30. oktober 1990
Vassula, ubetydelige lille skabning, ved du, hvor mange torne du har rykket ud af Mit Hjerte?
Nej, Herre.
tilstrækkelig til at lade Mig hvile, tilstrækkelig til at lade Mig hvile, Mit barn; du blev også skabt for at give mig hvile; Jeg har skabt dig, og selvom du er støv og aske, finder Jeg dyb hvile i dig; tag imod Mig, tag Mit Kors på dig, vær taknemmelig overfor Mig nu;
barn, se på Mine Læber og lyt omhyggeligt til Mig: tro, tro på Mig og hav tillid til Mig; Jeg kender din uudsigelige svaghed og ved, at du ikke kan løfte din lillefinger uden mig; det er derfor, Jeg har valgt dig; Jeg har valgt svaghed for at vise verden Min Magt; Jeg har en grund til at have udvalgt dig i din tilstand; hav tillid til Mig og drag din styrke fra Mig;
Jeg vil minde dig om, hvordan djævelen hader dig, og i dag mærkede du hans kløer på dig; ja, hvis Jeg var gået fra ham, ville han have revet dig i stykker, men du er under Min Guddommelige beskyttelse; hvert eneste minut af hans tid er møntet på dig og på alle Mine andre udvalgte sjæle; Jeg siger dig: på grund af din intethed og på grund af din fattigdom, Min lille ubetydelige skabning, ødelægger du Satans mønstre, sting efter sting ødelægger du hans broderier; han kaldte dig orm, da han vidste, at du er Min udvalgte; ja, vær som en orm og æd og ødelæg hans planer; forstår du? Jeg kan tilmed bruge orme til Mine Værker … ja, æd hans planer op som en orm; Jeg har tilladt dig at føle hans had; han hader dig, fordi Faderen Selv elsker dig, for at du elsker Mig; dette gør ham så rasende, at man ikke fatter det;
lykkeligt er det menneske, som ikke mister troen på Mig; fryd Min Sjæl og fyld Mig med glæde ved at forblive et intet;