Mit Kors; bær Det med kærlighed, snart kommer der en tid med store trængsler, som ikke ligner nogen anden, men kort tid efter vil en fontæne udspringe fra Mit Hus og vande denne ørken; så fat mod, datter, bær denne bjælke over dine skuldre med kærlighed, og intet vil være forgæves; hvis ler bliver vasket væk ved de første regndråber, så lever din sjæl for evigt;5 døden bliver opslugt i sejren;
Kærligheden er dig nær for at vejlede dig, så vogt dig for disse filosoffer og teologer, dommen over dem vil blive desto hårdere! velsign Mig og elsk Mig fortroligt, som Jeg lærte dig at elske Mig, men glem aldrig, at Jeg er Hellig;