20. marts 1987

Vassula, lad Mig sige dig noget; elsk Mig indtil afslutningen, for afslutningen vil være sødmefuld, og Jeg vil være hos dig;

Hvor må Du have lidt meget!

Mine lidelser har ikke været forgæves; Jeg har befriet jer fra det onde;

Jeg ønsker, at Du kunne være lykkelig en gang i mellem.

Jeg er lykkelig, når Jeg er blandt Mine elskede;

Gør de Dig lykkelig?

ja, de opløfter Mine sorger;

Det er en skam, vi ikke er to tusind år tilbage i tiden for at være sammen med Dig.

Jeg er stadig iblandt jer, datter;

Jesus, siden Du kyssede mig (i går aftes) og hele dagen i dag, føler jeg mig som ’opløst’ i Dig, som om jeg er gennemsigtig og enormt fredfyldt! Det er, som om jeg er hul …

Vassula, Jeg er Fred; Jeg vil altid give dig Min Fred; integrér hele dit væsen i Mig, og Jeg vil opløse dig i Mig; åh Vassula, kom altid og vær i Mig og føl Min Fred;

er du stadig villig til at lade Mig forme dig?

Ja; Jesus, altid.

ja, lad Mig frit gøre med dig, hvad Jeg vil; Jeg vil forme dig til et rent og hengivent væsen, udelukkende for Mine interesser; du vil modstå prøvelser med Min Styrke, udelukkende for Mine interesser; Mit ord vil være som en bæk, der først flyder, så bruser, indtil den strømmer ud og bliver til et ocean, et ocean af Fred og Kærlighed;

(Senere:)

Vassula, hvorfor priser du Mig aldrig? Jeg er Herren, der frelste dig fra mørket; erkend hvem du er; blandt de mest elendige er du langt den værste af dem;

(Jeg sukkede.)

Jeg elsker dig alligevel; pris Mig, Vassula, fordi Jeg har befriet dig;

(Jeg tænkte over, hvad jeg skulle sige. Jeg tøvede.)

sig;

Min Gud, jeg elsker Dig,
og det er gennem
Din overvældende kærlighed og barmhjertighed,
at Du viste mig Dit Lys;
velsignet være Dit Navn,
amen;

(Jeg gentog Hans ord.)